Dyrevelfærd står sjældent højt på politikernes dagsorden: ”Det er svært ikke at spørge sig selv, om det virkelig er det bedste, vi kan tilbyde dem"

Der er primært kvægbonde Mads Helms, der fører ordet, men da rundvisningen af fødevareminister Jacob Jensen (V) når til bedriftens nye ”barselsstald”, vil sønnen Esben gerne byde ind.

Stalden er indrettet, så kalven har mulighed for at være sammen med sin mor i helt op til tre uger efter fødslen. Normalen i Danmark er ellers, at ko og kalv adskilles inden for ét døgn, så landmanden hurtigere kan få adgang til koens mælk.

Investeringen i stalden er foretaget af hensyn til dyrenes velfærd, forklarer Mads Helms.

Kalvens kognitive udvikling bliver bedre, når de bruger mere tid sammen, og man kan helt lavpraktisk se, at dyrene har det bedre, når de får lov at knytte sig til hinanden, lyder det.

”Men hvad får du ud af det, og hvorfor gør du det?” vil ministeren gerne vide.

Det har faktisk en betydning, at man kan markedsføre sig på dyrevelfærd, svarer kvægbonden. Og det er her, at sønnen Esben Helms gerne vil tilføje noget:

”Og så er det også sket, at man nogle gange er kommet til at stå og tænke et øjeblik for sig selv, når man har adskillet efter et døgn. Det er svært ikke at spørge sig selv, om det virkelig er det bedste, vi kan tilbyde dem,” siger han.

Der bliver lidt stille. Jacob Jensen nikker og signalerer med sit kropssprog, at det også er en valid pointe.

Denne mandag i maj har han bevæget sig ud i den berømte ”virkelighed”.

Flere år med problemer

Hos Mads Helms i Gludsted lige midt i Jylland besøger han en økologisk malkekvægsbedrift, og forud for det visit var Jacob Jensen forbi en slagtekyllingeproducent ved Vejle. Efter frokosten drager han videre mod en konventionel kvægfarm lidt nord for Herning.

Turen har dyrevelfærd som overskrift og fungerer som optakt til de forhandlinger om samme emne, som ministeren har varslet inden sommerferien.

Det sker efter, at en ny kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen har vist omfattende regelbrud i de danske stalde, og fordi det langt fra er første gang.

Gang på gang de seneste 10 år har antallet af overtrædelser været høje, og gang på gang har skiftevis røde og blå ministre reageret med bekymring og alvor.

Dertil kan lægges en ramponeret svinehandlingsplan fra 2014, der blandt andet skulle reducere pattegrisedødeligheden, som tværtimod steg igen sidste år og slog rekord med knap 30.000 døde pattegrise om dagen.

”Alle vil selvfølgelig foretrække, at erhvervet selv kunne gøre det (løse problemerne red.), men det har man indtil videre ikke kunne. Kurven er ikke knækket, og den er knækket den forkerte vej, hvis den er knækket i nogen retning," som fødevareministeren selv sagde det på et samråd i februar.

Ministerens forhandlinger er dermed også et nyt kapitel til historien om nogle problemer, der på trods af løbende bevågenhed ikke bliver løst.

Problemer, der anerkendes bredt i både befolkningen, erhvervet og på Christiansborg, men som aldrig er omdrejningspunktet i finanslovsforhandlinger, valgkampe eller tv-debatter. Ordet ’dyrevelfærd’ optræder én enkelt gang i SVM-regeringens regeringsgrundlag, men det er i et afsnit om naturnationalparker.

Svarene på, hvordan det kan være, er mange. Men noget tyder på, at vi alle har et ansvar.

{{toplink}}

Et lille emne

Til en start kan det hjælpe at zoome lidt ud.

Christoffer Green-Pedersen er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og har i meget af sin forskning undersøgt, hvorfor bestemte emner kommer på den politiske dagsorden, mens andre ikke gør det.

Helt overordnet afhænger politisk handling ofte af, om emnet er vigtigt for befolkningen, fortæller han.

”Det gør det nemmere at mobilisere vælgere, hvis mange mennesker har berøring med et emne. Sundhedsområdet er et godt eksempel på det, fordi vi alle oplever det og kan se os selv i det. Det betyder ikke, at man ikke kan mobilisere vælgere på andre emner, men der skal typisk nogle spektakulære begivenheder eller et stort mediefokus til,” siger professoren.

Han vurderer umiddelbart, at dyrevelfærd hører til i den sidste kategori.

”Dyrevelfærd er ikke noget, man typisk spørger danskerne ind til, hvilket i sig selv siger noget om, at der ikke er noget, der tyder på, at emnet spiller en mærkbar rolle hos befolkningen. Der er heller ikke eksempler på nogen, som har været i stand til at mobilisere vælgere bredt på den her dagsorden,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Hvor er dyrene henne?

