Topmøde: Europas ledere prøver at undgå åbent skænderi om gaskrisen

BRUXELLES: Ungarns nationalistiske regeringsleder brugte onsdag sin ganske nyåbnede twitterkonto til at udstille, hvordan sprækkerne i EU begynder at vise sig forud for endnu et topmøde om kontinentets energikrise.

Nye planer denne uge om fælles indkøb af gas ”minder mig om dengang, vi købte vacciner sammen,” skriver Viktor Orban: ”Langsomt og dyrt. Jeg forventer en kæmpe debat om det.”

Den ungarske leder er lige nu den mest højrøstede i sin kritik af et EU, som hans eget parti på plakater i hjemlandets gader beskylder for at ”bombe” ungarsk økonomi via sanktionerne mod Rusland. Orban har endda ringet til EU’s rådsformand, Charles Michel, for at opfordre til afvikling af de økonomiske sanktioner.

Men selv om Viktor Orbans holdninger er særlig drastiske, så sætter han fingeren på et meget ømt punkt, der ryster hele det europæiske samarbejde i dets grundvold op til topmødet torsdag og fredag. For energikrisen truer alvorligt med at splitte sammenholdet ad.

Kombineret med pandemiens økonomiske efterdønninger har Ruslands krig mod Ukraine skabt en eksplosion i Europas energipriser, som splitter de 27 unionslande i nord, syd, øst og vest, fordi de har vidt forskellige energimix.

”Alle lederne møder op med hver deres store behov for at vise handlekraft, fordi energiregningerne stiger for deres borgere og virksomheder, mens vinteren nærmer sig,” siger en EU-diplomat:

”Men de er så uenige om, hvad der skal gøres ved det, at ingen rigtig kan regne med at få noget med hjem.”

Fare for at splittelsen breder sig

Også mellem de to vigtigste medlemslande, Tyskland og Frankrig, er uenigheden om fælles europæiske løsninger så stor, at EU-Kommissionen ifølge Altingets oplysninger overvejer, om det kan blive nødvendigt at gennemtrumfe nødlovgivning imod tyskernes vilje ved hjælp af særlige kriseregler.

Blandt en lang række lande i det sydlige og østlige Europa er der stor frustration over, hvad der bliver anset som tysk enegang med store gasopkøb og massiv national energistøtte i Tyskland.

”EU kan være på vej til en situation, hvor nogle velhavende medlemslande går enegang, mens de fleste regeringer samtidig tøver med at bede befolkningerne om en indsats, fordi deres borgere modsætter sig energibesparelser,” siger Pawel Zerka, forsker ved den paneuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR).

”Det ville være en katastrofal blanding, ikke alene for Europas evne til at klare energikrisen, men for tilliden på tværs af kontinentet i det hele taget,” siger han:

”Den svækkede europæiske tillid kan begrænse EU’s og regeringernes evne til at stå sammen, vise solidaritet med Ukraine og stå fast over for Rusland – hvilket jo er EU’s anden store udfordring lige nu,” siger Pawel Zerka.

Nordlig skepsis over for iberiske prislofter

Økonomiske eksperter som danske Anders Overvad påpeger, at selv om mange medlemslande presser hårdt på for en eller anden form for europæisk loft over gaspriserne, så er det svært at se den type forslag som en løsning.

”Hvis vi skal bevare markedsdynamikken og opretholde forsyningssikkerheden, så duer det ikke med et prisloft. Og så er det jo altså meningen, at vi skal spare på gassen – og et prisloft vil få forbruget til at stige,” siger Overvad, der er chefanalytiker hos Tænketanken Europa.

Hans ord afspejler holdningen hos regeringerne i Danmark, Holland og Tyskland. Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) i princippet har erklæret sig åben for at diskutere alle modeller, så er prislofter bestemt ikke nogen dansk ønskedrøm.

Den tyske regering er ligesom den danske også foreløbig skeptisk over for at lægge loft over prisen på den gas, der bruges til at producere elektricitet.

Denne såkaldte ”iberiske model” er blevet indført af regeringerne i Spanien og Portugal, som anbefaler at udbrede den til resten af EU. Men tyskerne, hollænderne og danskerne advarer om, at den får forbruget til at stige – samt at den risikerer at stimulere salg af den kunstigt nedsatte gas til andre lande uden for EU.

Mange lande drømmer om fælles finansiering

Ud over frygten for overforbrug og videresalg af den sparsomme gas, så ønsker danskerne ikke at skabe incitamenter for igen at bruge mere gas, frem for at udvikle mere grøn energi. Danmark ønsker heller ikke en løsning, hvor EU i fællesskab skal låne penge til at betale for lavere gaspriser i hele Europa.

