Den er gruelig gal med antallet af lærerstuderende
DEBAT: Situationen er alvorlig med det faldende antal lærerstuderende. Hvorfor er opstandelsen ikke større, skriver dekan for DPU Lars Qvortrup, der kommer med konkrete løsninger.
Af Lars Qvortrup
Dekan for DPU, Aarhus Universitet
Så kom de med spænding ventede optagelsestal. Der har været megen debat om optagelsestallene til de lange videregående uddannelser.
Her vil jeg fokusere på optagelsestallene til læreruddannelserne, for her ligger der virkelig nogle problemer, som man uddannelsespolitisk må være opmærksom på.
Vi kender alle sammen bruttotallet: I 2002 blev der optaget 4538 studerende på landets læreruddannelser. I år, 2008, var tallet 2645. Det betyder, at der om nogle år vil være en betydelig mangel på veluddannede lærere.
Følgeproblemer for læreruddannelsen
Men dette - nedgangen i antallet af lærerstuderende - er kun toppen af isbjerget. Bagved skjuler der sig, hvad man kunne kalde en række "følgeproblemer".
Kompetenceproblem. Når antallet af ansøgere falder, må man optage alle, der søger, uanset deres eksamenskarakterer. For tyve år siden havde de studenter, der søgte ind på læreruddannelsen, næsten samme eksamenskarakterer som gennemsnittet af studenter. I 2004 havde de lærerstuderende cirka 7,8 efter den gamle skala, mens gennemsnittet var godt 8,2. Det giver svagere studerende.
Fuldførelsesproblem. I 1990 gennemførte knap 85 procent. I 2005 var tallet faldet til under 65 procent. Forklaringen er, at hvis karaktergennemsnittet falder, falder også gennemførelsesprocenten. Vi må derfor regne med, at kun godt 1700 af dem, der blev optaget i år, gennemfører i 2012.
Geografiproblem. Zahle, Frederiksberg og Århus optager næsten lige så mange studerende i år, som de gjorde for 10 år siden. Derfor rammer nedgangen alle de andre læreruddannelser endnu hårdere. Groft sagt viser tallene, at jo længere væk fra de store universitetsbyer, man kommer, desto værre står det til. Det er et problem, hvis det er sandt, at man søger lærerjob der, hvor man er uddannet.
Institutionsproblem. Nogle af læreruddannelserne - det vil sige nogle af de gamle seminarier - er faldet fra et par hundrede til mellem 50 og 60 studerende på en ny årgang. Spørgsmålet er, om man kan tilbyde en god, differentieret læreruddannelse på et højt niveau, i et spændende uddannelsesniveau og med en stor, alsidig lærergruppe med så få studerende per årgang.
Kønsproblemet. Gennem de seneste mange år har 65 procent af alle lærerstuderende været kvinder og kun 35 procent mænd. Det giver naturligvis en "kønsskæv" folkeskole.
Hvorfor myldrer det ikke med ideer?
Derfor er det mærkeligt, at der ikke er større opstandelse, og at det ikke myldrer med nye ideer. Lad os sætte gang i forslagene om læreruddannelse med indbygget praksisår.
Lad os prøve andre modeller, herunder en forskningsbaseret læreruddannelse. Lad os indpasse læreruddannelsen mere fleksibelt i et øvrige uddannelsessystem. Lad os - i en effektiv kommission og med en række forsøg - kulegrave situationen og pege på nye initiativer.
Og lad os intensivere samarbejdet mellem universiteter og professionshøjskoler. Situationen er for alvorlig til konkurrence og mistænkeliggørelse.
Den lave søgning
