Præsident Biden: ”Putin får præcis det modsatte af, hvad han ønskede”

BRUXELLES: Det er ikke meget mere end et par år siden, at Frankrigs præsident erklærede Nato for ”hjernedød” og efterlyste den alarmklokke, der kunne ”vække” Europa og få os til at tage ansvar for vores egen sikkerhed.

Men nu har Vladimir Putins krig mod Ukraine givet den vestlige verden et ”elektrochok”, der i stedet får præsident Macron til at se tegn på, at selve den gamle forsvarsalliance vågner op til dåd.

”Nato har netop fået et elektrochok – og det var jo ellers mig, der talte om hjernedød,” sagde Emmanuel Macron efter et krisetopmøde for alliancens ledere torsdag:

”Det elektrochok består i, at konflikterne er kommet tilbage til Natos grænser, fordi Rusland har skabt denne krig. Ikke mod et af vores medlemmer, men mod en nabo.”

Efter en dag med topmøder i både Nato, G7 og EU afspejlede den franske statsleders ord et generelt ønske blandt Vestens ledere om at signalere, at de står mere samlet end nogensinde.

”Putin regnede med, at Nato ville blive splittet,” sagde USA’s præsident, Joe Biden, torsdag aften.

”Mine samtaler med ham i december og januar viste, at han ikke troede på dette sammenhold. Men Putin får præcis det modsatte af, hvad han ønskede ved at gå ind i Ukraine,” sagde Biden.

Nato gør klar til permanent oprustning

Den amerikanske leder understregede, at Nato nu har besluttet en hurtig opbygning af fire nye kampgrupper i Rumænien, Bulgarien, Ungarn og Slovakiet – ligesom der også bliver sat gang i en permanent oprustning langs hele alliancens østlige flanke.

Det samme forklarede Natos generalsekretær, nordmanden Jens Stoltenberg, som i øvrigt i al hast fik forlænget sin tid i jobbet med et ekstra år for at undgå forstyrrelse af ledelsen under krisen.

”Natos ledere er blevet enige om at genstarte vores afskrækkelse og forsvar på lang sigt, så vi kan håndtere en ny sikkerhedspolitisk virkelighed,” sagde Stoltenberg og varslede vidtrækkende beslutninger på næste ordinære Nato-topmøde i Madrid 29.-30. juni.

”På land vil vi have væsentligt flere tropper i den østlige del af alliancen, og de vil have en øget parathed, mere udstyr og forsyninger. I luften vil vi udsende flere fly og styrke vores luft- og missilforsvar. Til havs vil vi have hangarskibsgrupper, ubåde og et væsentligt antal krigsskibe på fast basis,” sagde han.

Lederne opfordrer Putin til at trække tropper ud

I en fælles erklæring fra lederne af de 30 Nato-lande står der, at de nu vil ”accelerere Natos transformation” for at kunne håndtere ”en farligere strategisk virkelighed.”

”I lyset af den alvorligste trussel mod euro-atlantisk sikkerhed i årtier vil vi også væsentligt styrke vores mere langsigtede afskrækkelse og forsvar,” står der i ledernes erklæring, som blandt andet varsler flere fælles militære øvelser med fokus på kollektivt forsvar.

”Vi står forenet og fast besluttet på at modgå Ruslands forsøg på at ødelægge fundamentet for international sikkerhed og stabilitet,” står der i erklæringen, der omtaler ukrainernes ”heroiske modstand” mod Ruslands ”brutale erobringskrig”.

”Vi opfordrer præsident Putin til øjeblikkeligt at standse denne krig og trække de militære styrker ud af Ukraine,” lyder det i Natos erklæring.

Danmark vil bidrage mere til østforsvar

Statsminister Mette Frederiksen (S) beskrev sin fornemmelse af en dag med historiske topmøder præget af både dyb alvor, bekymring og en følelse af fornyet sammenhold.

