Overblik: Her er den nye dyrevelfærdsaftale

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier løftede fredag sløret for en ny dyrevelfærdsaftale. Aftalen skal overordnet sikre bedre vilkår for grise, kvæg og en række kæledyr.

Et bredt flertal bestående af regeringspartierne, Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne, og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet står bag aftalen.

Altinget giver dig her en overflyvning af de vigtigste elementer i den nye aftale. Du kan læse hele aftalen her.

Regeringen vil beskytte kæledyrene

• Regeringen vil opstille kriterier for avlsmål for kæledyr, så dyrene undgår skadelige særpræg og sygdomme.
• Reglerne for opbinding af hunde vil blive præciseret i en ny vejledning.
• Brugen af hundehalsbånd med tapper og metalbøjninger skal forhindres ved en skærpelse af reglerne på området.
• Aftalepartierne vil afsætte to millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til frivillige organisationer, der arbejder for at hjælpe nødlidende katte. Desuden skal organisationerne også have 0,7 millioner kroner i 2027.

{{toplink}}

De tværgående initiativer

• Aftalepartierne vil afsætte 3,5 millioner kroner årligt i 2024-2027 til dyrevelfærdsmærket.
• Dyrenes vagtcentral får med den nye aftale én million kroner årligt fra 2024-2027.
• Der iværksættes en undersøgelse i 2024 af retspraksis og mulige strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet.
• Fødevarestyrelsens årlige rapport med resultater fra dyrevelfærdskontrollen skal forbedres. Det forventes implementeret med 'Dyrevelfærdsrapporten', der offentliggøres i juni 2024. 
• Partierne bag aftalen vil øge kontrolniveauet med grise- eller kvægbesætninger gennem en ændring af dyrevelfærdsloven.
• Opgørelse af antibiotika i produktionsdyr skal fremover angives i doser, så det bliver lettere gennemskueligt.
• Der skal afsættes 0,7 millioner kroner i 2025 til betjening og oprettelse af et borgerting for dyrevelfærd.

Initiativer der skal hjælpe grisene

• I løbet af 2024 vil regeringen iværksætte en undersøgelse af mulige løsninger på den stigende pattegrisdødelighed. Her skal man blandt andet se på muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer og management-initiativer.
• Det skal generelt forhindres, at danske søer fikseres. Dette vil regeringen undgå med et påbud om udfasning og en særlig indretning af nye stalde. Det skal heller ikke længere være muligt at fiksere søer, bortset fra få dage omkring faring. 
• Samtlige medarbejdere i sobesætninger med mere end ti søer skal fremover være underlagt et nyt uddannelseskrav.
• Regeringen og aftalepartierne vil undersøge, om det er muligt at indføre en afgift i regi af svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de ikke halekuperer deres grise.
• Partierne bag aftalen ønsker at indføre regler for brug af overbrusningsanlæg.
• Fremover skal det forbydes at kastrere hanpattegrise uden brug af bedøvelse.
• Der skal indføres en ny kontrolprocedure for at nedbringe sodødeligheden i de danske grisestalde. Proceduren skal bygge på, at besætningsejerne selv indrapporterer sodødeligheden løbende.

Initiativer der skal forbedre kvægenes vilkår

• Aftalepartierne vil udvide forbuddet mod nybygning af bindestalde samt at udfase anvendelsen af de eksisterende bindestalde over en periode.
• Der skal indføres krav om længerevarende smertestillende behandling i forbindelse med afhorning af kalve.

Sådan skal fjerkræene sikres bedre vilkår

Dele af punkterne herunder er allerede aftalt i dyrevelfærdsaftalen for slagtekyllinger, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i sommeren 2023.

• Partierne bag aftalen noterer sig, at fødevareministeren i 2023 tog initiativ til, at der blev udstedt en bekendtgørelse, der udfaser den danske produktion af buræg per 1. juli 2035.
• Aftalepartierne vil igangsætte en screening af brystbensfrakturer hos æglæggende høner. Til formålet afsættes der 0,2 millioner kroner årligt i perioden 2024-2027.
• Partierne bag aftalen vil afsætte én million kroner årligt i 2024-2027.
• Kantiner under Statens Facility Management-ordning må fremover ikke købe hurtigtvoksende kyllinger.
• Danmark skal på EU-niveau arbejde for at udfase produktionen af hurtigtvoksende kyllinger.
• Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal belyse de dyrevelfærdsmæssige forhold i den danske slagtekyllingeproduktion.
• Partierne bag aftalen vil undersøge muligheden for at begrænse aflivningen af hanekyllinger.

Dyrevelfærd for alle de andre

• DTU Aqua skal stå for en videnssyntese, som skal afdække dyrevelfærd for opdræt af fisk i Danmark.
• Partierne bag aftalen afsætter én million kroner årligt til registret af schweisshunde, der hjælper ved påkørsel af hjortevildt.
• Der skal være samme vilkår for konventionelt opdrættede kaniner, som det er tilfældet for de økologiske. Der skal også indføres en minimumsperiode for, hvor længe kaninkillinger skal have lov at være med deres moder.
• Partierne bag aftale har besluttet, at Fødevarestyrelsen skal føre bedre kontrol med, om reglerne for restriktiv fodring af minkavlstæver overholdes. 

winding@altinget.dk