Det er ellers, hvad lande som Italien, Spanien, Polen og andre af de mindre velhavende medlemslande i stigende grad fisker efter – og de bliver til en vis grad støttet af Frankrig. Indtil videre stritter Tyskland imod.

”Hvis tyskerne ændrer holdning til det her og pludselig viser sig villige til at lave fælles finansiering i stil med EU’s genopretningsplan efter pandemien, så rykker det hele sig. Men foreløbig siger Tyskland nej, og så er situationen låst fast,” siger en EU-diplomat.

Centrale kilder i EU’s ministerråd erkender, at diskussionen om prislofter er ”meget kontroversiel”, og at det vil kræve ”mere arbejde” end dette topmøde at finde frem til fælles løsninger.

Efter flere ugers noget nær frugtesløse diskussioner – blandt andet under et uformelt topmøde i Prag i forrige uge – har Kommissionen nu præsenteret nogle forslag, hvis forsigtighed afspejler den dybe uenighed mellem medlemslandene.

Kommissionens noget nær uforståelige kompromis

Ud over nogle forslag om at opbygge systemer for fælles indkøb af gas, samt en mekanisme for solidaritet og udveksling af gas mellem medlemslande i nødsituationer, så forsøger Kommissionen sig med et noget nær uforståeligt kompromis om en slags midlertidigt prisloft.

Kommissionens eksperter taler om en ”dynamisk korrektionsmekanisme” eller en form for ”fleksibelt prisloft”, der kunne sætte midlertidige grænser for udsvingene på den europæiske gasbørs. Men udspillet, der kom tirsdag, forklarer ikke, hvad det præcise forslag i givet fald vil gå ud på.

I stedet lægger EU-Kommissionen op til, at de europæiske ledere kan tage stilling til princippet om sådan et indgreb i markedet, hvorefter de europæiske energiministre kan arbejde videre med sagen i næste uge.

Som nogle diplomater bemærker, så er det imidlertid svært at forestille sig de europæiske ledere give grønt lys til kontroversielle planer, som de endnu ikke kender indholdet af.

”Jeg tror, planen var at ramme et kompromis, hvor nogle lande kunne sige, at de får et prisloft, mens den tyske kansler samtidig kunne tage hjem og sige, at der ikke sker noget,” siger Anders Overvad fra Tænketanken Europa:

”Det ser bare ikke ud til at virke, for alle og enhver kan jo se, at der ikke står noget i det forslag. Derfor er franskmændene, italienerne og spanierne allerede utilfredse med det,” siger han.

Forslag om støttemilliarder til de mest udsatte lande

Ifølge Anders Overvad ville Danmark derimod godt kunne støtte fælles indkøb af gas i EU, hvis det bliver fulgt af klare målsætninger om samtidig at skære ned i gasforbruget. For her ligger den virkelige udfordring.

”EU som helhed bruger mindre gas nu end sidste år, men det er slet ikke nok, og nogle lande har ikke gjort nok. Italien har slet ikke skåret ned på landets gasforbrug i år, og Spanien har faktisk øget dets gasforbrug,” siger han.

En løsningsmodel kunne være at bruge overskydende penge fra EU’s såkaldte samhørighedspolitik for udvikling af mindre velstående regioner til projekter, der afhjælper energikrisen i særligt hårdt ramte lande.

Spørgsmålet er, om Italien, Spanien og andre sydeuropæiske medlemslande vil tage til takke med den form for støtte – eller om presset på Tyskland for at finansiere en form for loft over Europas gaspriser vil fortsætte med at vokse.

Kan Unionens rigeste land blive kørt over?

Lige nu ser det ud til, at det sidste er tilfældet. Og selv om Tysklands magt i Den Europæiske Union er stor, så er det værd at bide mærke i, at de seneste forslag fra EU-Kommissionen har hjemmel i en særlig kriseparagraf i traktaterne.

Det betyder, at de nye tiltag kun kan være midlertidige nødforanstaltninger – men det betyder også, at de kan vedtages med kvalificeret flertal blandt medlemslandene. I så fald er Tyskland, Holland og Danmark ikke nok til at blokere.

”Det virker usandsynligt, at man vil prøve at vedtage det her imod Tysklands vilje. Men i princippet er det ikke umuligt,” siger en kilde.

Ifølge Altingets oplysninger afviser Kommissionen ikke på forhånd, at der kunne opstå en situation i de kommende uger eller måneder, hvor man prøver at tvinge et forslag om prisloft igennem.

Hvis Tyskland bliver kørt over på den måde, så gør Danmark også. Og så bryder striden ud i lys lue.

thomas.lauritzen@altinget.dk