”Kampen for et frit og fredeligt Europa er en kamp, som ingen af os kan vinde alene. Vi kan kun vinde den ved at stå sammen,” sagde statsministeren, som måske endda sendte Macron en lille tanke med ordene:

”Der har gennem en årrække været stemmer, der har dristet sig til at mene, at det transatlantiske samarbejde og Nato ikke var så vigtigt længere. Jeg tror, man kommer til at se de stemmer forstumme helt nu.”

Mette Frederiksen udtrykte sin tilfredshed med den planlagte styrkelse af Natos østlige flanke, hvor Danmark foreløbig deltager med blandt andet cirka 220 soldater i Estland og luftpatruljering over de tre baltiske lande. Der vil komme mere, sagde hun.

”Vi skal styrke Natos beredskab. Det gælder selvfølgelig vores tilstedeværelse mod øst. Det har vi et stærkt ønske om at bidrage yderligere til fra dansk side. Danmark er allerede til stede i Baltikum, og det ville være naturligt for os at bidrage med endnu mere her,” sagde statsministeren.

Vesten advarer Kina mod at hjælpe Rusland

Lige som andre vestlige ledere udtrykte Mette Frederiksen bekymring for, hvor langt Kina kan finde på at støtte Vladimir Putins russiske regime.

”Nato har i dag sendt en meget, meget klar opfordring til Kina om at leve op til det særlige ansvar, der følger af, at landet er permanent medlem af FN’s sikkerhedsråd,” sagde statsministeren:

”Det ikke er ikke helt tydeligt, hvor Kina placerer sig i det her spørgsmål. Og i vores øjne er der ikke plads til at stille sig andre steder end det rigtige sted i den her krise – nemlig på ukrainernes side imod et Rusland, som invaderer et fredeligt demokratisk land. Og vi siger samtidig, at det selvfølgelig skal have konsekvenser, hvis Kina ikke gør det. Det kan jo eksempelvis være på handelsområdet.”

Samme advarsel til Kina kom fra den amerikanske præsident, der mindede om, at han for nylig har haft en samtale med den kinesiske præsident, Xi Jinping.

”Jeg gjorde opmærksom på, at handelsforholdet til Europa og USA kunne blive bragt i fare,” sagde Joe Biden:

”Og jeg tror, at Kina forstår, at dets økonomiske fremtid er meget tættere forbundet med Vesten end med Rusland.”

Zelenskyj trygler om at få kampvogne og jagerfly

Under torsdagens topmøder i både Nato og EU blev der stillet igennem på videolink til Kyiv, så Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kunne tale direkte til lederne.

Han benyttede endnu en gang lejligheden til at bede Nato om at håndhæve en flyveforbudszone i det ukrainske luftrum – ligesom han bønfaldt dem om at sende tunge våben som kampvogne og jagerfly.

”I har 20.000 kampvogne! (…) Og I har tusinder af kampfly! Men vi har ikke fået et eneste endnu. I kan give os 1 procent af alle jeres fly, 1 procent af alle jeres kampvogne,” sagde Zelenskyj ifølge en officiel udskrift af hans tale, som blev udleveret til medierne:

”Den ukrainske hær har i en måned kæmpet imod under ulige betingelser! Jeg har sagt det samme i en måned nu. For at redde folket og vores byer, har Ukraine brug for militær støtte – uden begrænsninger.”

Torsdag lovede både Nato, G7 og EU masser af støtte til Volodymyr Zelenskyj i form af penge, våben og andet materiel. Som noget ildevarslende nyt lover Nato nu også udstyr til beredskab mod kemiske, biologiske og nukleare trusler.

Men der kommer stadig ingen kampvogne eller jagerfly, og Nato vil fortsat ikke begive sig ind i det ukrainske luftrum.

”Vi vil hjælpe Ukraine så meget, som vi kan,” sagde generalsekretær Jens Stoltenberg:

”Men vi har samtidig et ansvar for at sikre, at konflikten ikke bliver optrappet yderligere. For det ville være endnu farligere og endnu mere ødelæggende.”

thomas.lauritzen@altinget.dk