Hvem sagde farvel, og hvem blev tilbage, da mere end 350.000 vælgere forlod Venstre?

355.615.

Det er antallet af vælgere, som Venstre mistede, da partiet blev ramt af en gedigen vælgerlussing ved efterårets folketingsvalg.

En lussing, som manifesterede sig med en historisk tilbagegang på ti procentpoint og 20 færre pladser i Folketinget.

Skal man tro de efterfølgende meningsmålinger, er skuden endnu ikke vendt for partiet, som indtil videre ser ud til at blive straffet for sin regeringsdeltagelse.

Forude venter en stor opgave for Venstres strateger, hvis partiet skal genrejses. Her vil et afgørende træk være at identificere, hvem det er, der skal vindes tilbage.

Det kan dog være lettere sagt end gjort. Ved første øjekast er de hundredtusindvis frafaldne vælgere nemlig en broget skare, fordi Venstre samlet set har mistet mange – rigtig mange – vælgere i alle demografiske grupper.

Det viser en ny undersøgelse af partiets vælgere ved folketingsvalget, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget på baggrund af data fra Kantar Public og Epinion.

Samtidig er de mange vælgere rendt væk i forskellige retninger. Venstre har været storleverandør af vælgere til både Moderaterne og Danmarksdemokraterne, som er begge er født af tidligere V-profiler. 

{{toplink}}

Venstre må vælge en vej

Derfor står Venstre nu overfor en beslutning mellem to strategiske retninger, hvis partiet igen vil være stort. For det er tæt på en umulig balanceakt at tiltrække alle de tabte vælgere på én gang. Sådan lyder analysen fra den tidligere mangeårige V-rådgiver Jacob Bruun Christensen.

Enten skal Venstre forsøge at generobre terræn ved at appellere til de vælgere, der er gået til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne.

”Det tror jeg dog bliver svært med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen,” siger han.

Ellers skal partiet se mod en mere moderne, liberal og fællesskabsorienteret vælger, som ofte kan findes hos Moderaterne, Liberal Alliance og Radikale.

”Venstre kan ikke både appellere til unge, moderne, liberale, fællesskabsorienterede vælgere på den ene side og samtidig appellere til lidt mere nationalkonservative, modne, Støjberg/Dansk Folkeparti-vælgere. Der bliver Venstre nødt til at træffe et strategisk valg,” siger Jacob Bruun.

Analysen af Venstres udfordring deles af Kasper Møller Hansen, som fremhæver, at Venstre fortsat er under angreb fra flere fronter.

”Hvis tilbagegangen havde været mere entydig, havde det været nemmere for Venstre at målrette sin indsats,” siger valgforskeren.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

 

Ikke længere et mandeparti

Midt i modgangen kan man dog måske skimte et lille lys i mørket for Venstre. Hvis man fæstner blikket på den store gruppe af tidligere venstrefolk, er der nuancer at spore.

De er nemlig færre mænd end tidligere. Færre af dem er midaldrende, og der ikke lige så mange arbejdere blandt dem som for fire år siden. 

Tilbage står et markant mindre parti, som nu har en højere andel af kvindelige vælgere, førstegangsvælgere og højtuddannede end Venstre anno 2019.

”Hvis man har flere kvinder, flere unge og flere veluddannede, er det sådan set et godt fundament. Men det er meget lidt at varme sig på, når man har mistet ti procentpoint af vælgernes opbakning,” siger Jacob Bruun. 

Han var ansat i Venstre fra 2005 til 2015, hvorefter han afrundede sin karriere i V-regi som særlig rådgiver for daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen frem til folketingsvalget i 2019. 

”I de næsten 15 år jeg sad i Venstre, var vi altid bekymrede for, at vores vælgerbase bestod af for mange mænd, og at de var for gamle. Så hvis det kan lykkes for Venstre at få en vælgerbase, der er lidt yngre og lidt mere individorienteret, tror jeg, at det er en mulighed for Venstre på længere sigt at genvinde fodfæste,” siger den tidligere V-rådgiver og tilføjer:

”Men det er svært. Og det er især svært, fordi det ikke nødvendigvis vil være den løsning, som stemmer bedst overens med, hvad Venstres bagland ønsker sig.”

Lig de andre partier til højre for midten har Venstre tidligere været karakteriseret ved at være et parti med en overvægt af mandlige vælgere. I 2019 var over halvdelen af partiets vælgere således mænd. Men nu er der flere kvinder end mænd blandt partiets vælgere.

