Et nyt og fair taxametersystem
DEBAT: Gymnasierne bruger penge på reklamer frem for at bruge de samme penge til bedre undervisning. Et nyt og fair taxametersystem ønskes, skriver formanden for gymnasieeleverne, Mina Bernardini.
Af Mina Bernardini
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)
I takt med implementeringen af den nye gymnasiereform og kommunalreformen besluttede Folketinget også, at de danske gymnasier skulle overgå til selveje.
Amterne blev afskaffet og gymnasierne får nu penge direkte fra ministeriet, som de selv skal råde over. Pengene bliver givet til gymnasierne ud fra, hvor mange elever, der går på skolen. Gymnasierne er dermed begyndt at konkurrere om eleverne på både godt og ondt.
Vi har de seneste år set, at flere penge er gået til reklamer end til undervisning, og frem for at købe nye bøger til eleverne vælger flere gymnasier at bruge flere hundrede tusind kroner på radiospots på "The Voice". Uddannelseskvaliteten er kommet i en anden række.
Hverdagens eksperter
Når gymnasieeleverne påpeger problematikken over for vores undervisningsminister Bertel Haarder, er hans svar entydigt; rektorerne trives med eleverne til hverdag, de ved, hvad pengene skal bruges til - de er hverdagens eksperter.
Det kan undervisningsministeren jo også have dels ret i. Men problemet er, at der alligevel er en vis styring fra ministeriets side. Penge bliver ikke bare givet til gymnasierne uden lige. Man får et grundtilskud pr. elev, og så kan man få en række pulje penge, hvis man opfylder visse kriterier. F.eks. kan et gymnasium få en pose penge, hvis skolen opretter et latinhold.
Når undervisningsministeriet må bestemme, hvilke hold skal oprettes og har indirekte stor indflydelse på, hvad pengene skal bruges til, kan skolerne alligevel ikke længere selv råde over deres midler. Dette er vi som gymnasieelever ikke fuldstændig afvisende over for, vi synes bare, at man så skal indrette taxametersystemet, så man forbedrer undervisningen.
Klassekvotienter et problem
F.eks. har vi et kæmpe problem med alt for høje klassekvotienter. Rektorerne propper alt for mange elever i klasserne, ikke fordi de synes, det er sjovt, men fordi de ikke har råd til andet. Her kunne man med fordel oprette en pulje, hvor de gymnasier, der oprettede klasseholde på maks. 28, fik en pulje penge, så det økonomisk kunne betale sig. Det ville klart forbedre undervisningen.
Eller hvad med de gymnasier, der har mange børn fra socialt svage hjem. De dropper hurtigere ud og har at bruge mere vejledning end elever fra socialt stærke hjem. Her ville det igen give mening, at disse gymnasier fik flere penge i gennem taxametersystemet. Der er overordnet set en lange række problemer, som ville kunne løses på gymnasierne, hvis det økonomisk kunne betale sig for rektorerne.
Lad os bruge taxametersystemet til at forbedre uddannelseskvaliteten. Personligt ville jeg starte med at bekæmpe det stigende frafald, ved at gøre det rentabelt for gymnasierne at oprette lektiecaféer, mentorordninger, to lærer-ordninger, lavere klassekvotienter og sociale aktiviteter. Lad os skabe et nyt og fair taxametersystem, der understøtter et sundt uddannelsessystem.
Penge kunne anvendes bedre til uddannelse
