Måling: Nye Borgerlige er det næststørste arbejderparti
Socialdemokratiet er fortsat arbejdervælgernes foretrukne parti. Men et nyt parti har indtaget andenpladsen og er med i kampen om arbejdernes gunst. Det viser en ny analyse af partiernes vælgerprofiler.
Mens Socialdemokratiet igen i år kan fejre 1. maj som både Danmarks ubestridte største parti – og det største arbejderparti, vil arbejdervælgernes næstmest foretrukne parti ikke deltage i fejringen under de virtuelle røde faner.
Det næststørste parti blandt arbejderne skal nemlig findes yderst til højre.
Det viser en ny analyse af partiernes vælgerprofiler, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget på baggrund af data fra Kantar Gallup og Epinion.
Ifølge analysen vil 26 procent af arbejderne sætte kryds hos Socialdemokratiet, mens 14,5 procent af dem vil stemme på Nye Borgerlige.
Hvis det blot var arbejderne, som stemte, ville Nye Borgerlige dermed også få et bedre valgresultat, end partiet står til blandt det samlede vælgerkorps. I Altingets seneste snit af målinger stod partiet til at få 10,2 procent af stemmerne.
Opbakningen blandt arbejdervælgerne kommer også til udtryk, når man ser nærmere på Nye Borgerliges vælgersammensætning. Mere end hver fjerde af partiets vælgere har defineret sig selv som arbejder.
Vermunds økonomiske politik går under radaren
Nye Borgerliges indtog på andenpladsen blandt arbejderne overrasker Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
”Nye Borgerliges økonomiske profil er bestemt ikke noget, der appellerer til arbejdervælgerne,” siger han og tilføjer:
”Skatte- og velfærdspolitikken minder meget om den profil, Liberal Alliance har, men i modsætning til LA er det ikke skat og økonomi, Nye Borgerlige profilerer sig på. Det er slet ikke her, de er offensive. Så der er nok en hel del vælgere, der ikke har mærket sig ved Vermunds økonomiske politik.”
Nye Borgerlige har i stedet med stor succes profileret sig på sin udlændingepolitik, hvilket er årsagen til populariteten blandt arbejdervælgerne, mener Erik Holstein.
”De mange arbejdervælgere kommer helt sikkert som følge af Nye Borgerliges hårde udlændingepolitik. Nye Borgerlige har aldrig haft noget ansvar, så de står med rene hænder og kan endda beskylde DF for at have været for svage under flygtningekrisen i 2015,” siger han.
Arbejdervælgerne hælder mod blå partier
Udlændingepolitikken har længe spillet en væsentlig rolle, når det kommer til at vinde arbejdervælgerne. I sin storhedstid har Dansk Folkeparti endda kunne bryste sig af at være det største arbejderparti, men i 2019 blev partiet igen overhalet af Socialdemokratiet.
”Arbejdervælgerne møder i højere grad de negative konsekvenser af indvandringen, end f.eks. akademikerne gør. Arbejderne oplever i højere grad problemer med integrationen i deres boligområder og i skolerne, og derfor har arbejdervælgerne fra starten hørt til de mest kritiske over for den ikke-vestlige indvandring,” siger Erik Holstein.
Dansk Folkeparti er blevet overhalet af både Nye Borgerlige og Venstre som det største borgerlige arbejderparti. Men alle tre borgerlige partier slår venstrefløjspartierne SF og Enhedslisten, som ellers er en naturlig del af arbejdernes kampdag.
”Vælgerne stemmer ikke mere så meget efter de gamle fordelingspolitiske skillelinjer, hvor overklassen stemte borgerligt, og arbejderklassen stemte på socialdemokraterne eller venstrefløjen. I dag spiller områder som udlændingepolitik, retspolitik og miljø og klima også en stor rolle, og på de felter er der temmelig mange arbejdervælgere, der er mere enige med højrefløjens politik,” siger Erik Holstein.
Ligger fremtiden for dansk landbrug i en grå lagerhal i Taastrup?
Nyt blus på smeltediglen: Meyer og Olav vil sætte et mærkbart samfundsaftryk
