Erhvervsfremmeforening: Overlad erhvervsudvikling til praktikerne

Af Henrik Hansen
Formand, Dansk ErhvervsFremme 

De seneste tre uger har budt på en intens debat om udformningen af fremtidens erhvervsfremmesystem.

Særligt Forenklingsudvalgets anbefaling af et lovbestemt forbud mod lokal erhvervsservice uden for de nye erhvervshuse er kommet i heftig modvind.

Store dele af erhvervslivet, en lang række erhvervsnetværk, folketingspolitikere og borgmestre fra hele landet har i fællesskab rejst en storm af protester mod forslaget.

Den store interesse for den lokale 1-1-virksomhedsvejledning viser med al ønskelig tydelighed, at den er værd at kæmpe for. Den gør en markant forskel for et bredt udsnit af danske virksomheder og styrker kommunernes muligheder for at tilbyde et godt lokalt erhvervsklima.

Det bliver nu spændende at se, om regeringens kommende udspil på området bærer præg af disse mange tilbagemeldinger fra virksomhederne. 

Hvor skal vi hen herfra?
Forenklingsudvalgets anbefalinger har været en anledning til at debattere både det værdifulde og det ukonstruktive i det nuværende erhvervsfremmesystem.

Drøftelsen har også vist, at alle involverede parter er enige om kursen: Virksomhederne skal fremtidigt møde et mere efterspørgselsorienteret system præget af overskuelighed og udbytterige leverancer.

Men ”djævelen ligger i detaljen”, som man siger. Så når de mest ekstreme reformforslag er fejet af bordet, kommer tiden, hvor vi må ned i erhvervsfremmesystemets maskinrum for at optimere dets effekt. 

Der er flere gode steder at starte, for som alle andre systemer har også erhvervsfremmesystemet sine skavanker og synlige tegn på slid. 

Bedre samarbejde betyder mindre ressourcespild
Dansk Erhvervsfremme og Dansk Industri har eksempelvis i fællesskab valgt at sætte fokus på en optimering af samarbejdet mellem den generelle og specialiserede erhvervsservice.

Begge organisationer mener, at der er meget at vinde ved en optimal udnyttelse af den detaljerede viden om individuelle virksomheders udfordringer, som findes på lokalt niveau, og den specialviden, der kommer til at ligge i de nye Erhvervshuse.

Som repræsentanter for henholdsvis leverandørerne af erhvervsservice og brugerne af disse services har vi hver især vores unikke perspektiv på problemstillingerne omkring dette samarbejde.

Det er vigtigt, at kommunerne har aktive erhvervsråd, og erhvervschefer, der driver informationsmøder, erhvervstræf og netværk, har samtaler med den enkelte virksomhed, hvor dens behov afklares, og hjælper virksomheder, der er kørt fast i sagsbehandlingen.

Det er en helt afgørende del af arbejdet med at skabe et godt lokalt erhvervsklima. 

I den anden ende af spektret ligger den lige så vigtige specialiserede rådgivning, som forenklingsudvalget foreslår placeret i erhvervshusene. 

Man vil kunne undgå mange spildte ressourcer ved at definere klarere, hvor den specialiserede rådgivning starter, og den behovsafklarende samtale med virksomheden slutter – og ved i højere grad at arbejde i respekt for de private rådgivere og inddrage dem mere i erhvervsserviceleverancerne, end det er tilfældet i dag. 

Kære lovgivere, sæt jer ikke for tungt på systemet
For Dansk Erhvervsfremme er det vigtigt, at forenklingen af erhvervsfremmesystemet ikke ender i en kompleks og ufleksibel lovgivning.

Der er en fare for, at man – i den bedste vilje – kommer til at lave en for stram struktur, der sætter erhvervsfremmeaktørerne ude af stand til at tilgodese virksomhederne med skræddersyet service.

Den detaljerede rollefordeling og arbejdsgang i det nye system skal overlades til praktikerne – ikke lovgiverne.

Lad erhvervsserviceleverandørerne og brugerne finde gode løsninger på de praktiske problemer i systemet. Efterlad rum, til at detaljerne kan koordineres fleksibelt til gavn for virksomhederne.

I den sidste ende er reformen af erhvervsfremmesystemet igangsat for deres skyld – ikke for at sikre benhård topstyring af systemet. 

debat@altinget.dk