Dansk Industri: Innovationskraften skal sættes fri i den offentlige sektor
DEBAT: Coronakrisen har understreget behovet for at gentænke vores velfærdsydelser. Private virksomheder er klar til at spille en nøglerolle, skriver Jakob Scharff.
Af Jakob Scharff
Branchedirektør for velfærdspolitik i Dansk Industri
Altingets egen beskrivelse af denne debat indrammer de udfordringer, vi står med.
Tænk blot på ældresektoren, som i 2028 kommer til at mangle over 40.000 ansatte. Det er en massiv udfordring for både politikere, lokale såvel som nationale, og vores samfund som helhed. Fremtidens velfærd er en stor udfordring.
Vi kan som samfund bevæge os i to retninger. Enten kan vi sænke kvaliteten og niveauet af de visiterede ydelser. Som talsperson for den største interesseorganisation for danske virksomheder, kan jeg afskrive den mulighed.
Vi er i den private sektor afhængige af et velfungerende velfærdssamfund, der kan tage hånd om vores forældre, børn og os selv, når der er brug for det. Og samtidig kan velfærdssamfundet bidrage med kvalificeret arbejdskraft i form af højtuddannede medarbejdere.
Massivt behov for brugervenlige løsninger
En anden mulighed er at nytænke vores velfærdsydelser – og leveringen af dem. Med tanke på den nuværende sundhedskrise er det for mig åbenlyst, at vi her har mulighed for at forbedre os.
Cornakrisen har sat en tyk streg under den allerede eksisterende udvikling. Eksempelvis vil behovet for behandling og pleje i hjemmet accelerere.
Der er et massivt behov for sikre brugervenlige løsninger, der samtidig ikke går på kompromis med kvaliteten – men forbedrer den. Det står klart for både kommuner, borgere og politikere. Men der er langt fra anerkendelse til handling.
Mere borgernær tid
Knap 90 procent af kommunerne svarede i 2018, at det er vigtigt at opnå succes med velfærdsteknologi for at fastholde det nuværende velfærdsniveau. Kun sølle 2,6 procent af kommunerne mente, at de i høj grad har indfriet potentialet i brugen af velfærdsteknologi.
Det må og skal forbedres, for det kan bidrage til at afhjælpe rekrutteringsproblemerne, sikre den høje kvalitet og øge den borgernære tid for landets SOSU’er og andre velfærdspersonalegrupper.
Vi har tidligere set, hvordan loftslifte har forbedret arbejdsmiljøet, forebygget skader og nedslidning og tilmed betydet, at én medarbejder kan løse en opgave, der tidligere skulle to til.
Opgaver, som fagmedarbejdere tidligere har udført, kan i dag udføres af teknologiske løsninger eller af andre faggrupper. Eksempelvis plejehjemsbeboernes vasketøj, der kan håndteres af professionelle vaskerier.
Der findes en række andre eksempler, og tør vi åbne den offentlige sektor lidt op, kan vi få flere i fremtiden.
Corona som kickstarter
Men udviklingen sker ikke af sig selv. Det kræver, at der kaldes til national samling på tværs af sektorer. Den offentlige og private sektor kan med hver sine kompetencer bidrage positivt til at udvikle vores velfærdssamfund.
Innovationskraften, der er det DNA, som private virksomheder har som sin grundstamme, skal slippes fri i den offentlige sektor.
Ansvaret for at skabe dette samarbejde kan ikke placeres et sted. Private virksomheder kan og vil spille en rolle, men der skal være opbakning til et styrket samarbejde fra det offentliges side.
Det er både i form af anerkendelse af, at dette er den ansvarlige vej for vores velfærdssamfund at bevæge sig. Men det er også i form af at give plads og mulighed for nytænkning.
Lad os håbe, at den nuværende sundhedskrise har givet os den kickstarter, der er nødvendig, hvis vi skal håndtere de nuværende og de langsigtede udfordringer.
Tre borgmestre: Transportministerens drømme er langt fra vores virkelighed
FOA: Uddannelse og arbejdsvilkår er nøglen til fremtidens arbejdskraft
