En studentereksamen skal være studieforberedende - ikke studieforlængende
DEBAT: Alt for mange studenter har behov for gymnasial supplering. Det er unødigt omkostningsfuldt for både studenter og samfundet som helhed. Gymnasieelever skal kende konsekvenserne for senere studievalg, når de vælger gymnasieretning, siger Mariane Dissing fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening her.
Af Mariane Dissing
Underdirektør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Ifølge en nyligt udgivet rapport lavet af Rambøll på vegne af Ministeriet for Børn og Undervisning om udviklingen i brugen af de Gymnasiale Suppleringskurser (GSK) er antallet af deltagere på GSK i løbet af fem år næsten femdoblet.
I 2006 afsluttede 31.333 en studentereksamen. Herudaf tog 2.385 studenter efterfølgende GSK. Det svarer til ca. 8 pct. Til sammenligning blev 37.554 studenter i 2010. Samme år måtte 10.842 tage GSK for at få adgang til deres drømmestudium. Det svarede til ca. 29 pct.
En studentereksamens primære formål er at give adgang til de videregående uddannelser. Det stigende behov for gymnasial supplering er et symptom på, at for mange får en studentereksamen, der ikke opfylder sit primære formål - at være studieforberedende til videregående uddannelser.
Det er ikke godt nok. Hvis de aftagende institutioner skal have et fornuftigt fundament at bygge på, må gymnasierne tage deres ansvar alvorligt og sikre, at de rigtige kombinationer udbydes. Det bør ikke som i dag være muligt at sammensætte en gymnasieuddannelse, der ikke giver adgang til det videregående uddannelsessystem.
For en stor del af disse unge menneskers vedkommende vil behovet for GSK betyde, at de må udskyde opstarten på deres drømmestudie et år. Dermed vil deres debut på arbejdsmarkedet også blive rykket et år. Det vil i sidste ende forkorte deres samlede arbejdsliv med et år. Alt i alt et regnestykke, der både gør de studerende og Danmark fattigere.
Mere gennemsigtighed efterspørges
Gymnasiereformen fra 2005 skabte et gymnasium med faste studieretnigner, hvor fagpakkerne var valgt fra start.
En vigtig forudsætning for at det virker er, at de unge, når de forlader folkeskolen, selv er i stand til at gennemskue, hvordan en ungdomsuddannelse skal sammensættes, for at den giver adgang videre i systemet. Det kræver, at de unge har et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Rambølls undersøgelse peger på, at hovedparten af de unge, der tager GSK, først sent i deres gymnasietid har fundet ud af, at de har behov for supplering. Det afspejler, at de unge ved starten på deres gymnasietid enten ikke vidste, hvad de ville efter gymnasiet eller ikke kunne gennemskue, om deres studieretning ville give adgang til drømmestudiet.
En løsning kan være, at gymnasierne sætter en klar "varedeklaration" på de forskellige studieretninger. Varedeklarationen skal tydeliggøre, hvilke uddannelser den konkrete studieretning efterfølgende giver adgang til, og dermed også hvilke begrænsninger den måtte give.
Løsningen findes ikke på universiteterne
Gymnasierne kan ikke skyde denne bold over til de videregående uddannelser på landets universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Løsningen er ikke at sænke adgangskravene på de videregående uddannelser. De har en berettiget forventning om, at de unge studenter er parate til at studere på en videregående uddannelse på baggrund af studentereksamen. Det er og skal fortsat være studentereksamens vigtigste formål.