Samlet set udgør kvinderne dog også mere end halvdelen af alle vælgere, og derfor kan Venstre ikke kaldes et kvindeparti, understreger Kasper Møller Hansen.

”Men Venstre har historisk haft et kvindeproblem. Nu ser det ud til, at Ellemann har formået at gøre partiet mere gennemsnitligt, fordi Venstre relativt har mistet færre kvinder,” siger valgforskeren. 

Yngre parti end før

Ligesom kvinderne er det også i mindre grad de yngre vælgere – førstegangsvælgerne og dem under 25 år – som har fravalgt Venstre i denne omgang. I 2019 udgjorde gruppen 6,1 procent af partiets vælgerbase, og ved dette valg udgjorde de 8,8 procent.

De unge vælgere udgør dog en lille del af det samlede vælgerkorps, hvor mere end hver tredje med stemmeret er pensionist. Derfor kan de ældre vælgere ikke ignoreres, hvis Venstre vil vokse, understreger Kasper Møller Hansen.

Det bakkes op af den forhenværende V-rådgiver.

”Det er klart, at Venstre vil skyde sig selv i foden, hvis partiet bevidst ignorerer alle seniorer, pensionister og ældre vælgere, og det vil de selvfølgelig ikke gøre. Hvis du har en ambition om at være et bredt funderet folkeparti og have flere vælgere, end Venstre har nu, skal du kunne favne alle vælgergrupper på sigt,” siger Jacob Bruun og tilføjer.

”Det kan bare ikke ske ved at føre al slags politik på én gang, så Venstre bliver nødt at træffe nogle valg om, hvor skal væksten først og fremmest komme fra. Og mit bedste bud er, at hvis Venstre skal fremtidssikres, går vejen nok ikke ved først og fremmest at vinde pensionisternes hjerter.”

En "klar blå" stemme i regering

Den lille udvikling i Venstres demografi bliver genkendt af et af partiets yngre kvindelige medlemmer. 30-årige Iben Krog var folketingskandidat for Venstre ved valget, hvor hun ligesom andre unge kandidater ikke opnåede valg, fordi partiet gik markant tilbage.

”Jeg oplevede mange i valgkampen, der sagde, at de ikke plejer at stemme på Venstre, men det ville de gøre denne gang – og det var netop blandt andet mange kvinder og yngre vælgere,” siger Iben Krog. 

Ifølge hende skyldes det især, at hun – med egne ord – førte en såkaldt positiv kampagne, der handlede om, hvad der kan lade sig gøre, fremfor hvad der er i vejen med samfundet. Og det er den vej, som Venstre bør bevæge sig i retning af, hvis partiet skal vinde flere vælgere:

”Vi skal turde at være et parti, der peger fremad og siger, at tingene er muligt. Der tror jeg også, at netop regeringsdannelsen er et bevis på; at vi vil samarbejdet, og vi vil fremskridtet og ikke blot stå på sidelinjen og være imod ting.” 

Hun deler samtidig ikke analysen af, at Venstre ikke kan appellere til flere fronter på en gang. Hun henviser til, at partiet består af stribevis af folketingskandidater med forskellige baggrunde, der hver især kan tale til sit eget vælgersegment.

{{toplink}}

Venstres politiske ordfører Morten Dahlin er også fortrøstningsfuld, når han bliver spurgt til, om der ikke er en udfordring i at genvinde vælgere, som er strømmet i forskellige retninger.

”Det vil nogen mene. Men vi vil gerne se os selv som et bredt forankret folkeligt, liberalt parti, og jeg tror sådan set på, at meget af den politik, som vi har på hylderne, appellerer til forskellige grupper.”

Han tror, at Venstre kan genvinde tabt terræn ved at bevise sit værd som ”den klare blå stemme” i den nye SVM-regering og understreger dermed, at Venstre traf det rigtige valg, da partiet gik i regering fremfor at stå udenfor:

”Der kommer til at være en efterspørgsel efter et ansvarligt blåt parti, som rent faktisk leverer synlige blå resultater, økonomiske reformer, investeringer i Forsvaret, mere frit valg i velfærdssektoren og lavere skat. Og som ikke kun taler om det eller skriver om det på sociale medier,” siger Morten Dahlin.

Researcher Rasmus Lauge Winding står bag artiklens grafik.

red@altinget.dk