Dansk Byggeris bedste råd: Gode erhvervsforhold er mere end et system

Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri

Forudsigeligt er nok det ord, der først springer frem, når man har fulgt debatten om det nye erhvervsfremmesystem her på Altinget.

Det er glædeligt, at der er bred enighed om, at det nuværende system skal forenkles. Men der er ikke enighed om hvordan, selvom både regioner og kommuner skriver varmt om virksomhederne.

Indlæggene stiller hver for sig skarpt på lige præcis nødvendigheden af de nuværende opgaver, og kvaliteten af den aktuelle opgaveløsning besynges.

Paradoksal kritik af et godt system 
Indlæggene peger hver for sig på nødvendigheden af, at henholdsvis regionerne og kommunerne er involveret, for at der kan skabes vækst og udvikling, fremskaffes arbejdskraft og sikres gode erhvervsvilkår.

Men når indlæggene læses samlet, er det en kakofoni, hvor der synges en klagesang om et frontalangreb på et system, der gør det godt, og der advares om, at alle gode initiativer vil forsvinde, hvis det laves om.

De gode projekter henholdsvis i Sønderjylland med Danfoss og Linak og ved Kalundborg med Novo samt Greater Copenhagen bringes frem som eksempler på initiativer, der ikke ville have set dagens lys under det nye system.

Det tror jeg ikke på: Den kommende nationale bestyrelse ville godt kunne etablere dem og måske ligefrem sikre koordinering og genbrug af idéer.

Alle skal tage ansvar for erhvervsfremme
Samlet synger indlæggene en sang om egen fortræffelighed og egne interesser, og at systemfejlene ligger hos andre.

”Centralisering” er gjort til den fælles fjende, og Forenklingsudvalget skydes dette motiv i skoene, når der reelt tales om effektivisering og opgør med aktiviteter, der ukoordineret overlapper og dublerer hinanden.

Fra erhvervsside fristes man til at spørge: Hvor er dem, der ikke kun ser indad, men aktivt ser deres opgave eller rolle i et nyt lys, når der skal forenkles, og flere opgaver skal løses af private leverandører?

Det er på sin plads at gentage, at både regioner og kommuner fortsat hver vil spille vigtige roller som myndigheder, og at gode erhvervsforhold er andet end det, der foregår i erhvervsfremmesystemet.

Her er Dansk Byggeris fire bud
Dansk Byggeris konkrete bud på det nye system er at følge udvalgets anbefalinger et langt stykke hen ad vejen suppleret med følgende justeringer:

• Flere erhvervshuse end fem, nok snarere et for hver af de gamle amter, ellers bliver afstanden til virksomhederne for stor. I deres bestyrelse bør regionerne sikres en bedre repræsentation.
  
  
• Kommunerne skal have en mere direkte formuleret rolle i forhold til den lokale erhvervsservice. For mange virksomheder gælder det, at kommunen er det naturlige kontaktpunkt til myndighederne og til erhvervsfremmesystemet, og kommunerne skal kunne drive lokale netværk og videreformidle kontakt til enten private rådgivere eller erhvervshusene – digitalisering løser mange, men ikke alle kontaktbehov.
  
  
• Nogle forhold har en kritisk masse, der bedst løses i enheder, der er større end flertallet af kommuner. Her bør tværkommunale samarbejder som eksempelvis Business Region Aarhus gives en formel placering i forhold til Erhvervshusene. Dette vil som positiv bivirkning stimulere til tværkommunale samarbejder, som på flere måder vil være værdifulde for både kommuner og erhvervsliv.
  
  
• For at sikre at regionernes synspunkter og viden inddrages, bør de ud over bedre repræsentation i bestyrelserne for Erhvervshusene også have et sæde i den nationale erhvervsfremmebestyrelse.

debat@altinget.dk