Hvem sætter kryds hos Liberal Alliance? Bliv klogere på partiets kernevælger

Er det primært mænd eller kvinder, der stemmer på LA? Og er partiet mest populært blandt de unge eller den ældre generation? Gå på opdagelse i partiets vælgerprofil.

Lørdag samler Liberal Alliance sine medlemmer til sit årlige landsmøde, som i år finder sted i Kolding.

Det kan blive det sidste, inden partiet igen skal møde vælgerne til folketingsvalget. Men hvem er det, som lige nu står til at sætte kryds ved Liberal Alliance? Det ser Altinget nærmere på med udgangspunkt i en undersøgelse af partiets vælgerprofil, som professor Kasper Møller Hansen har lavet på baggrund af data fra Kantar Gallup og Epinion.

Det er formentlig en ung mand under 24 år. Han er enten studerende eller har et job i den private sektor. Han bor sandsynligvis også i en ejerlejlighed.

Ifølge undersøgelsen er hver tredje af partiets vælgere nemlig under 24 år. Samtidig er 77,2 procent af LA-vælgerne mænd. Over halvdelen af dem bor i en ejerbolig, ligesom det også er mere end hver anden af partiets vælgere, som er beskæftiget i det private.

Gå på opdagelse i Liberal Alliances vælgerprofil i grafikken nedenfor.

Forrige artikel Svindelanklager tynger Marine Le Pen i den franske valgkamps slutspurt Svindelanklager tynger Marine Le Pen i den franske valgkamps slutspurt Næste artikel Vanopslagh stiller krav til blåt samarbejde: V og K mangler modet til at skære i den offentlige sektor Vanopslagh stiller krav til blåt samarbejde: V og K mangler modet til at skære i den offentlige sektor