For femte år i træk stiger dødeligheden hos danske søer: ”Det er en uacceptabel tendens”

Det er ikke kun hos pattegrisene, at dødeligheden er høj i de danske svinestalde.

Tusindvis af søer mister også livet, inden de når til slagtning, og i de seneste år har problemet kun vokset sig større.

Det viser nye tal fra forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation.

I 2022 lød sodødeligheden således på rekordhøje 16,5 procent. Det er femte år i træk, at tallet slår rekord siden svinehandlingsplanen fra 2014.

”Stigningen de seneste fem år er en uacceptabel tendens, og den er vi som branche nødt til at ændre på. Derfor har vi også sat nogle initiativer i gang, som skal knække kurven og forbedre overlevelsen,” siger Christian Fink Hansen, der er direktør for Sektor for Gris i Landbrug & Fødevarer.

Læs mere om de initiativer i artiklen her.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Problemer med avlen

Udviklingen i sodødeligheden så ellers positiv ud fra 2014 og frem til 2017, hvor der kunne observeres en svagt faldende tendens i tallene.

Erhvervet virkede dermed også til at være på rette vej mod at nå ned på de ni procent i 2018, som man selv satte som mål i forbindelse med svinehandlingsplanen i 2014.

{{toplink}}

I 2018 knækkede kurven dog i den negative retning, og dødeligheden er kun steget siden.

”Jeg kan ikke med 100 procents sikkerhed sige, hvad årsagerne er. Men vi er begyndt at kunne aflæse de samme negative korrelationer i avlen for søer, som vi tidligere har aflæst hos pattegrise, og som betyder, at grisene bliver mindre robuste,” siger Christian Fink Hansen.

Mangelfuld behandling

Heller ikke Hanne Kongsted kan give en god og entydig forklaring på udviklingen. Hun er forsker på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet og har blandt andet gennemført studier af sodødelighed.

Hendes bedste bud på de stigende tal er, at man i mindre grad opdager søernes skader og sygdomme og derfor kommer for sent med behandling eller slet ikke når det.

”Min egen fornemmelse er, at der er færre medarbejdere til flere dyr i besætningerne, hvilket gør det sværere at tage tingene i opløbet. Derudover er det et problem, at der heller ikke er tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere,” siger hun og fortsætter:

”Nogle steder kan medarbejderne ikke engelsk og da slet ikke dansk, og de har måske heller ikke samme modersmål indbyrdes. Desuden kommer de til Danmark uden uddannelse og erfaring inden for svineproduktion.”

Hanne Kongsted henviser i den forbindelse til, at studier med dyrlæger og landmænd peger på, at udfordringer med en uuddannet og meget udskiftelig medarbejderstab giver problemer i besætningerne.

Landbrug & Fødevarer vil heller ikke afvise, at det kan spille en rolle.

”Helt overordnet er der også stor forskel på besætningerne, og problemet med dødelighed er altid multifaktorielt. Der kan være mange forklaringer, og derfor kan jeg heller ikke udelukke nogen på forhånd,” siger Christian Fink Hansen.  

{{toplink}}

Politikere bør gribe ind

I dyreværnsorganisationen Dyrenes Beskyttelse er man til gengæld ikke i tvivl om årsagerne.

Direktør Britta Riis tordner mod landbrugets avlsprogrammer, der gør, at soen har fået større kuld af pattegrise.

”Det er forbundet med det ekstremt hårde pres, de er udsat for, og det er symptom på en industri, der er løbet amok uden, at nogen har grebet ind,” siger hun.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har i år varslet forbedringer af dyrevelfærden i de danske stalde, og her bør spørgsmålet om sodødelighed indgå i forhandlingerne, mener Dyrenes Beskyttelse.

”Landbruget har i årtier sagt, at de vil nedbringe dødeligheden, men det er kun gået den forkerte vej, og nu er tålmodigheden opbrugt. De danske politikere må være deres ansvar bevidst og gribe ind. De kan ikke sidde på deres hænder, mens grisene lider og dør ude i staldene,” siger direktør Britta Riis.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fødevareministeren, men det er ikke lykkedes.

Ministeriet henviser dog til, at dødelighed blandt grise vil være et tema i de igangværende drøftelser, der fortsætter efter sommerferien.

arp@altinget.dk