S: Ulighedskampen kræver et politisk opgør med postnummerlotteriet i sundhedsvæsenet

DEBAT: Selvom coronapandemien fortsat kommer til at fylde, skal 2021 være året, hvor Folketinget sammen tager et stort skridt i kampen mod den geografiske ulighed i sundhed, skriver sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff. 

2020 stod i coronaens tegn. Og selvfølgelig særligt på sundhedsområdet, hvor mange af de store projekter, vi troede skulle realiseres i 2020, desværre måtte udskydes.

Coronaen kommer også til at fylde i 2021. På trods af vaccinationerne kommer vi til at have smitten i vores samfund en tid endnu. Vi kommer også til at stå med mange danskere, som har fået udskudt deres operation, og derfor skal have den afviklet. Alt det kommer selvfølgelig til at fylde i 2021.

Men det er også vigtigt at slå fast, at de problemer, som vi stod med i vores sundhedsvæsen inden coronaen ramte, bestemt ikke er blevet mindre. Tværtimod.

Da jeg for halvandet år siden blev udnævnt til sundhedsordfører, pegede jeg på kampen mod ulighed i sundhed som den vigtigste opgave i vores sundhedsvæsen. Det har coronaen desværre kun understreget.

Lægemangel er dybt problematisk
Uligheden har mange ansigter. Et af dem handler om geografi. Der er ganske enkelt alt for stor forskel på, hvad det er for et sundhedsvæsen, vi møder, alt efter hvor i landet vi bor.

Det har store konsekvenser for både den enkelte og for samfundet. Regeringen har med økonomiaftalerne med kommuner og regioner samt aftalen om kommunal udligning givet bedre rammer for, at kommunerne kan styrke indsatsen. Men der er stadig store udfordringer.

Et af de mest akutte problemer er manglen på læger. Tal fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) viser, at næsten 140.000 danskere i 2020 stod uden en fast, praktiserende læge. Det tal forventes at stige yderligere i år.

Lægemanglen er særlig udbredt i nogle dele af Danmark, hvor alle eller næsten alle praktiserende læger har lukket for tilgang af patienter.

Lægen spiller en nøglerolle i vores sundhedsvæsen. Når vi ved, hvor svært det i forvejen kan være at få især mænd til lægen, er lægemanglen dybt problematisk.

Nyuddannede har pligt til at bidrage
Vi risikerer, at alt for mange ikke bliver udredt i tide og sendt videre i behandling, før sygdommen er meget fremskreden. Og vi risikerer, at meget viden om den enkelte patient går tabt, fordi det ikke er en fast praktiserende læge, som følger patienten.

En del af løsningen handler om at uddanne flere læger. Vi har allerede oprettet de første 100 nye hoveduddannelser i almen medicin. Men det tager tid at uddanne læger, og så lang tid kan vi ikke vente. Vi må også tage redskaber i brug, som virker på kort sigt.

Socialdemokratiet har foreslået, at alle nyuddannede læger skal have pligt til at arbejde et halvt år i en lægepraksis i et område med lægemangel. Det, mener vi, er ret og rimeligt, når vi står med et stort samfundsproblem.

Det er ikke kun læger, der er blevet langt mellem. Over de seneste 15-20 år har vi i det hele taget set en stor centralisering af vores sundhedsvæsen, hvor mange danskere har fået langt til det nærmeste sygehus. Den udvikling skal vi også gå op imod.

Akutberedskaber skal styrkes
Vi taler ikke om komplicerede operationer. Her giver det selvfølgelig god mening at samle viden, og her er vi villige til at rejse for at få den bedst mulige behandling.

Men når det drejer sig om mere ukomplicerede opgaver, så kan meget klares på mindre enheder tættere på borgerne. Det giver tryghed at have en sundhedstilbud tæt på.

Dels fordi lang rejsetid kan være belastende, når man i forvejen er syg - særligt hvis man bor i en del af landet, hvor bussen kun kører to gange om dagen. Endelig skal vi sikre, at hjælpen er fremme, når uheldet er ude. Uanset hvor i landet man bor.

Derfor skal vi have løftet akutberedskaberne i hele landet, så ambulancen eller helikopteren kan være hurtigt fremme. Det skal selvfølgelig ske i tæt samarbejde med regionerne, som har det indgående kendskab til udfordringerne lokalt.

Vi ønsker et Danmark, hvor man kan bo og arbejde i alle dele af landet, og samtidig få velfærd af den højeste kvalitet. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet. Jeg håber derfor, at vi i Folketinget kan gøre 2021 til året, hvor vi tager et stort skridt i kampen mod den geografiske ulighed i sundhed.

Forrige artikel V om ny EU-kræftplan: Gold moralisme ændrer ikke adfærd V om ny EU-kræftplan: Gold moralisme ændrer ikke adfærd Næste artikel Scleroseforeningen: Kommuners krænkelse af handicappede er etableret kultur Scleroseforeningen: Kommuners krænkelse af handicappede er etableret kultur
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.