S: Overstyringen skal væk, hvis velfærdsarbejdere skal undgå medlidende blikke

Af Birgitte Vind
Kommunal- og ældreordfører og MF, Socialdemokratiet

Vi danskere har altid defineret os selv igennem vores arbejde. Noget af det første, vi spørger vores borddame eller bordherre om til middagen, er: "Hvad laver du så?"

Mange kender det medlidende blik, man nogle gange får, når man fortæller, at man er folkelærer, pædagog, sosu-assistent eller sosuhjælper. Reaktionen er ofte: "Det ville jeg ikke orke!"

Når man taler om den offentlige sektor, falder talen nemt på, hvor lidt tid der er til det enkelte barn i børnehaven, om det manglende støtte til det enkelte barn i skolen, og hvor lidt tid der er til at drage omsorg for de ældre.

Herudover falder talen også nemt på, hvor dårlige karrieremulighederne er. Men når vi kun taler om problemerne, er det ikke svært at forstå, hvorfor vi på mange velfærdsområder har udfordringer med at rekruttere og få unge til at uddanne sig til et arbejdsliv i det offentlige.

Fra meningsfuldt arbejde til målstyrede processer
Heldigvis er det at være ansat i den offentlige sektor meget mere og andet end at løbe stærkt. I den offentlige sektor tages der ikke mindst ansvar for sundhed, trivsel og udvikling af børn, unge, syge og sårbare. Et meningsfuldt arbejde med en kæmpe samfundsmæssig værdi.

Vi kommer ikke udenom, at hvis vi skal rekruttere unge til velfærdsuddannelserne fremadrettet, skal vi tage et opgør med de mekanismer, der i mange år har reduceret meget relationsarbejde til målstyrede processer, der skulle dokumenteres i et skema.

Formålet var at spare på de offentlige udgifter. Midlet var at stille høje krav til de ansatte om at være mere effektive for færre midler. Prisen har blandt andet været, at mange offentlige ansatte oplever deres faglighed sat ud af kraft samtidig med, at de har mistet nærværet med borgerne. Borgerne har oplevet et misforhold mellem det, de forventede af den offentlige ydelse, og det, de reelt mødte.

Historisk mulighed for at forbedre det offentlige
Sideløbende er det lykkes liberale kræfter at udsætte offentlige ydelser i konkurrence med det private. Godt hjulpet på vej af en borgerlig presse, er det blevet en offentlig (u)sandhed, at det private er bedre end det offentlige.

Skulle man have været i tvivl, så har coronakrisen vist os, at medarbejderne i den offentlige sektor løfter store ansvarsfulde opgaver til vores fælles bedste, og at vi som land er kommet igennem coronakrisen, fordi vi også blandt offentlige ansatte møder stor evne til at løse selvstændige opgaver under ansvar.

Vi har en historisk mulighed for at bryde ud af den dårlige spiral med overstyring og sætte en anden retning. Den socialdemokratiske regering har sat sig for at reformere den offentlige sektor. Det kan kun lykkes, hvis vi bringer den enkelte medarbejder og dennes faglighed i spil, og giver lederne mulighed for at lede tæt på.

Christiansborg skal stoppe med at detailstyre kommunerne, og kommunalpolitikerne skal sætte ledere, medarbejdere og borgere i spil langt mere end i dag.

Hvor vi til fremtidens unge skal signalere, at der er brug for selvstændigt tænkende medarbejderne, der kan arbejde under ansvar, træffe selvstændige beslutninger, være gode til at samarbejde med andre faggrupper, med borgere, pårørende og civilsamfund. V skal også vise, at man også som offentlig ansat bliver inddraget i styringen af sin arbejdsplads.

Der er vi ikke nu. Men dette er afgørende for både fremtidens velfærd og rekrutteringen til velfærdsuddannelser og velfærdsinstitutioner. Det er afgørende at studerende og medarbejdere ved, at inddragelse og mulighed for at påvirke egen arbejdssituation, samt at kunne dygtiggøre sig hele livet, er en grundlæggende værdi på fremtidens offentlige arbejdspladser.

Tre konkrete bud på løsninger
Mine bud på løsninger til fremtidens offentlige arbejdspladser er derfor:

• Man skal arbejde ud fra tillid og samskabt styring, hvor faglige ledere og medarbejdere skal inddrages langt tættere i udviklingen og brugen af styringsredskaber, arbejdsgange og processer. For eksempel gennem arbejdsfællesskaber, hvor det faglige handlerum udfyldes af medindflydelse og medbestemmelse, og hvor alle tager medansvar indenfor handlerummet.
  
  
• Man skal sikre kompetenceudvikling: De offentlige arbejdspladser skal tage ansvar for at udvikle medarbejderes individuelle og kollektive kompetencer. Alle medarbejdere skal have mulighed for at udvikle sig i takt med udviklingen af opgaverne, så de får mulighed for en livslang karriere.
  
  
• Medarbejdernes faglighed skal udnyttes bedst muligt i den offentlige sektor. Det giver arbejdsglæde og mening, at man kan bruge sin faglighed og giver også den bedste opgaveløsning for borgerne og samfundsøkonomien. Eksempelvis skal rene administrative opgaver varetages af faguddannede administrative medarbejdere.

Rekruttering af fagligt kompetente medarbejdere til den offentlige sektor kan kun ske, hvis vi tør tage livtag med nogle at de eksisterende styringsmekanismer og antagelser, der hersker i dag.

debat@altinget.dk