Den analyse deles ikke af Dyrenes Beskyttelse.

Dyreværnsorganisationen fik op til det seneste folketingsvalg foretaget målinger, der viste en overbevisende opbakning til en lang række tiltag i landbruget. Halvdelen af danskerne tilkendegav desuden, at dyrevelfærd ville blive vigtigt for dem i stemmeboksen.

Målingen tager ikke højde for, at andre emner potentielt kan have været vigtigere i valgsituationen. Men ifølge organisationens mangeårige direktør, Britta Riis, viser resultaterne trods alt, at den manglende politiske handling ikke kan tilskrives lav folkelig opbakning.

”Når vi viser billeder og videoer af forholdene, reagerer folk ofte ved at kigge væk, men det er ikke fordi, de ikke bekymrer sig. Man vender sig væk fra det, fordi det er ubehageligt.”

Der kan jo også være forhold i sundhedsvæsenet, der er ubehagelige at se på, men når det bliver vist, opstår der ofte et stort pres om at gøre noget ved det. Hvorfor sker det så ikke her?

”Det pres kan også godt komme. Men vi skal jo helt tilbage til 2014 for at finde DR’s dokumentar ’Det Store Svinerige’, der viste forholdene sidst. Det skabte debat og førte også til den store svinehandlingsplan og dermed en politisk reaktion,” siger hun.  

På Christiansborg er dyrevelfærdsordfører i SF Carl Valentin enig. Han mener, at der er ”strøm i ” dyrevelfærdsdebatten, men at det af flere årsager ikke altid kommer til udtryk i offentligheden.

”Industrien er blevet så intensiv i dag, at vi ikke ser dyrene. Der er mere end dobbelt så mange svin i Danmark, som der er mennesker, men hvor er de henne?” spørger Valentin og svarer selv:

”Produktionen foregår i altoverskyggende grad i store, lukkede fabrikshaller, og når det bliver standarden, bliver vi som forbrugere også distanceret fra dyrene. Og så kommer de heller ikke lige så ofte på den politiske radar.”

{{toplink}}

Stærkt landbrugsnarrativ

Både Carl Valentin og Britta Riis nævner også, at de gennem tiden har oplevet et massivt modtryk fra landbrugssektoren, når der bliver foreslået nye initiativer på området.

Det samme har Michael Monberg.

Han er i dag ekstern dyrerettighedsordfører i Alternativet, men var i 2018 med til at stifte Veganerpartiet, der havde bedre dyrevelfærd i landbruget som sin absolutte mærkesag.

Benspændene kommer især som konsekvens af de fortællinger, som sektoren har turneret med i flere år, fortæller han.

”Jeg møder næsten ikke nogen danskere, der ikke har den grundlæggende opfattelse, at Danmark er det bedste land at være dyr i. I virkeligheden er vi i bedste fald middelmådige. På den måde står landbruget også enormt stærkt i deres narrativ,” siger Monberg.

En konkret udfordring er den brede opfattelse i befolkningen af, at animalske produkter som mælk og kød er en ernæringsmæssig nødvendighed.

”Mink er nemmere at være imod, fordi ingen af os går med pels længere, men vi går stort set alle ned og køber fødevarerne hver eneste dag. Derfor opstår der en indre konflikt om, hvorvidt man kan være modstander af noget, man selv af storforbruger af. Og det gør det dødhamrende svært at flytte dyrevelfærd op på dagsordenen,” siger Michael Monberg.

{{toplink}}

Et eksporterhverv

Dilemmaet mellem at være en borger, der har nogle politiske værdier, og samtidig være en kunde, der skal handle ind til aftensmaden, ved Thomas Roland en masse om.

Han er CSR-chef i detailkoncernen Coop og fortæller, at faktorer som pris, smag og kendskab til produktet oftest er de mest afgørende faktorer, når danskerne står i supermarkedet.

Dyrevelfærd er også et vigtigt parameter, men det er et vigtigere parameter i nogle varekategorier end i andre, lyder det.

”Det gælder særligt for æg, og det skyldes nok, at ægge-kategorierne har navne, der afspejler dyrevelfærden. Buræg siger noget om dyrevelfærden, og det gør frilandsæg også. Det giver billeder i hovedet, der kan gøre en forskel,” siger Thomas Roland.

Han har et ret klart bud på, hvorfor dyrevelfærd aldrig har været højere på den politiske dagsorden.

