Langsigtet reform af læreruddannelsen
DEBAT: Det er politikernes ansvar at sætte et højt ambitionsniveau i de kommende forhandlinger om læreruddannelsen. For den kan og skal forbedres, skriver formand for DL, Anders Bondo Christensen, i dagens indlæg.
Af Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening
Den pædagogiske forskning peger entydigt på, at sammen med forældrenes opbakning til skolen er dygtige lærere den mest afgørende faktor for at sikre elevernes udbytte af undervisningen. Derfor er der meget på spil, når folketingets politikere i disse dage forhandler om en reform af læreruddannelsen.
Mere prestige
En grundlæggende målsætning med en reform af læreruddannelsen må være at styrke uddannelsens prestige, så den kan tiltrække de dygtigste studenter. I Finland, som vi ynder at sammenligne os med på skoleområdet, har læreruddannelsen en meget høj status. Her står de unge i kø for at uddanne sig til lærere, og kun en lille del af ansøgerne bliver optaget. Engagerede og dygtige lærerstuderende er i sig selv med til at løfte kvaliteten i uddannelsen og dermed også med til at starte en positiv spiral.
Politikerne skal tage ansvar
Kravene til lærerne er steget markant gennem en årrække, og den udvikling vil fortsætte. Derfor er det vigtigt at tænke stort og fremsynet, når uddannelsen reformeres - ikke blot klippe en hæl og hugge en tå i forhold til den eksisterende uddannelse. Politikerne må kort sagt tage ansvar for, at lærerne har kvalifikationerne til at møde udfordringerne i fremtidens folkeskole. Hvis forhandlingerne munder ud i en lappeløsning, vil vi skulle leve med sådan en læreruddannelse i en længere årrække fremover. Det er nemlig i sig selv en dårlig ide at ændre på uddannelsen i tide og utide, inden man har haft mulighed for at evaluere de nye læreres kompetencer på et seriøst grundlag.
Mere og længere uddannelse
I Danmarks Lærerforening har vi foreslået, at den kommende læreruddannelse gøres fem-årig for at kunne rumme flere af de udfordringer, der tegner sig i dagens og i fremtidens folkeskole. Et eksempel på nye udfordringer, som ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses i den eksisterende læreruddannelse, er spørgsmålet om at inkludere flere børn med særlige problemer i den almindelige undervisning. Et andet eksempel er undervisning af to-sprogede elever - en opgave, som stort set alle lærere i den danske folkeskole skal kunne løfte. Dertil kommer, at forskningen peger på vigtigheden af, at alle lærere har fokus på læsning i undervisningen, hvis elevernes læsekundskaber skal styrkes. Ikke bare i dansk - men i alle fag. Med en femårig uddannelse er det desuden målet, at lærerne skal klædes på, så de får mulighed for at inddrage den nyeste pædagogiske forskning i den daglige undervisning.
Fokus på frafald
En ny og ambitiøs læreruddannelse, som afspejler udviklingen i fremtidens folkeskole og de krav, der vil blive stillet til lærerne, kan hæve uddannelsens prestige og sikre dygtige og rigelige ansøgere. I Finland oplever man i øjeblikket et frafald på ca. 10 procent af de studerende i løbet af studiet. Det tal skal sammenholdes med de 40 procent, der dropper ud af uddannelsen i Danmark. Hvis vi i Danmark skal kunne nedbringe frafaldet til det finske niveau, ville alene den ressourcebesparelse kunne finansiere den reform, som vi foreslår i Danmarks Lærerforening. Dertil kommer den effekt, vi vil se i folkeskolen, i resten af uddannelsessystemet og dermed i hele samfundet. En endnu bedre læreruddannelse er den mest afgørende beslutning, politikerne kan træffe, hvis målet er at styrke elevernes udbytte af undervisningen. Derfor bør politikerne løfte ambitionsniveauet i de igangværende forhandlinger.
DSE: Individet drukner i fællesskabet
En vej igennem uddannelsesjunglen
