Uddannelser skal skabe vækst
DEBAT: For at erhvervsakademierne kan udnytte deres fulde potentiale, skal de sættes helt fri af professionshøjskolerne, lyder det i en fælles kraftig opfordring til Christiansborg fra LO og DI, som kommer med tre konkrete forslag til ændringer.
Af Ejner K. Holst og Lars B. Goldschmidt
LO-sekretær og DI-direktør
Danmark har brug for vækst, og fremtidens vækst skal bygge på vores evner til at tænke nyt, anderledes og kreativt. Det kræver nytænkning af vores uddannelser. Gnisten til innovationsdrevet vækst antændes nemlig i mødet mellem hånd og ånd, og vi har derfor brug for et toptunet uddannelsessystem, der nærer medarbejdernes evne til at koble teori med praksis.
Erhvervsakademierne står med gode kort på hånden til at gribe den bold. De ligger i spændingsfeltet mellem den faglærtes færdigheder og ingeniørens eller økonomens abstraktionsevner. Og deres uddannelser er først og fremmest virksomhedsrettede.
Potentialet er derfor stort. Især når det udfoldes i et stærkt og forpligtende samarbejde med relevante faglige miljøer og virksomheder. Erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler, handelshøjskoler og universiteter har alle et praktisk erhvervsrettet fokus, og er oplagte partnere for akademierne.
Erhvervsakademier væk fra professionshøjskoler
Derfor giver det ikke stor mening at flytte erhvervsakademiernes uddannelser helt eller delvist over i professionshøjskolerne. "Velfærdsuddannelserne" fik med dannelsen af professionshøjskolerne en stærk ramme, og det er vigtigt, at vi har gode lærere, pædagoger og sygeplejersker. Her har professionshøjskolerne en stor og kompleks udfordring. Det har erhvervsakademierne også med deres erhvervsrettede vækstuddannelser.
I stedet bør både erhvervsakademier og professionshøjskoler gøre det, de hver især er bedst til. Men sammensmeltningen bliver ikke desto mindre en realitet i 2015, hvis den nuværende politiske aftale om erhvervsakademier ikke ændres.
Samtidig kræver en reel vækstdagsorden, at politikerne fjerner de snubletråde, der blev spændt ud for akademierne, da de blev skabt i 2007.
Tre konkrete forslag
Det indebærer for det første, at båndene på erhvervsakademierne skal løsnes. De skal have egne, selvstændige bestyrelser med et flertal af repræsentanter for det aftagende arbejdsmarked, og rektor skal have fuld råderet over alle akademiets ressourcer.
For det andet må flere akademier sammenlægges for at sikre ressourcer til ledelse, kvalitet og udvikling. Fusioner med beslægtede erhvervsrettede institutioner på videregående niveau bør samtidig undersøges.
Og, for det tredje, skal samspillet med virksomhederne styrkes. Det erhvervsrettede er erhvervsakademiernes adelsmærke og styrke. Uden dette fokus mister de grundlaget for deres opretholdelse.
Erhvervsakademier styrker vækst
Det er på høje tid at fokusere på en vækstdagsorden og ikke kun en velfærdsdagsorden. De to ting hænger alligevel uløseligt sammen, for uden vækst er der ingen velfærd. Men det fordrer politisk velvilje og handlekraft til at skabe friere, færre og stærkere erhvervsakademier.
Lad dette være en kraftig opfordring til politikerne om at skabe rammerne for, at erhvervsakademierne kan indfri deres potentiale til gavn for væksten i Danmark. En oplagt udfordring - også for regeringens Vækstforum.
LO-sekretær og DI-direktør
Danmark har brug for vækst, og fremtidens vækst skal bygge på vores evner til at tænke nyt, anderledes og kreativt. Det kræver nytænkning af vores uddannelser. Gnisten til innovationsdrevet vækst antændes nemlig i mødet mellem hånd og ånd, og vi har derfor brug for et toptunet uddannelsessystem, der nærer medarbejdernes evne til at koble teori med praksis.
Erhvervsakademierne står med gode kort på hånden til at gribe den bold. De ligger i spændingsfeltet mellem den faglærtes færdigheder og ingeniørens eller økonomens abstraktionsevner. Og deres uddannelser er først og fremmest virksomhedsrettede.
Potentialet er derfor stort. Især når det udfoldes i et stærkt og forpligtende samarbejde med relevante faglige miljøer og virksomheder. Erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler, handelshøjskoler og universiteter har alle et praktisk erhvervsrettet fokus, og er oplagte partnere for akademierne.
Erhvervsakademier væk fra professionshøjskoler
Derfor giver det ikke stor mening at flytte erhvervsakademiernes uddannelser helt eller delvist over i professionshøjskolerne. "Velfærdsuddannelserne" fik med dannelsen af professionshøjskolerne en stærk ramme, og det er vigtigt, at vi har gode lærere, pædagoger og sygeplejersker. Her har professionshøjskolerne en stor og kompleks udfordring. Det har erhvervsakademierne også med deres erhvervsrettede vækstuddannelser.
I stedet bør både erhvervsakademier og professionshøjskoler gøre det, de hver især er bedst til. Men sammensmeltningen bliver ikke desto mindre en realitet i 2015, hvis den nuværende politiske aftale om erhvervsakademier ikke ændres.
Samtidig kræver en reel vækstdagsorden, at politikerne fjerner de snubletråde, der blev spændt ud for akademierne, da de blev skabt i 2007.
Tre konkrete forslag
Det indebærer for det første, at båndene på erhvervsakademierne skal løsnes. De skal have egne, selvstændige bestyrelser med et flertal af repræsentanter for det aftagende arbejdsmarked, og rektor skal have fuld råderet over alle akademiets ressourcer.
For det andet må flere akademier sammenlægges for at sikre ressourcer til ledelse, kvalitet og udvikling. Fusioner med beslægtede erhvervsrettede institutioner på videregående niveau bør samtidig undersøges.
Og, for det tredje, skal samspillet med virksomhederne styrkes. Det erhvervsrettede er erhvervsakademiernes adelsmærke og styrke. Uden dette fokus mister de grundlaget for deres opretholdelse.
Erhvervsakademier styrker vækst
Det er på høje tid at fokusere på en vækstdagsorden og ikke kun en velfærdsdagsorden. De to ting hænger alligevel uløseligt sammen, for uden vækst er der ingen velfærd. Men det fordrer politisk velvilje og handlekraft til at skabe friere, færre og stærkere erhvervsakademier.
Lad dette være en kraftig opfordring til politikerne om at skabe rammerne for, at erhvervsakademierne kan indfri deres potentiale til gavn for væksten i Danmark. En oplagt udfordring - også for regeringens Vækstforum.
Indret uddannelserne til nutidens unge
