Studerende: Formynderiske forbud ændrer ikke på unges alkoholkultur

Af Frederik Løth Christensen
Studerende, Aarhus Universitet

Filmen ”Druk” lagde sidste år brænde på bålet i debatten om dansk alkoholkultur, især blandt de unge.

Vi ved alt for godt, at danske unge topper i europæiske alkoholstatistikker. Politikere forsøger gang på gang at imødegå de unges heftige forbrug med nye tiltag, men glemmer ofte at inddrage de unge selv.

Og hovedrysten ændrer ikke på de unges alkoholkultur. Flere unge ønsker også forandringer, men føler sig forbigået, og varige ændringer i unges alkoholkultur sker kun, hvis de unges stemmer høres. Til det kræves en håndsrækning – ikke en løftet pegefinger.

Brug for unge stemmer
Drukdebatten blussede op igen i 2020. I juni efterlyste Søren Brostrøm politiske indgreb, der skal gøre alkohol mindre tilgængeligt for unge.

I december plæderede De Radikale for at hæve aldersgrænsen for køb af al alkohol til 18 år. Begge tiltagene forenklede fænomenet ved at vige udenom de unges eget syn på sagen.

Thomas Vinterberg krystalliserer problemstillingen i et radioprogram før premieren på ”Druk”:

”Druk for os fungerer som en metafor for, ja, det unge, det vægtløse, det frie, det flyvende – og samtidig som værende det, som kan slå mennesker ihjel.”

På den ene side ved vi godt, hvor skadeligt alkohol er. På den anden side hjælper det ikke at udskamme os. Alkohol har talrige negative konsekvenser, men det er også en befriende måde at fejre sin ungdom på.

De unges alkoholkultur er et mangesidet fænomen. Derfor er der brug for de unges stemmer for at undgå en stedmoderlig håndtering. Politikerne kan ændre loven, men ikke kulturen. 

Socialt pres
Formynderisk forbud ignorerer et vigtigt element i debatten, som kun de unge kan bidrage med. Selv har jeg alkoholkulturen i frisk erindring fra gymnasiet.

Druk er i dag en nærmest uomgængelig del af ungdomslivet. Til alkoholdebuten hører status og selvstændighed, og desuden kan druk være smadderskægt. Men dem, som ikke hopper med på vognen, risikerer at blive stemplet som umodne og tilbagestående.

Faktisk drikker mere end hver tredje mellem 15-16 år for ikke at føle sig udenfor. En del unge presses altså ind i en alkoholkultur for at blive anerkendt af fællesskabet. Dog er der også forandringsvillighed. For eksempel er 8 ud af 10 15-25-årige meget enige eller enige i, at vi skal have en alkoholkultur, hvor ’nej tak’ accepteres af alle. 

Dette sociale pres er et aspekt, som belyses alt for lidt i den nuværende debat. Og der sker ingenting hvis politikerne og de unge taler forbi hinanden.

En del af indtrædelsen i ungdomslivet er, at man får mere ansvar. Men hvordan skal de unge blive ansvarsbevidste, hvis de ikke får indflydelse på ændringen af den alkoholkultur, der fylder så meget i deres liv og hverdag? Dialog kan fremelske ansvarsbevidstheden, og derfor bør politikerne inddrage de unge i den komplicerede indsats mod den løsslupne alkoholkultur. 

Dialog er det vigtigste redskab
På det seneste har der været flere opråb fra de unge. I oktober sidste år påpegede en studerende i en artikel for Altinget, at alkoholkulturen ikke ændres på Christiansborg, men blandt de unge selv, på institutionerne og i familierne. I december udtrykte 18 ungdomsorganisationer et samlet ønske om inddragelse i processen mod en sundere alkoholkultur blandt de unge.

Hermed ikke sagt, at lovgivning som sådan burde undgås. Men lovgivning alene går ikke til roden i problemet – det gør først og fremmest dialog. Der er behov for gensidig forståelse - ikke skarp fordømmelse.

Et udgangspunkt for en nuanceret debat kunne være at skabe rum for ikke-druk. Blandt de unge kan vi give plads til dem, der ikke ønsker at drikke. Kun de unge kan skabe meningsfuldt samvær uden, at alkohol skal fylde det hele. Derudover har politikerne et ansvar til at spidse ører, så de kan danne sig et mere helhedsorienteret billede.

Coronapandemien har sat alt socialt samvær på lavt blus. Men så snart vi kommer ud på den anden side vil problemstillingen igen melde sig, og da har vi muligheden for at forny de unges alkoholkultur.

Rum til ikke-druk samt en dialogbaseret debat er ikke endelige løsninger - men de er en start. På sigt kan en konstruktiv dialog åbne op for andre presserende vinkler i sagen, for eksempel de bagvedliggende faktorer for unges alkoholforbrug.

Politikerne kan fortsætte deres evindelige kamp om flere forbud, men kun ved hjælp af dialog kan der ændres ved de unges alkoholkultur.

debat@altinget.dk