Nye tal: 27.655 danske pattegrise dør for tidligt hver dag

Massevis af pattegrise bliver klemt ihjel og dør af sult hver eneste dag i de danske svinestalde.

I 2022 mistede 23,3 procent af pattegrisene livet i de første dage efter fødslen. Det viser nye tal fra forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation.

Det svarer i gennemsnit til cirka 10,1 millioner døde pattegrise om året og 27.655 døde pattegrise om dagen.

Det er næsten to tusinde færre end i 2021, hvor dødeligheden var 0,1 procentpoint højere.

Til gengæld viser de nye tal også, at sodødeligheden igen stiger og fortsætter med at slå rekord. Sidste år lød den på 16,5 procent.

For både pattegrise og søer er der dermed også fortsat lang vej til at nå målsætningerne i svinehandlingsplanen fra 2014.

Her hed det, at sodødeligheden på 11,9 procent skulle bringes ned, og at dødeligheden hos pattegrise skulle reduceres til 16 procent.

Dyk ned i tallene nedenfor. Artiklen fortsætter efter grafen.

 

L&F: På ingen måder tilfreds

I landbrugets erhvervsorganisation, Landbrug & Fødevarer, er man ”på ingen måder tilfreds” med de nye tal.

”Udviklingen i pattegrisoverlevelsen bevæger sig dog i den rigtige retning, og når vi ser på tallene for overlevelse i de besætninger, som vi følger efter implementering af de nye avlsmål, er vores vurdering, at pattegriseoverlevelsen vil stige i de kommende år,” siger Christian Fink Hansen, der er direktør for organisationens sektor for gris.

Sektordirektøren henviser helt konkret til, at man sidste år valgte at tilpasse avlsarbejdet for at komme problemerne til livs. Når den nye strategi begynder at få effekt i staldene, forventer Landbrug & Fødevarer, at dødeligheden vil falde med cirka ét procentpoint hvert år.

I Dyrenes Beskyttelse er man dog langt fra overbevist. Direktør Britta Riis kalder de nye tal for ”en alarmklokke om de ekstremt pressede grise” i Danmark.

”Erhvervet formår ikke at forbedre overlevelsen. Landbruget har i mere end et årti lovet at rette op på avlen, der er hovedårsagen til den høje dødelighed. Derfor har vi ikke længere brug for løfter, frivillige aftaler eller støtteordninger. Vi skal lovgive os til gode liv for grisene,” siger hun.

{{toplink}}

Ikke patter nok

Hovedårsagen til de mange døde pattegrise er, at der ikke er patter nok til det stigende antal grise per kuld.  

Det betyder, at grisene er nødt til at kæmpe om pladsen hver gang, at soen lægger mælk ned i patterne, og at der dermed også hver gang vil være grise, der taber kampen og ikke får den tilstrækkelige mængde mælk.

Professor Lene Juul Pedersen fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet har af samme grund udpeget avlen efter søer med større kuld som hovedproblemet.

”Når man gør det, bliver den enkelte gris mindre og dermed også mindre levedygtig. Man er kommet over en grænse, hvor soen selv kan passe sine egne grise, så hvis producenterne ikke gør noget for at passe de resterende grise eller ikke har de fornødne værktøjer til det, vil grisene dø,” fortalte hun sidste år til Altinget.

Avlsmål er ikke nok

For at komme problemerne til livs bør man derfor også avle efter ”færre, men mere robuste grise”, lød det fra professor Lene Juul Pedersen.

Da nye avlsmål er flere år om at slå igennem, kan der dog også være behov for tiltag på den korte bane, tilføjede hun.

På baggrund af de nye tal erklærer sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Christian Fink Hansen sig enig i, at tilpassede avlsprogrammer ikke udgør hele løsningen.

”Når vi ser på overlevelsen for pattegrise, er der en lang række faktorer, der spiller ind. Det understreger med al tydelighed, at avlsmålet i sig selv ikke er nok, men at management på staldgangen er helt afgørende for, at vi kan få øget overlevelsen,” siger han.

Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der dog savner, at der sættes handling bag ordene.

”Håndteringen af søer og pattegrise betyder klart noget for, hvor stor del af pattegrise der overlever på enkelte besætninger. Men det har erhvervet vidst i årevis, uden at griselivet er blevet bedre af den grund,” siger direktør Britta Riis.

Altinget vil gerne have gennemført et interview med fødevareminister Jacob Jensen (V) om de nye tal, men det er ikke lykkedes. 

I et skriftligt svar forklarer ministeren dog, at han er "bekymret" over "den meget lille positive udvikling" i pattegrisedødeligheden og henviser i den forbindelse til det igangværende politiske arbejde om tiltag på dyrevelfærdsområdet.  

{{toplink}}

arp@altinget.dk