Redningsplan for det danske sprog

Engelsk er stille og roligt ved at fortrænge dansk som det sprog, der bruges på de videregående uddannelser og i forskningen. Det er et stort problem af flere årsager.

Undervisning på engelsk er et godt virkemiddel til at tiltrække udenlandske studerende og undervisere og til at styrke de danske studerendes og underviseres engelskkundskaber. Og da meget faglitteratur er på engelsk, er det ofte naturligt at tage debatten på engelsk.

Nuancer kan gå tabt
Ulempen er dog, at engelsk presser andre sprog som tysk og fransk ud, og at risikoen for et fagligt niveaufald øges. Der kan gå værdifulde nuancer tabt, når undervisningen foregår på et fremmedsprog. De fleste forskeres, underviseres og studerendes engelske ordforråd er ganske enkelt ikke godt nok, når de faglige diskussioner spidser til, og derfor er det afgørende, at alle i universitetsmiljøet får pudset engelskkundskaberne af.

Som to medlemmer af regeringens sprogudvalg udtrykker det, skal vi blive "helst lige så gode, som vi tror, vi er."

Hvis dansk også fremover skal kunne bruges i fagligt krævende sammenhænge, må vi leve op til vores officielle politik om "parallelsproglighed" - dvs. at dansk og engelsk bruges side om side.

Risikerer social spaltning
Hvis vi afskaffer dansk som universitetssprog, risikerer vi en social spaltning med henholdsvis en internationalt orienteret elite og en danskorienteret socialt mindre gunstigt stillet gruppe. Det ville være en meget uheldig udvikling.

Derfor har vi konservative lanceret en redningsplan for både dansk og engelsk på universiteterne.

De seneste fem år er der sket en voldsom udvikling i udbuddet af videregående uddannelser på engelsk. I 2007 var ca. en fjerdedel af alle universitetsuddannelser engelsksprogede. Heraf blev ca. en tredjedel også udbudt på dansk. I dag udbydes en del af disse uddannelser slet ikke på dansk længere.

Tysk og fransk svækket
Andre fremmedsprog end engelsk er stærkt svækkede - fx står italiensk og russisk på CBS over for at blive nedlagt, og optaget på studierne tysk og fransk er dalet drastisk, selvom Tyskland er vores suverænt største handelspartner.

Tendensen mod engelsk er særlig stærk inden for de naturvidenskabelige fag. På Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen) og Danmarks Tekniske Universitet er det vedtaget, at al undervisning efter bachelorniveau skal foregå på engelsk.

Det finder jeg dybt betænkeligt. Vi er et meget lille sprogområde. Derfor må og skal vi værne om vores sprog.

Fortsat højt fagligt niveau
Redningsplanen skal være med til at sikre, at vi fortsat har et højt fagligt niveau i undervisningen - hvad enten den foregår på dansk eller engelsk. At dansk ikke marginaliseres på universiteterne, men også fremover er et komplet og samfundsbærende sprog. Og at alle universiteter udarbejder en forpligtende sprogstrategi.

Strategien skal besvare spørgsmål som: Hvor bruger I engelsk og hvorfor? Strategien skal godkendes af Akkrediteringsrådet.

Dertil kommer, at undervisere på universitetet skal certificeres til at undervise på andre sprog end deres modersmål. Og der må stille skærpede krav til, at doktorafhandlinger og ph.d.er skrevet på fremmedsprog skal ledsages af en udførlig sammenfatning på dansk. Der bør derfor opstilles minimumskrav til universiteternes retningslinier for disse. Og de studerendes og undervisernes sprogkundskaber og indvirkningen på undervisningsudbyttet skal løbende evalueres.

Ligesom det bør sikres, at de studerende har en klageinstans uden for det enkelte universitet, hvor man kan gå hen, hvis man pludselig ikke kan tage en helt almindelig uddannelse på dansk.

Penge til oversættelse
For at sikre, at danske forskningsresultater på den ene side formidles på dansk til danske aftagere og på den anden side er med fremme i international sammenhæng, bør der ligeledes tildeles universiteterne en pulje penge, som målrettes et tilbud om professionel oversættelse af danske forskningspublikationer til engelsk.

På den måde sikres det på den ene side, at forskerne har mulighed for at formulere deres resultater på det sprog, de er mest fortrolige med, og på den anden side, at de kan formidle deres viden både nationalt og internationalt.

debat@altinget.dk