Praktikplads-bonus udhuler AER's egenkapital

PRAKTIKPLADS: Bonus- og præmieordningen til virksomheder, der opretter praktikpladser til erhvervsskoleelever, har udhulet Arbejdsgivernes Elevrefusions egenkapital. Det viser en rapport, som netop er blevet offentliggjort.

Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) har blodrøde tal på bundlinjen, og hvis milliardunderskuddet skal udlignes inden slutningen af 2014, bliver politikerne nødt til at øge arbejdsgivernes bidrag. Det viser en ny rapport, som AER netop har sendt til Børne- og Undervisningsministeriet.

Læs rapporten her

Ifølge rapporten havde AER i slutningen af 2011 en negativ egenkapital på godt 3,1 milliarder kroner. Underskuddet skyldes den præmie- og bonusordning, som et politisk flertal indførte i 2009 for at få de private og offentlige arbejdsgivere til at oprette flere praktikpladser til landets erhvervsskoleelever. Ved at give arbejdsgiverne en kontant bonus ville man fra politisk side lokke virksomhederne til at oprette ekstra praktikpladser til de mange erhvervsskoleelever uden plads.

Login