Skolen: Ret eller pligt?
DEBAT: Danske forældre burde gøre som i Finland: lade lærerne være eksperter. Det vil der komme en bedre folkeskole ud af, skriver dekan på DPU Lars Qvortrup.
Af Lars Qvortrup
Dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
I lov om folkeskolens paragraf 1 står der som den allerførste sætning: "Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder".
Sådan har det været i masser af år: Folkeskolen har en opgave - men forældrene har et ansvar.
Spørgsmålet er: Hvordan fortolkes dette samspil? Og specielt: Hvilke rettigheder og pligter har forældrene? Hvad er det, de kan forlange af folkeskolen? Og hvad skal de selv bidrage med?
De fleste er enige om, at der er sket et skred. Før i tiden var folkeskolen et tilbud, som man ganske vist som forældre havde ret til, men som man også var taknemmelig for. I dag er folkeskolen et tilbud, som forældrene har ret til, men som de minsandten også gør krav på.
Hvornår begynder undervisningen?
Spørgsmålet er, hvor grænsen går, og hvordan man fastsætter den.
En af dimensionerne i opgavefordelingen mellem skole og hjem er forholdet mellem opdragelse og undervisning. Forældrene tager sig ifølge traditionen af opdragelsen, skolen af undervisningen. Men hvor går grænsen? Hvornår hører opdragelsen op? Hvornår begynder undervisningen?
Hvad med mobning, for eksempel? Hvis man slår op på de mange hjemmesider for landets folkeskoler, står der som regel noget om mobning. Nogle hjemmesider afgiver forsigtigt en hensigtserklæring. Men andre hjemmesider er mere bombastiske: Skolen er mobbefrit område, står der nærmest.
Spørgsmålet er: Hvem har ansvaret for, at det ene barn mobber det andet? Er det skolen, som med sin varedeklaration - "mobbefrit område" - nærmest har engageret sig i et kontraktforhold til forældrene: I leverer børnene, vi garanterer for nul-mobning? Eller er det forældrenes ansvar? Er mobning ikke udtryk for et opdragelsessvigt. Hvis Brian mobber Louise, burde Brians og Louises forældre så ikke sætte sig sammen og løse problemet?
Finske forældre respekterer læreren
I realiteten er problemet imidlertid langt bredere. En ny ph.d.-afhandling fra DPU peger på, at når finske skoler klarer sig bedre end danske i PISA-sammenhænge, skyldes det blandt andet, at man i Finland har et andet forhold mellem skole og hjem.
Finske forældre respekterer i højere grad end danske, at lærerne er undervisningseksperter. Til gengæld påtager finske forældre sig en større del af opdragelsesrollen.
Kort sagt: Grænsen mellem skole og hjem trækkes anderledes i Finland end i Danmark. Ansvarsfordelingen er en anden. Jeg tror, vi skulle interessere os for dette forhold i Danmark.
Finske forældre opdrager mere
Ikke nødvendigvis gennem politiske indgreb, men ved at gøre det til et tema i skole-hjem-debatten: Jeg synes, det er fint, at forældrene interesserer sig for skolen. Naturligvis - som forældre og via skolebestyrelser. Det gør de også i Finland. Men de respekterer lærernes ekspertise. Og de påtager sig en større del af opdragelsesrollen.
Det kan vi lære af i Danmark. Ja, det tror jeg, der kunne komme en bedre folkeskole ud af.
Redningsplan for det danske sprog
Giv skolerne friheden tilbage
