Eksdirektør i Sundhedsstyrelsen: Vores sygdomsmønster kalder på strukturelle forandringer

Af Else Smith
Forhenværende direktør i Sundhedstyrelsen

CBS-professor Jesper Rangved har medio januar beregnet prisen for næsten et års nedlukning af Danmark til 536 milliarder kroner.

Det er utroligt mange penge. Tænk, hvad vi ville have vundet, hvis de samme midler var blevet brugt på forebyggelse af kræft, diabetes og hjertekarsygdomme? Eller på miljøet?

Efter corona kaldes der nu på genetablering af normale tider i sundhedsvæsenet, så alle patienter får den udredning og behandling, der er relevant.

Mange patienter – både mistænkte for kræft og hjertesygdom - har fået udskudt deres behov og måske livsvigtige undersøgelser. Konsekvenserne kender vi endnu ikke.

Vi mangler en sundhedsreform
I Danmark registreres der årligt cirka 1,3 millioner somatiske indlæggelser. Cirka en procent af befolkningen dør - mange af kræft og hjertekarsygdomme.

Hovedparten af ældre danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme, og mange er i behandling, så de lever et godt eller tåleligt liv med deres sygdom. Mange af disse kroniske lidelser kunne forebygges.

Vi lever længere, så antallet af danskere over 65 år vokser betydeligt i disse år, men det gør uligheden i sundhed desværre også, så vi skal og kan gøre noget.

Sygdomsmønsteret kalder på strukturelle forandringer af sundhedsvæsenet. Hidtil har vi anvendt ganske mange ressourcer på opfølgninger på landets højt specialiserede hospitaler af personer med kroniske sygdomme, og det dur ikke.

Disse opfølgninger og behandlinger bør foregå i kommuner og hos praktiserende læger - gerne virtuelt og corona-sikkert. Så vi mangler at se den sundhedsreform, der reelt sikrer en fleksibel og sømløs arbejdsdeling.

Lægelige kompetencer i hele landet
Statsministeren har varslet en sundhedsreform i 2021. Der må flyttes ressourcer og etableres samarbejdsfora, hvor specialisten, den almene mediciner og det kommunale sundhedspersonale - sammen med patienten - løser dennes udfordringer.

Vi bør udvikle forpligtende kvalitetsplaner for det nære sundhedsvæsen, så patienter sikres ensartet høj kvalitet i de kommunale sundhedsydelser landet over. Fokus bør være på gode patientforløb med fokus på kerneopgaven, der er behandling af patienten i ærlig dialog.

Det kræver, at vi sikrer lægelige kompetencer alle steder i landet. Det er fortsat svært at sammenligne sundhedstilbud fra kommune til kommune, og desværre er de nationale krav og rammer for de kommunale sundhedsydelser mindre stramt defineret end regionernes.

Brug for gennemsigtighed i beslutningerne
Lige nu taler alle om forebyggelse, altså vaccination mod corona. Tiden er inde til at kanalisere flere varige ressourcer over til forebyggelse, ibrugtagning af ny teknologi, samt til at personale og patient får mere tid sammen.

Effekten af forebyggende tiltag er dog ofte vanskelig at beregne og dokumentere, og mange danskere - ikke mindst politikere - er forbeholdne over for forebyggelsens formynderiske aspekter.

2020 har vist, at der kan og skal prioriteres. Der er allerede gode varige tiltag, for eksempel Regionernes Behandlingsråd og initiativet 'Vælg Klogt'. Men vi har behov for et prioriteringsråd, som kan vejlede beslutningstagere og facilitere den offentlige debat.

En sådan debat vil også kunne kvalificere de forebyggende tiltag, vi har så svært ved at dokumentere og implementere. På et oplyst grundlag kan vi så i fællesskab træffe nogle gode beslutninger om rammerne for danskernes sundhed.

Coronakrisen har vist, at der er behov for gennemsigtighed i beslutningerne. Det kan gøres bedre, hvis beslutningstagere, fagfolk og befolkning i højere grad bliver inddraget og oplyst om prioriteringers natur, metoder og praktiske gennemførelse.

Der prioriteres dagligt på hospitaler og i primærsektoren. Men den form for prioritering er ikke altid gennemsigtig, og den varierer fra hospital til hospital.

Mere lighed i adgang til sundhedsydelser
De nye informationsteknologier giver mulighed for at indsamle et væld af nye data om borgernes helbred og adfærd.

Spørgsmålet er, hvordan sundhedsvæsnet og patienterne kan bruge disse data klogt, så det kommer alle til gode? Det skal også være omkostningseffektivt, trygt og gennemsigtigt for den enkelte.

Lægevidenskaben har de seneste 100 år forfinet metoderne til at undersøge, om en behandling virker. Nu er det på tide, at vi bliver dygtigere til at undersøge, om behandlingerne, teknologien og dokumentationen er effektiv. Står omkostningerne mål med effekten for patienten?

Opgaven er at udvikle sundhedsløsninger, der skaber mere lighed i adgangen til de bedste sundhedsydelser.

debat@altinget.dk