En vej igennem uddannelsesjunglen
DEBAT: Den nuværende struktur i vejledningssystemet er et fuldstændig håbløst udgangspunkt for folkeskoleelever, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Det betyder frafald, omvalg og en utryg overgang mellem uddannelser, skriver Vera Rosenbeck, formand for DSE.
Af Vera Rosenbeck
Formand for Danske Skoleelever
Når du som elev bliver bedt om at vælge en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, sker det på følgende måde: Du har i alt haft to dage på to forskellige ungdomsuddannelser, du har måske været i en uges praktik - et sted, som du selv har valgt - og hvis du er heldig, har du haft en række samtaler med din UU-vejleder.
For at sige det mildt er overstående grundlag ikke særlig solidt som udgangspunkt for at vælge éns fremtid. Du er ærlig talt ude at skide.
Der er rigtig mange forskellige uddannelsesmuligheder og rigtig mange forskellige måder at nå hen til dit drømmejob, men som 16-årig kan det være rigtig svært at gennemskue hele vores uddannelsesjungle. Dét, de unge har brug for, når de vælger en ungdomsuddannelse, er tryghed, overblik og supervision.
Systemet for de unge
Hvis der skal være tryghed i systemet, skal vi stoppe med at kræve en dobbeltrolle af UU-vejlederne. På den ene side er de nemlig til for de unges skyld, hvor de skal vejlede, komme med gode råd og advokere elevens ønsker. Men på den anden side skal vejlederen samtidig også være systemets mand: Det er vejlederen, der i sidste ende skal give den sidste tilladelse, nemlig om eleven er uddannelsesparat eller ej. Det skaber en utryghed hos eleverne, da vejlederen ikke længere er én, de føler, de kan stole på, men én, der med et pennestrøg kan knuse deres drømme.
Derfor bør vi fjerne uddannelsesparathedsvurderingen fra UU-vejlederens kompetencepapirer og i stedet flytte den over til den ungdomsuddannelse, som eleven ansøger til.
En kikkert i junglen
Hvordan skaber vi så overblikket? Vi skal have de unge ud og opleve forskellige former for uddannelser og forskellige former for socialt miljø. Den eneste mulighed, man har for at opleve den ungdomsuddannelse, man gerne vil på, er igennem de fire dages brobygning, vi har i 8. klasse. Fire dage og to uddannelsesretninger er ikke længere nok til at finde ud af, hvad man vil - specielt ikke, når mange elever vælger inden for et meget smalt område.
Derfor skal vi indføre obligatorisk brobygning på alle fire uddannelsesretninger: det almene gymnasium, handelsskolen, erhvervsskolen og den højere tekniske skole. Eleverne skal ud og opleve miljøet, smage på undervisningen og snakke med andre elever, der selv har stået i samme situation og truffet et uddannelsesvalg. De skal simpelthen ud og udfordres på deres egne ideer og afprøve de uddannelser, de aldrig kunne se dem selv i, såvel som de uddannelser, de allerhelst vil ind på.
Vejledning, vejledning, vejledning
Men hvad sker der så, når man kommer hjem fra brobygning med en masse oplevelser og et valg, der skal træffes?
I dag sker der ikke så meget. Er man heldig, får man en samtale med en vejleder, og er man mindre heldig, får man lov til at gå og tumle med usikkerheden selv. Der findes simpelthen ikke de nødvendige midler til, at UU-vejlederne kan have regelmæssig dialog med alle eleverne om deres uddannelsesønsker og processen heri. Forklaringen på, at systemet fungerer på den måde, må således være, at så mange som muligt vælger rigtigt første gang. Men når eleverne ikke har nogen, der kan sige "måske er gymnasiet ikke lige dig", så følger mange omvalg og et stort frafald. Derfor skal der prioriteres flere midler til vejledningsområdet, så alle elever får lov til at høre deres uddannelsesønsker reflekteret hos én, der har kompetencer til at guide dem på rette vej.
Bedre vejledning er nøglen til tre ting: Flere i uddannelse, færre omvalg og tryghed for eleverne i overgangen mellem uddannelser.
