AER-ordningen trænger til et serviceeftersyn
DEBAT: Underskuddet i AER-ordningen må ikke føre til endnu en stigning i arbejdsgiverbidraget til ordningen. Det vil være endnu en indirekte skat på arbejde og kan derfor medvirke til at svække beskæftigelsen. AER-ordningen trænger derfor til et serviceeftersyn, så mål og midler tilpasses virkeligheden.
Af Mariane Dissing
Underdirektør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Virksomhedernes bidrag til AER er steget markant de seneste år. Således var arbejdsgivernes årlige indbetaling pr. fuldtidsansat medarbejder 2.067 kr. i 2009. I 2012 er arbejdsgiverens bidrag steget til 2.921 kr. Det svarer til en stigning på 41 pct.
Den rapport, ATP for nyligt har udgivet om præmie- og bonusordningen, synliggjorde et voldsomt underskud i ordningen. FA deler DI's bekymring for, at hullet i AER's kasse vil føre til en forhøjelse af virksomhedernes AER-bidrag.
En forhøjelse vil ramme danske virksomheders konkurrenceevne yderligere og dermed svække muligheden for vækst og reel jobskabelse. Derfor skal løsningen på AER-ordningens økonomiske problemer findes ved en opstramning af ordningen, så den bliver bæredygtig inden for den allerede eksisterende økonomiske ramme.
AER skaber ulige vilkår for virksomheder
Arbejdsgiverbidraget til AER-ordningen rammer virksomhederne meget skævt og skaber en række uheldige incitamenter. Stigningen i AER-bidraget har ramt alle virksomheder, uanset om virksomheden har brug for eller arbejde til elever.
Herudover rammer stigningerne virksomheder, der tager elever, lige hårdt, uanset om elevpladsen efterfølgende følges op af en reel ansættelse eller arbejdsløshed. Det betyder, at ordningen belønner virksomheder, der vælger at tage elever ind, blot for at afskedige dem efter endt uddannelse.
AER-ordningen skal understøtte uddannelse til job. Derfor skal ordningen gøres mere tidssvarende og skal afspejle de reelle kompetencebehov, der er på arbejdsmarkedet.
AER gives alene til erhvervsuddannelser. Det efterlader et hul i forhold til de fuldtids professionsuddannelser, der også indeholder obligatorisk praktik, men som ikke udløser AER-bidrag.
Forårsrengøring efterspørges
Inden for bank og forsikring har det stigende kompetencebehov fx betydet, at finansøkonomer og finansbachelorer langsomt fortrænger de traditionelle finanselever. Men hvor finanseleverne udløser elevrefusion, kompenseres virksomhederne ikke, når de tager studerende på kortere og mellemlange videregående uddannelser i praktik i 3 til 6 måneder.
Denne ulighed er ude af trit med udviklingen på arbejdsmarkedet og svækker virksomhedernes incitament til at bidrage til heltidsuddannelsernes obligatoriske praktik.
Ordningens store økonomiske problemer bør være den brændende platform, der fremtvinger en nødvendig forårsrengøring i ordningen. Dermed bør det være muligt både at få mere ud af ordningen for den samme økonomiske ramme og at gøre den mere nutidig, for derved at styrke den.
