Vores nytænkning møder naturlig skepsis
DEBAT: Selvfølgelig møder forslaget om en fem-årig læreruddannelse modstand. Men forståelsen vil komme med tiden, skriver Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening.
Af Dorte Lange
Formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening
Det er nok naturligt med den megen skepsis DLFs og DPUs fælles forslag til forsøg med en ny læreruddannelse har mødt, når man tænker på, hvor nyskabende det er.
Vi tror imidlertid, at vi vil møde langt større forståelse, når vi får mulighed for at forklare flere af tankerne og visionerne.
Vi ved, vi ser ens på en lang række af de udfordringer, som folkeskolen og lærerne står overfor, og vi forstår godt de bekymringer, som flere af politikerne giver udtryk for.
Det er helt nødvendigt med samling og fokus på den nuværende læreruddannelse, som Martin Henriksen anfører. Derfor er vores skitse en skitse til ét afgrænset forsøg, som kun skal omfatte ca. 100 studerende. Vi ønsker nemlig med forsøget at skabe en bedre basis for politiske beslutninger om eventuelle revisioner af læreruddannelsen.
Vi mister ikke en årgang
Nu og her skal forsøget køre uden at forstyrre den nuværende læreruddannelse. Derfor skal man heller ikke, som Bertel Haarder er, være bekymret for at miste et års lærerstuderende. Det er ikke alle studerende, der nu skal følge de fem år.
Marianne Jelveds bekymring for, at studerende vil hoppe af og søge job efter tre år bliver altså også først en realitet, hvis forsøget nogensinde bliver den "rigtige" læreruddannelse, og i den situation skal vi gøre så meget vi kan i opbyggelsen af uddannelsens struktur for at forhindre det. Eksempelvis ved at de studerende i vores model ikke har ret meget praktik i de første tre år. Det er først, når der for alvor skal reflekteres over sammenhængen mellem teori og praksis i de to sidste år.
Skulle vi ikke helt forhindre, at der er nogen, der hopper af, så er det jo desværre et fænomen, vi allerede kender fra den nuværende og alle andre læreruddannelser, at der er studerende i job i folkeskolen, som aldrig er blevet færdige med læreruddannelsen.
Mere praksisnær i fremtiden
Bertel Haarder mener, at vores model ikke er så praksisnær som den i Finland. Ved en nærlæsning af forslaget vil det vise sig, at det er den, og vi er helt enige om, at det kunne være godt med undervisere på læreruddannelsen, som selv har en praksisbaggrund. Det savner vi allerede, og en kandidatuddannelse er jo første skridt i retning af, at man kan videreuddanne sig til at undervise nye kandidater, så her ser vi vores forslag som en start på en sådan tænkning.
Så er der økonomien. Hvis man om nogle år ved revision af læreruddannelsen kan se, at dette forsøg giver lærerne bedre mulighed for at honorere de krav, der stilles til kvalitet i undervisningen, så er man til den tid nødt til at tage nogle beslutninger, som har økonomiske konsekvenser.
Men det tror jeg ikke kan skræmme ansvarlige politikere fra at lade et forsøg gøre os klogere i fællesskab.
Et nyt og fair taxametersystem
