Skoleelever har brug for en skarpere machete i uddannelsesjunglen
DEBAT: Danske folkeskoleelever fortjener en meget større gennemsigtighed i den måde, de bliver vejledt på. En styrkelse af UEA-orienteringen er blandt andet et vigtigt tiltag, skriver Magnus Balslev Jensen, konsulent i DEA.
Af Magnus Balslev Jensen,
konsulent, Tænketanken DEA
I DEA er vi enige med formanden for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck i, at eleverne i grundskolen har brug for en bedre vejledning i mulighederne ved forskellige ungdomsuddannelser.
Vi mener, det er urimeligt at bede danske skoleelever vælge deres uddannelse i en meget ung alder uden at udstyre dem med de rette forudsætninger for at foretage valget. Sammenhængen mellem valg af uddannelse og fremtidige jobambitioner er en kompliceret størrelse, og det kræver et overblik, som kun en effektiv vejledningsindsats kan medvirke til at give.
De unge skal vejledes fra alle sider
Vi er enige i, at der er behov for flere konfrontationstimer med vejlederne, men vejledningen finder ikke kun sted i mødet med vejlederen. I så fald ville vi have behov for en hær af vejledere, som kunne mandsopdække de unge. Mulighederne for at forbedre vejledningen findes også i mange af de aktiviteter og den undervisning, de unge i forvejen deltager i.
Det mest grelle eksempel på, at det ikke sker i dag, er den manglende prioritering af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen i folkeskolen (UEA-orientering). UEA-orienteringen er vigtigt redskab til at udstyre de unge med det nødvendige overblik, men en undersøgelse, DEA gennemførte tidligere i år, påviste, at 80 pct. af UU-lederne peger på, at lærerne i grundskolen generelt ikke prioriterer UEA-orienteringen.
Skolernes manglende opbakning til UEA-orienteringen skyldes givetvis, at det er et såkaldt timeløst fag, som lærerne selv skal finde tid til i det eksisterende skoleskema. Dette er blevet bekræftet i vores samtaler med vejlederne, og vores survey blandt UU-lederne viser, at 90 pct. af UU-lederne mener, at der bør afsættes faste timer til UEA-orienteringen i grundskolen.
Timeløst fag eller ej, så er der helt sikkert behov for en bedre integrering af orienteringen om uddannelses- og jobmuligheder i undervisningen i folkeskolens kernefag.
Drømmeknusere og skabere
Det er rigtigt, som Vera Rosenbeck nævner, at vejledernes dobbeltrolle med at vurdere de unges uddannelsesparathed kan være en udfordring i forhold til at skabe en fortrolighed mellem vejlederen og den unge. Men mens de, som hun skriver, 'kan knuse drømme med et pennestrøg', kan de også igangsætte aktiviteter og forløb, som kan gøre den unge uddannelsesparat til drømmeuddannelsen. Det er vigtigt, at disse aktiviteter igangsættes i tide, hvilket er grunden til, at DEA gerne ser en opprioritering af vejledningsindsatsen i 6., 7. og 8. klasse.
Bør være delt ansvar
Vera Rosenbecks forslag om at flytte ansvaret for uddannelsesparathedsvurderingerne over på ungdomsuddannelserne kan være en effektiv måde at få de unge vurderet på de specifikke krav, der stilles på de enkelte ungdomsuddannelser. Samtidig er man dog også nødt til at se på de motivationsfaktorer, som driver mange af landets ungdomsuddannelser. De har ganske enkelt brug for kunder i butikken, og deres motivation for at afvise unge ved døren kan ligge på et meget lille sted. Hvis man vil have ungdomsuddannelserne til at foretage en ærlig vurdering af de unges uddannelsesparathed, så skal deres økonomiske gevinster og tab i højere grad hænge sammen med deres optagne elevers succes og fiasko.
Bevar parathedsvurdering i UU
Vi mener, at UU-vejlederne stadig er det naturlige sted at lægge uddannelsesparathedsvurderingerne, men det betyder ikke, at vurderingerne ikke kan forbedres. Et bedre samarbejde mellem grundskolen, vejlederne og ungdomsuddannelserne er en forudsætning for, at vi kan få en vurderingspraksis, som både tager højde for de unges erfaringer i grundskolen og de krav, der stilles på ungdomsuddannelserne.
DSE vil udfordre deres egne
Det er glædeligt at læse, at Danske Skoleelever vil have alle elever på tvungen brobygning på STX, HHX, HTX og EUD. Det er vigtigt, at de unge udfordres på deres valg, og ikke pr. automatik ser f.eks. STX som det eneste rigtige. Hvordan et sådan brobygningsforløb af flere dages varighed skal se ud, kan diskuteres, men pointen om, at de unge har behov for et større kendskab til den virkelighed, de vil møde ude på ungdomsuddannelserne efter grundskolen, er rigtig.
Alt i alt har vi, som Vera Rosenbeck skriver, brug for at give de danske skoleelever et bedre overblik over deres uddannelsesmuligheder. Eller med andre ord: Lad os give eleverne en lidt skarpere machete at hugge med på deres vej gennem uddannelsesjunglen.
En vej igennem uddannelsesjunglen
