Mål og midler ude af trit i regeringens uddannelsespolitik
DEBAT: Mindre klassehold på gymnasierne vil afhjælpe den faldende tilslutning til både gymnasiet og de videregående uddannelser, skriver Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
Et nyt skoleår er startet og næsten traditionen tro med en undersøgelse fra Gymnasieelevernes Landsorganisation (DGS). Den peger på nye rekorder for klassestørrelser.
Ifølge DGS' undersøgelse af gymnasiernes 1.g'ere er der i to ud af fem nye 1.g-klasser planlagt med 30 eller flere elever, og i hver tiende 1.g er tallet 32 eller flere. Det giver et landsgennemsnittet på 28,4. I 84 klasser er der planlagt med 32 eller flere elever.
Enhedslisten kræver et loft på 28. Socialdemokraterne og SF forslår et loft på gennemsnitlig 26 elever i klassen og kalder undervisningsminister Bertel Haarder (V) i samråd til en snak om klassekvotienter. Et loft skal sikre en god undervisning og mindske frafaldet og skal ifølge forslagsstillerne gælde for alle ungdomsuddannelser.
Minister er imod - traditionen tro
Bertel Haarder er traditionen tro afvisende over for enhver form for et loft. I år udtaler ministeren:
"Jeg tror, de tal er vildt overdrevet. Hvis elevernes stamhold er så store, som vi hører her, så har de sikkert nogle valghold, der er meget små. Det afgørende er gennemsnittet, og det ligger slet ikke på de fantasital, som vi får at høre her. Store stamhold giver gymnasierne råd til at oprette flere, små valghold til glæde for eleverne."
Ministerens synspunkter holder ikke vand. I studieretningsgymnasiet er virkeligheden en helt anden end i valgfagsgymnasiet. I dag bruger eleverne typisk kun seks-otte procent af tiden på valghold. Før reformen brugte de typisk 20 procent af undervisningstiden på valghold. Samtidig er valgholdene i dag ofte større end de var før.
Argumentationen klinger hult
Ministerens argumentation klinger hult i forhold til vores viden om sammenhænge mellem frafald og klassestørrelse.
Ministerens argumentation er f.eks. direkte i modstrid med resultater i nyere forskning fra Danmarks Pædagogiske Universitet om social arv og klassestørrelsens betydning for fastholdelse af elever fra hjem, hvor forældrene ikke har en gymnasial baggrund.
Disse elever udgør cirka 33 procent på stx, cirka 50 procent på htx og cirka 60 procent på hhx. Skal man holde fast i denne elevgruppe, er der ifølge forskerne kun én vej: De store klasser må nedbringes, så der bliver plads til mere nærhed mellem elever og lærer, og de unge skal have hjælp til lektierne på deres egne præmisser.
Går den forkerte vej
Endelig harmonerer ministerens argumentation ikke med regeringens målsætning om, at i 2010 skal 85 procent af en ungdomsårgang have en ungdomsuddannelse, i 2015 er målet 95 procent og 50 procent en videregående uddannelse. Det går den forkerte vej i virkelighedens verden. Andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, er i denne regerings tid ikke steget, men faldet.
Andelen af unge, der starter en videregående uddannelse, er også faldende. Større og større klasser er en af forklaringerne på et stigende frafald.
Stop stammedansen, Bertel
Herfra vil jeg også opfordre Bertel Haarder til at træde ud af den rituelle stammedans.
Lyt til videnskab, eksperter og vær lidt mere åben og proaktiv i dialogen med Folketingets partier - ikke mindst over for Socialdemokraterne og SF's forslag om et maksimum på gennemsnitligt 26 elever i klasserne på den enkelte skole.
Redningsplan for det danske sprog
