Erhvervsskolerne bakker op om DI og LO
DEBAT: Erhvervsakademierne fungerer allerede godt, og en fusion med professionshøjskolerne er udelukket, skriver Lars Kunov i en kommentar og bakker dermed op om DI og LO's udmelding.
Af Lars Kunov
Direktør, Danske Erhvervsskoler - Lederne
Danske Erhvervsskoler - Lederne er enige med DI og LO i, at erhvervsakademierne ikke skal fusionere med professionshøjskolerne, men i stedet skal være stærke selvstændige institutioner. Det er vigtigt, at de tekniske og merkantile videregående uddannelser fastholdes og udvikles i et selvstændigt regi, hvis forbindelsen til det danske erhvervsliv, som er aftager af dimittenderne, skal bevares og udvikles. Derudover bliver erhvervsakademiuddannelserne hovedleverandør til den del af arbejdsstyrken, der skal skabe den næste vækstbølge i Danmark.
Debatten omkring erhvervsakademiernes institutionsstruktur er relevant og skal finde sin løsning, men det er også vigtigt at fastholde og fokusere på den store succes, erhvervsakademierne rent faktisk har været uddannelses- og indholdsmæssigt siden deres etablering 1. januar 2009.
Erhvervsakademierne har siden deres etablering oplevet en stigning i ansøgertallet på 13,3 procent. Fra 2009 til 2010 steg ansøgertallet med 6 procent. Siden 2004 er antallet af ansøgere steget med 40 procent.
Danske Erhvervsskoler - Lederne og de bagvedliggende skoler er meget optaget af, at succesen skal fastholdes og udbygges, således at erhvervsakademierne fortsat vil være et stærkt udgangspunkt, når det gælder den politiske målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse!
Derfor foreslås sektoren styrket på følgende områder:
Uddannelsesdistribution
Erhvervsskolernes geografiske placering giver et bredt distributionsnet, som erhvervsakademierne kan drage nytte af i forbindelse med udbud af KVU i udkantsområderne. Den tætte sammenhæng med erhvervsskolerne er med til at øge overgangen fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser og til at vise et fremadrettet perspektiv for nogle af de unge, som ellers ikke vil få en videregående uddannelse.
Erhvervsakademiernes størrelse
Erhvervsakademierne skal være større i fremtiden, og erhvervsakademierne bør derfor iværksætte en drøftelse af mulighederne for fusion. Akademierne skal være i stand til at løfte udviklingen, det tætte samspil med erhvervslivet og det internationale arbejde. Både på det praktiske og det strategiske plan stiller det krav til akademiernes størrelse.
Bestyrelsessammensætning
Erhvervsskolernes repræsentanter skal ifølge lovgivningen udgøre et flertal i akademiets bestyrelse, og de skal varetage erhvervsskolernes interesser. Dette medfører uforholdsmæssigt store bestyrelser samt en indbygget inhabilitet. Udpegningsreglerne bør derfor ændres, og bestyrelsen skal alene varetage erhvervsakademiets interesser. Bestyrelsen bør udpeges direkte, uden at erhvervsskolerne eller andre institutionstyper får dominerende indflydelse.
Rektors ledelsesrum
Skal erhvervsakademierne fremstå som stærke institutioner, skal de have stærke ledere. Det kræver, at rektor har det fornødne ledelsesrum og kan disponere over erhvervsakademiernes ressourcer. Rektor skal have det fulde ansvar for erhvervsakademiets drift og udvikling, herunder økonomi, administration, markedsføring og pædagogik.
Øvrige aktiviteter
Ud over fuldtidsuddannelserne omfatter erhvervsakademiernes aktiviteter blandt andet også deltidsuddannelser, kursusvirksomhed, vækstfondsprojekter og internationale projekter. Disse aktiviteter er vigtige for en lokal udvikling, og der skal skabes incitament til at forankre erhvervsakademiernes øvrige aktiviteter lokalt på erhvervsskolerne.
Så røg Centre for Undervisningsmidler også
