Borgmester: Bæredygtigt arbejdsliv er en forudsætning for flere varme hænder

DEBAT: Hvis vi som samfund skal fremtidssikre vores ældrepleje, skal vi gøre det mere attraktivt at være ansat i den. Ny velfærdslov er en god start, skriver Sisse Marie Welling.

Af Sisse Marie Welling (SF)
Sundheds- og omsorgsborgmester

Vores velfærdssamfund står over for en gigantisk udfordring: Vi mangler hænder. Mange hænder. Varme hænder. På ældreområdet er udviklingen foruroligende.

Mange går på pension de kommende år, vi lever længere, og flere får brug for pleje og omsorg i hverdagen. Behovet for kvalificeret personale stiger, og alt for få søger om optagelse på landets SOSU-uddannelser.

Med forslaget om en velfærdslov signalerer regeringen nu, at pengene fremover skal følge den demografiske udvikling. Det er et både positivt og kærkomment initiativ. Flere midler giver selvsagt muligheden for at ansætte flere hænder i ældreplejen – i teorien.

Men problemet er praktisk, for der er stort set ikke nogen at ansætte. I løbet af de næste 25 år er der på landsplan brug for 75.000 ekstra SOSU’er. Det er 3.000 om året. Og det er kun lige nok til, at vi kan tilbyde det samme pleje- og omsorgsniveau i fremtiden, som vi gør nu. Og hvis man så – som jeg – har en ambition om at gøre ældreplejen endnu bedre, er behovet tilsvarende større.

Tale det gode op
Vi har brug for, at langt flere ønsker at gå ind i sosu-faget. Og her er tre ting helt centrale: Omdømme, aflønning og arbejdsvilkår.

Arbejdet på plejehjem og i hjemmeplejen er alt for længe blevet talt ned i en debat, hvor der er alt for meget vægt på kedelige enkeltsager. Det omdømme skal vi have vendt.

Vi skal som samfund tale alt det gode op, vise de uendeligt mange gode eksempler og give de mange dygtige medarbejdere i ældresektoren den respekt og anerkendelse, de fortjener. Og så skal vi vise vores medarbejdere, at vi sætter pris på deres arbejde – en højere pris – for det handler selvfølgelig også om aflønning. Den del vil jeg overlade til arbejdsmarkedets parter.

For mangle bliver slidt ned
Men omdømme og penge gør det ikke alene. Vi har også brug for at forbedre de arbejdsvilkår, som alt for længe ikke har været gode nok.

Det er et givende arbejde at være sosu, men det er også krævende – både fysisk og psykisk. Alt for mange bliver nedslidte, og alt for mange forlader faget.

Derfor skal vi i kommunerne skabe bedre rammer og arbejdsvilkår. Det er vores ansvar. Vi skal holde på de gode, erfarne medarbejdere, som fortjener ordentlige arbejdsvilkår, mens de arbejder. Vores SOSU’er har krav på et bæredygtigt arbejdsliv.

Akut behov for handling
Som arbejdsgivere, som offentlig sektor og som samfund har vi et ansvar for at sikre, at flere i fremtiden vil arbejde med vores ældste medborgere. Det ansvar tager vi alvorligt i København. Derfor har vi iværksat en række initiativer, der modvirker nedslidning, øger arbejdsglæden og udskyder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.

Vi har træning i arbejdstiden, og på den baggrund forventer vi, at vi kan udskyde den gennemsnitlige tilbagetrækning fra 62,5 til 64 år. Vi har fleksibel arbejdstid, hvor medarbejderne løbende kan gå op og ned i tid alt efter deres livssituation. Vi har sikret, at gravide medarbejdere ikke skal arbejde om natten – vel at mærke uden at gå ned i løn.

Vores medarbejdere skal kunne holde til at gå på arbejde et helt arbejdsliv, og vores arbejdspladser skal kunne rumme både småbørnsmoren og den ældre, erfarne medarbejder.

Hvis vi for alvor skal tage livtag med rekrutteringsudfordringen, skal vi videre af den vej. Omdømme, aflønning og arbejdsvilkår. For der er akut behov for handling, så flere kommer ind i faget, og så flere bliver her - længere.

Forrige artikel Fagforeningsbosser: Der skal flere penge til velfærd, når vi bliver flere danskere Fagforeningsbosser: Der skal flere penge til velfærd, når vi bliver flere danskere Næste artikel Kommunaldirektør: Drop corona-udskamning og klap hinanden på skulderen Kommunaldirektør: Drop corona-udskamning og klap hinanden på skulderen