Lægeforeningen: Corona må ikke overskygge langtidsforbedringer af sundhedsvæsenet

DEBAT: Vi skal godt og sikkert gennem covid-19, der kaster lange skygger over sundhedsvæsenet. Men vi må ikke glemme, at folkesundheden og de enkelte patienters behov er langt større end det, skriver Camilla Noelle Rathcke.

Af Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen

Covid-19 fylder stort set alt i samfundsdebatten for tiden. Restriktioner, nye mutationer, vaccinationer og sågar demonstrationer.

Epidemien har betydet omskiftelige tider for alle. Betragter man specifikt sundhedsvæsenet, er der ingen tvivl om, at epidemien længe har trukket store veksler på et i forvejen presset væsen, der nu både tager hånd om udrulningen af vaccinerne og patienter med eller uden corona.

Men selvom håndteringen af epidemien helt indlysende fylder meget nu, og vi alle ser frem til at kunne drage et lettelsens suk på den anden side, må vi ikke glemme de nødvendige forbedringer af sundhedsvæsenet, der skal ske snarest.

Særligt vigtigt er det, at de politikere, der træffer beslutningerne om, hvilket sundhedsvæsen vi skal have i Danmark, også har dette for øje.

Skåltalen er gentaget mange gange
Heldigvis har både statsministeren og sundhedsministeren peget på behovet for en snarlig sundhedsaftale. Mette Frederiksen sagde i efteråret i en debat i Folketinget, at forhandlingerne ville finde sted i 2021, så der kunne forhandles en bred sundhedsaftale på plads.

Da Magnus Heunicke (S) sagde farvel til ældreministertitlen for at koncentrere kræfterne om at være sundhedsminister, skrev han i et opslag på Facebook, at ”lige nu er det fuldt fokus på corona. Og bagefter sundhedsreform og 10 års plan for psykiatri.”

Det er både godt og nødvendigt med det politiske fokus, om end skåltalen efterhånden er gentaget mange gange. For der er mange dele af sundhedsvæsenet, vi skal løfte til gavn for patienterne.

Kvaliteten i hele sundhedsvæsenet skal ikke kun fastholdes - den skal også op.Uligheden i sundhed skal ned, og vi skal skaffe flere speciallæger - ikke mindst praktiserende læger - til hele landet. Sundhedsvæsenet skal kunne rumme, at der kommer flere patienter, og at flere opgaver skal løses udenfor sygehusene.

Vi har fra Lægeforeningens side udarbejdet et sundhedsudspil, der består af fire overordnede pejlemærker med 16 konkrete forslag til fremtidssikring af sundhedsvæsenet. Det går for vidt at gennemgå alle forslagene, som man kan finde på læger.dk, men jeg vil gerne fremhæve to af dem her.

Mangler på speciallæger
Det er to forslag, der skal løse den udbredte mangel på speciallæger til gavn for patienterne. Allerede i dag oplever flere patientgrupper, at deres udredning og behandling tager lang tid - eller må foregå langt fra, hvor de bor, fordi der er mangel på de relevante speciallæger.

Foruden psykiatri og almen medicin, er der tiltagende mangel på speciallæger inden for for eksempel lungemedicin, radiologi, neurologi og geriatri.

Kombinationen af en stigende efterspørgsel efter speciallæger og et generelt stort antal læger på vej på pension gør, at der er risiko for speciallægemangel i endnu flere specialer.

Her-og-nu-tiltag
Det er åbenlyst problematisk for landets patienter og vil skabe endnu større ulighed i sundhed. Derfor foreslår vi, at der skal sikres specialistuddannelse til 25 procent flere speciallæger, så der er nok specialiserede læger til at kunne tage sig af fremtidens patienter.

Med det løft kommer der overensstemmelse mellem det antal lægestuderende, som bliver uddannet fra universiteterne, og det antal forløb, der er nødvendigt for at kunne færdiguddanne dem til de speciallæger, som patienter og samfund efterspørger.

Samtidig foreslår vi en række her-og-nu-tiltag, som skal afhjælpe den akutte mangel på praktiserende læger. I de næste år vil der være op til 157.000 borgere, som ikke har mulighed for at vælge deres egen praktiserende læge.

De er i stedet henvist til udbuds- eller regionsklinikker. Det er vigtigt at få løst det problem, så borgerne får en erfaren speciallæge i almen medicin, de kender, og som kan følge dem over år.

Epidemiens lange skygger
Vi mener, det er rettidig omhu til gavn for patienterne, at både de to nævnte forslag og de 14 andre i Lægeforeningens sundhedsudspil, kommer med i en bred sundhedsaftale.

Vi skal godt og sikkert gennem covid-19, men folkesundheden og de enkelte patienters behov er langt større end det. Og selvom epidemien kaster lange skygger, må de ikke sende de nødvendige langtidsforbedringer af sundhedsvæsenet ud i mørket.

Forrige artikel Chefkonsulent: Papiret i skuffen er ikke nok, hvis Mona vil undgå livforlængende behandling Chefkonsulent: Papiret i skuffen er ikke nok, hvis Mona vil undgå livforlængende behandling Næste artikel Direktør og professor: Dramatiske OECD-tal baseres på forkerte og forældede data Direktør og professor: Dramatiske OECD-tal baseres på forkerte og forældede data
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.