Danske Svineproducenter: Følelser gøres til fakta i debatten om staldgrises velfærd

Danske Svineproducenter mener, at dyrevelfærden for staldgrisen er lang bedre end rygtet. Ligeså med de kampagner, der kører mod svineproduktionen af organisationer og politikere, som ønsker en mindre husdyrproduktion i Danmark.

I denne temadebatserie vil vi gerne rejse spørgsmålet: Hvad er god dyrevelfærd? Da vi ikke kan tale med dyrene, bliver det oftest følelsesbetonet og subjektivt.

Vi er naturligvis bekendt med de generelle termer om dyrevelfærd, der er en etisk forpligtigelse til at sikre dyrs fysiske og psykiske velbefindende. Dyrevelfærd er, når dyr trives og ikke bliver udsat for lidelse, når de bliver brugt som arbejdsdyr, opdrættes til fødevareproduktion eller anvendes til forskning.

For at dyrevelfærd skal have en værdi i praksis, kræver det, at mennesket grundlæggende bekymrer sig for dyrs velbefindende, og at samfundet tager politisk stilling til, hvilke love der skal gælde for behandling af dyr, samt at vi foretager konkrete handlinger for at forbedre dyrenes levevilkår.

Bred enighed om dyrevældfærd

I Danmark fik vi en ny dyrevelfærdslov 1. juli 2021. Den hviler på præmissen, at ”dyr er levende væsener, skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe”, som det hedder i anden paragraf.

Loven foreskriver, at ”Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer,” som det hedder i tredje paragraf.

Her kunne debatten stoppe for nuværende, idet alle svineproducenter vil skrive under på dette – naturligvis.

Så hvad er bedst dyrevelfærd for staldgrisen? Soen står i en boks i 28 dage for at beskytte pattegrisene mod at blive lagt ihjel. Vi kan ikke slippe soen helt løs i farestalden uden konsekvenser for grisene. I frilandsbesætninger med dyrevelfærdsmærker er pattegrisedødeligheden højere end hos staldgrisen.

Man kan tænke, det er en høj pris for friheden til at gå ude. Dilemmaet er til at få øje på. Mange millioner danske smågrise kommer til udenlandske svineproducenter, som betaler en god pris for gode og sunde danske grise. Flere politikkere trak automatpiloten under valgkampen og mente, det skulle stoppe. Hvorfor?

Vi oplever at dyrene har det godt under transporten. De kommer friske frem, ser godt ud og køber er tilfreds med kvaliteten. Ville han være det, hvis dyrene havde lidt overlast? Det er helt okay at have følelser og holdninger, men når man vil gøre dem til fakta, er det ikke i orden.

Vores dyr har det godt på lastbilerne, og pladsen er passende i forhold til, at de kan ligge og slappe af under kørslen. Etagehøjde-diskussionen er uden evidens. Det er god dyrevelfærd at læsse en lastbil så tilpas, at dyrene ikke skøjter rundt på alt for meget plads.

Problemer med rewilding

Det er oppe i tiden, at vi skal have ”sat dyrene fri” – vel og mærke ikke helt fri. Vi har i årevis haft dygtige naturplejere til at passe vores frie arealer. Landmænd med indsigt og dyrevelfærd for øje. Det er jo hans dyr. Folk, der sjældent kommer i naturen, vil nu have mere vild natur.

Det skal ske i forholdsvis store naturplejeprojekter inspireret af udlandet. Projekter hvor dyrene skal leve på naturens præmisser. Vi kalder det vilde dyr, men når de hegnes ind, lever de jo ikke som vilde dyr. Samtidig er det givet lov til at dispensere for dyrevelfærdsloven, der ellers gælder for alle andre dyr under hegn.

Det er et brud med tankegangen bag dyrevelfærdslovgivningen, og det gør os oprigtigt bekymrede for dyrevelfærden i rewilding-projekterne, hvis dyrene risikerer at sulte og lide. Det er et åbenlyst dilemma, at man vil blæse og have mel i munden på samme tid. Danmarks areal er ikke til disse projekter.

Det samme gør sig gældende ved indvandringen af ulven. Dette rovdyr skræmmer både kvæg og får. De sidste gennemgår endda forfærdelige lidelser – blot fordi nogen, der ikke bor i området, synes det er godt med ulve på fri mark.

Den nye minister

Vi har store forventninger til den kommende fødevareminister. Ministeren må straks stoppe den urimelige jagt på svineproducenterne. Der må rettes op på Fødevarestyrelsens kampagner, således at administrative fejl og ubetydelige afvigelser ikke offentliggøres som dyrevelfærdsproblemer, fordi de optræder i den årlige dyrevelfærdsrapport.

Vi forventer, at EU-lovgivningen overholdes, således at vi ikke skal betale timesatser på op til 3.600 kroner for kontrolbesøg - oveni de øvrige gebyrer der opkræves.

Ministeren må sikre, at alle nye bekendtgørelser gennemgår et faktatjek på samme måde, som de skal tjekkes for økonomisk påvirkning. Vi kræver såmænd blot de samme betingelser som vores kolleger i EU. Til gengæld vil vi gøre vores bedste for at producere grise med hele haler, når viden er tilstede, og når det er bedre dyrevelfærd at stoppe halekupering, end det er at klippe spidsen af halen.

Vi halekuperer udelukkende af hensyn til grisenes dyrevelfærd. Danske Svineproducenter arbejder aktivt for at undgå kastration af vore hangrise. Dette vil efter vores overbevisning være kilden til bedre dyrevelfærd.

{{toplink}}

debat@altinget.dk