”Årsagen er, at vi har en meget stor eksportorienteret animalsk produktion i Danmark, og på eksportmarkedet er dyrevelfærd ikke det væsentligste salgsparameter. Det handler om kvalitet, fødevaresikkerhed, sporbarhed og pris – ikke om dyrevelfærd,” siger han og fortsætter:

”Derfor er politikerne også mest interesseret i den markedsbaserede tilgang, når dyrevelfærden skal løftes. I stedet for at tage fat i nældens rod og løfte niveauet i bunden, gør man det muligt for forbrugeren at vælge dyrevelfærd til. Det er det første, der er behov for, men det er også det, der gør ondt på priserne på eksportmarkederne.”  

{{toplink}}

Christiansborg har underprioriteret

Professor Christoffer Green-Pedersen vurderer også, at de ”stærke økonomiske erhvervsinteresser” kan gøre det svært at løfte dyrevelfærd højere op på den politiske dagsorden i Danmark.

Men han pointerer, at politikerne har magten til at gøre det.

”Det behøver ikke komme nedefra, og man kan sagtens mobilisere emner som politisk parti. Men det kræver ofte en spektakulær sag, som kan være et omdrejningspunkt, folk fatter interesse for,” siger han og fortsætter:

”Socialdemokratiet kunne godt gå mere ind i det for at skabe en kant til de borgerlige partier, men det har de historisk været forsigtige med. Og det er nok ikke blevet nemmere med diskussionerne om balancerne mellem land og by. Jeg kunne godt se for mig, at Inger Støjberg ville forsvare forholdene, og det gør det mindre tiltrækkende for nogle af partierne at aktivere en dagsorden som denne.”

På Christiansborg synes Carl Valentin, at både SF og andre partier af flere omgange har forsøgt at tage initiativ til debatter om landbrugsdyrenes forhold.

Men han erkender også, at kampen og debatten ikke har været taget på et højt nok niveau.

”Christiansborgs partier har helt generelt underprioriteret den her sag. Det gælder også mit eget, det skal jeg ikke være for fin til at indrømme. Jeg synes selv, at jeg personligt har lagt meget energi i den her dagsorden, men den er ikke blevet prioriteret nok,” siger dyrevelfærdsordføreren, der gerne varsler mere handling:

”Det er svært at forudsige, hvad det præcist bliver, men jeg regner da med, at vi i SF kommer til at tage dyrevelfærdstiltag med til finanslovsforhandlinger snart.”

Også i Dyrenes Beskyttelse kigger man på sig selv. Direktør Britta Riis fortæller, at organisationen har haft flere samtaler om, hvordan de på nye måder kan styrke opmærksomheden på dyrevelfærdsproblemerne i landbruget.

”Fremover vil vi i højere grad prøve at fortælle om dyrets natur i stedet for at acceptere præmissen om, at det alene er en fødevare. Hvis vi lærer dyrene bedre at kende, tænker flere måske også over, at der er tale om levende væsener og ikke bare mad, vi finder i køledisken,” siger hun og henviser blandt andet til organisationens nye kampagne ’Lad soen være mor’.

Minister: Efterspørgslen rykker sig

Tilbage ved malkekvægene i Gludsted er fødevareminister Jacob Jensens bud på den manglende udvikling på området, at efterspørgslen ikke i tilstrækkelig grad har været der fra forbrugerne i Danmark og udlandet.

Andre hensyn som økonomi har vægtet højere, lyder ministerens forklaring.

”Det ser vi også lige nu, hvor fødevarepriserne banker i vejret. Når man skal stå nede ved køledisken og vælge mellem den langsomt voksende kylling med ø-mærket eller den hurtigt voksende, som er lidt billigere, er økonomien selvfølgelig afgørende for, hvilket overskud man har,” siger Jacob Jensen.

Han tror dog på, at der nu er en ”tendens i tiden”, der kommer til at øge efterspørgslen efter bedre dyrevelfærd, og som politikere derfor også bliver nødt til at regulere efter.

”Da jeg startede i Folketinget for 18 år siden, snakkede vi heller ikke meget om klima, men tingene udvikler sig heldigvis. Det samme gør teknologien, sådan at man også får bedre muligheder for at gøre noget. Og det har i sig selv en værdi, at vi kan gøre noget, uden at det nødvendigvis bør føre til, at man skal lukke sin produktion,” siger ministeren.

Han fortsætter om de nye tiltag: 

”Noget kan være lovgivning, andet kan være incitamentsskabende tiltag eller aftaler med branchen. Mit og Folketingets ansvar bliver at sikre, at det så rent faktisk også rykker noget. Så længe man så også husker, at der kan være lettere nogle steder end andre, og at det kan tage noget tid hos dem, der har investeret penge i deres produktion, og hvor det derfor kan være nødvendigt med overgangsordninger.”

Ministeren har varslet en politisk aftale inden sommerferien. På besøget i Gludsted fortæller han dog, at dele af forhandlingerne kan blive skubbet til efteråret, hvis der skal finanslovsmidler i spil.

{{toplink}}

arp@altinget.dk