Den danske folkeskole er ikke den dyreste

Når undervisningsministeren rejser rundt med fortællingen om, at der til stadighed bruges flere og flere penge pr. elev i folkeskolen, er der god grund til at tage en lille tur ind bag tallene. Ingen, der opholder sig ude i virkeligheden på landets folkeskoler, hverken elever, lærere, forældre eller skoleledere kan nemlig helt genkende, at folkeskolen skulle være et guldrandet foretagende, som kan hamle op med påstanden om at være verdens dyreste folkeskole.

For det første har Danmark ikke verdens dyreste folkeskole. Ser vi på udgifter pr. elev i grundskolen, indtager Danmark en tredjeplads efter USA og Norge. Skarpt forfulgt af Østrig, Sverige og Italien. Det er især vores indskolingsforløb, der koster penge. På udskolingsdelen ligger vi i et godt stykke nede i rækken, se tallene her.

For det andet har ministeren tilsyneladende problemer med at dokumentere sine påstande om undervisningstiden i den danske folkeskole. Jeg har eksempelvis stillet følgende spørgsmål tilbage i marts måned, som uvist af hvilken grund stadig ikke er blevet besvaret:

"Ministeren bedes tilvejebringe dokumentation for sin påstand om, at landets folkeskoler samlet set ligger over det vejledende timetal i folkeskolen, som det blev fremført onsdag den 24. marts i spørgetiden i folketingssalen."

Og: "Ministeren bedes oplyse, hvilke to kommuner der blev refereret til onsdag den 24. marts 2010 i spørgetiden, da ministeren hævdede, at to helt ens kommuner har vidt forskellig undervisningstid for kommunernes folkeskolelærere."

Udgifterne er faldet sammenlignet med BNP
Dertil kommer, at det ofte er Undervisningsministeriets egne tal, der bekræfter et fald i udgifterne til folkeskolen. Blandt andet fremgår det tydeligt i et baggrundspapir til brug for et samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg den 23. marts i år, at udgifterne til folkeskolen målt i forhold til BNP, i 2008 var faldende. Se især tabel 4.1 m.v her.

På den baggrund klinger det jo unægteligt noget hult, når ministeten til samrådet i marts sagde følgende: "Jeg noterer mig, at de kommunale folkeskolebudgetter er steget konstant de seneste mange år." Jo tak, men samlet set er udgiften til folkeskolen altså faldende, viser ministerens egne tal.

Derudover regnes kommunernes udgifter til overenskomstansatte læreres pension med i det samlede tal for udgiften pr. elev. Selv om lærernes pension er en reel udgift, som kommunerne har, er det vel noget af en tilsnigelse at påstå, at disse penge som sådan gør gavn i folkeskolen her og nu. Ikke mindst set i lyset af, at lærernes tidligere var tjenestemandsansatte, og at det derfor var en anden kasse, der forestod lærernes pensionsindbetalinger.

Nulvækst betyder besparelser
Og nu er der så fra regeringens side lagt op til nulvækst i kommunerne. Det betyder i praksis, at folkeskolen igen må holde for, da denne jo er en kommunal kerneopgave. Det vil i praksis betyde, at endnu flere kommuner kommer under minimumstimetallet.

I dag ligger mange kommuner under minimumstimetallet, hvis man skal tro Undervisningsministeriets egen hjemmeside med opgørelser over timetal fra UNI-C. Det vil sandsynligvis også betyde flere aflyste timer og vikarer, der kommer ind direkte fra gaden, og som ikke nødvendigvis har de nødvendige forudsætninger for at undervise i folkeskolen.

Der er sat stop for lejrskoleture og for indkøb af nye undervisningsmaterialer, mens der foregår en stadigt stigende jagt på private sponsorater for at kunne lave ordentlige legepladser og gode faglokaler.

Folkeskolen er det vigtigste fundament
Det er sandt, at vi bruger mange penge på folkeskolen i Danmark. Deri kan vi ikke være uenige med undervisningsministeren. Men vi er uenige, når ministeren opstiller tal, der skal tjene som argument for, at vi skal bruge færre penge på vores fælles skole.

Vi er villige til at bruge endnu flere penge på folkeskolen, og det er vi fordi folkeskolen er det vigtigste fundament for velfærdssamfundet, for vækst, for udvikling og sammenhængskraft.

Vi er afhængige af en veluddannet arbejdsstyrke, af engagerede samfundsborgere og af, at alle børn og unge i vores samfund har lige muligheder for uddannelse. På dén måde kan vi spare store udgifter til kriminalitetsforebyggelse, overførselsindkomster, nedslidning og virksomheder, der flygter til udlandet.

Specialområdet vokser
Desværre er det sådan, at en meget stor del af de penge, der p.t. bruges på folkeskolen, ikke går til de mange, men til de få elever i vores skolesystem, nemlig på specialundervisning. Vores udgifter til specialundervisning vokser og vokser, og selv om det forskningsmæssigt er belyst af blandt andet profressor Niels Egelund fra DPU, at specialundervisningen faktisk både hjælper og virker, så er det en helt gal udvikling, at det såkaldte normalområde hele tiden skal slankes, fordi der i stadigt stigende grad skal bruges penge på specialundervisning.

S og SF har i det fælles skatteudspil Fair Forandring og i den fælles økonomiske plan Fair Løsning afsat flere penge til folkeskolen, netop fordi vi ser den som en af de vigtigste institutioner i velfærdssamfundet. Men de 2 mia. årligt, som vi har afsat til bedre folkeskole, skal ikke bruges ukritisk og på en måde, så stadigt flere børn skilles ud fra normalområdet.

Trods diagnoser og trivselsproblemer er det vores klare overbevisning, at vi sagtens kan lave en folkeskole, hvor både lærere og elever oplever større trivsel, og hvor læringen dermed i højere grad kommer alle til gode.

Loft over elevtal
Vi foreslår, at der skal et loft over hvor mange elever, der kan være i en stamklasse på maks. 24 elever. Dette skal sikre, at det overhovedet bliver muligt at undervisningsdifferentiere, og at alle elever udfordres og dermed får det optimale ud af undervisningen.

Vi foreslår, at der i dansk og matematik i indskolingen skal være to lærere eller en lærer og en undervsiningsassistent til stede i undervisningen, så vi på den måde sikrer, at alle tidligt lærer at læse, skrive og regne - med store specialundervisningsbesparelser til følge.

Vi foreslår systematisk efteruddannelse til lærerne - og at skolelederne får en lederuddannelse.

Derudover har vi i den økonomiske plan Fair Løsning foreslået, at der sættes gang i offentlige investeringer, så byggeriet får en saltvandsindsprøjtning, men også så offentlige bygninger, herunder folkeskoler får de tiltrængte renoveringer, der gør, at indeklimaet ikke nedsætter indlæringsevnen. Det stiller også krav om gode og moderne faglokaler, der sikrer den bedste læring og motiverer lærere og elever til at gå nye veje i undervisningen.

Når der de seneste 9 år har været iværksat et skattestop i kommunerne, en række ufinansierede skattelettelser og en generel mangel på udbygning af folkeskolen, både i forhold til efteruddannelse af lærere, indkøb af undervisningsmaterialer og i forhold til midler afsat til grundskoleforskning, er det en katastrofe, hvis regeringens nulvækststategi overfor kommunerne fastholdes, fordi det vil betyde en endnu større udfordring i forhold til at sikre 95 procent-målsætningen og en folkeskole i udvikling fremfor afvikling

debat@altinget.dk