Biden haster til Europa: Vestens ledere vil advare Rusland mod at optrappe krigen

BRUXELLES: Air Force One er landet i et Europa, hvor krigen nu i en måned har buldret lige bag horisonten. Mens frygten for at se Rusland anvende kemiske, biologiske eller måske endda nukleare våben lurer, samles den vestlige verdens ledere torsdag til en hektisk serie af topmøder om krigen i Ukraine.

”Den menneskelige lidelse er rædselsvækkende og smertefuld at være vidne til,” sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, onsdag om russernes angreb på den ukrainske civilbefolkning.

”Vi er fast besluttet på at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte Ukraine. Men vi har et ansvar for at sikre, at krigen ikke bliver optrappet ud over Ukraine og bliver en konflikt mellem Nato og Rusland. Det ville forårsage endnu mere død og ødelæggelse,” sagde han.

Ordene fra den norske Nato-chef illustrerer den balancegang, som lederne vil forsøge at gå på forskellige måder torsdag – både i forsvarsalliancen, hvor dagens topmøder begynder, og i Den Europæiske Union, der sidst på eftermiddagen får besøg af den amerikanske præsident.

Under mødet i EU vil Joe Biden presse på for flere økonomiske og energipolitiske sanktioner mod Rusland, mens han i Nato må modsætte sig central- og østeuropæiske ønsker om mere aktiv militær støtte til den ukrainske hær.

Nato vil ikke i krig med Rusland

For eksempel synes polske tanker om en form for fredsbevarende styrke indtil videre at blive betragtet som totalt urealistiske.

”Nato er ikke en part i denne konflikt. Vi hjælper Ukraine med at udøve dets ret til at forsvare sig selv. Men Nato vil ikke sende tropper til Ukraine,” sagde Stoltenberg.

Lige som lederne fra USA, Frankrig og Tyskland udelukker han fortsat også en Nato-håndhævet flyveforbudszone over Ukraine, sådan som den ukrainske præsident ellers har bønfaldt dem om.

Præsident Volodymyr Zelenskij skal efter alt at dømme tale til de vestlige ledere via videolink flere gange i løbet af dagen torsdag, hvor der ganske enestående vil blive gennemført topmøder i både Nato, G7 og EU.

Umiddelbart ventes EU-topmødet ikke at afføde nye europæiske sanktioner mod Vladimir Putin og Ruslands økonomi. Men meget sker hurtigt i øjeblikket, og præsident Biden varslede ved sin afgang fra Washington, at flere amerikanske sanktioner er på vej.

Oprustning på Europas østlige flanke

Under formiddagens topmøde i forsvarsalliancen Nato vil de 30 allierede landes ledere godkende en kraftig oprustning i fire af de central- og østeuropæiske medlemslande, som ligger tæt på Ukraine: Fire nye kampgrupper oprettes i Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien.

De slutter sig til fire allerede eksisterende kampgrupper, der er er blevet oprettet i de seneste måneder i Polen og de tre baltiske lande.

I øjeblikket er omkring 40.000 mand på militæralliancens østlige flanke blevet sat under kommando af Natos militære øverstkommanderende i Europa (SACEUR), den amerikanske general Tod D. Wolters. Og det er langt flere end for bare få uger siden, forklarer Natos vicetalsmand, Piers Cazalet.

”Det er 10 gange flere soldater, end hvad der normalt er under direkte kommando af SACEUR. Tæller man værtslandenes egne tropper med, så har Nato op mod 300.000 soldater klar i Central- og Østeuropa lige nu,” siger han.

”For bare seks måneder siden talte vi ikke engang om noget, vi kaldte den østlige flanke. Tankegangen er fuldstændig ændret,” siger Cazalet og påpeger, at der er omkring 100.000 amerikanske soldater i Europa på nuværende tidspunkt.

Danmark spiller en rolle ved Østersøen

Piers Cazalet understreger, at Danmark spiller en vigtig rolle med blandt andet luftpatruljering i Baltikum og udsendelse af senest cirka 220 soldater til Estland.

”Jeg vil ikke kalde Danmark et lille land i denne sammenhæng. Danmark giver et væsentligt bidrag til Natos afskrækkelse og forsvar, især i østersøområdet,” siger talsmanden til Altinget.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forventer også at se et ”robust modsvar mod Putins brutale krig i Ukraine,” som det lyder i en pressemeddelelse forud for topmøderne i Nato og EU.

”Det er vigtigt, at vi løbende tilpasser Natos afskrækkelse og forsvar til forandringerne i det sikkerhedspolitiske miljø. Og vi skal fortsat sikre den bedst mulige støtte til Ukraine,” siger hun.

Et emne for alle torsdagens topmøder bliver også forholdet til Kina, som foreløbig ikke har fordømt Ruslands angreb på Ukraine i klare vendinger. Kineserne har i stedet udtrykt forståelse for, at Kreml ikke kan acceptere nogen mulighed for at se tidligere sovjetrepublikker som Ukraine, Moldova og Georgien optaget i Nato.

”Beijing har sammen med Rusland sat spørgsmålstegn ved selvstændige nationers ret til at vælge deres egen vej. Allierede lande er nu bekymrede for, at Kina kunne give materiel støtte til den russiske invasion,” sagde Natos generalsekretær onsdag.

Frygt for kemiske eller biologiske våben

Jens Stoltenberg understregede, at Nato fortsat ikke vil gribe direkte ind i krigen i Ukraine – men at vestlige lande vil fortsætte med at sende forsvarsvåben og andet udstyr til ukrainerne.

Man vil nu også sende udstyr til beskyttelse mod ”kemiske, biologiske, radioaktive og nukleare trusler,” sagde han.

USA’s præsident, Joe Biden, advarede kort før sin afgang til Europa om, at han betragter russisk anvendelse af kemiske våben som en ”reel trussel” i Ukraine i den kommende tid.

Stoltenberg advarede samtidig i Bruxelles om, at det vil få ”vidtrækkende konsekvenser”, hvis Rusland ”ændrer hele konfliktens natur” ved at bruge den type våben.

”Det ville først og fremmest være ekstremt alvorligt for det ukrainske folk. Men forgiftningen og spredningen af kemiske eller biologiske våben anvendt i Ukraine kan også have alvorlige konsekvenser for befolkningerne i Nato-lande i Europa,” sagde han.

Rusland rasler med den nukleare sabel

Den største bekymring, der lurer i baggrunden, er Kremls antydninger af, at ikke engang anvendelse af atomvåben nødvendigvis ville være et tabu.

Den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, gav tirsdag et interview til den amerikanske tv-station CNN, hvor han nægtede at afvise atomvåben som en option.

Det ville dog kun kunne komme på tale, hvis der eksisterede en ”eksistentiel trussel mod vort land,” sagde Peskov, hvilket alt efter temperament kan opfattes beroligende eller truende.

Både USA og Nato bliver ved med at gentage, at Vesten ikke på nogen måde vil i krig med Rusland – og at der derfor absolut ingen grund er til overhovedet at nævne atomvåben.

”Rusland må holde op med sin nukleare sabelraslen. Det er farligt, og det er uansvarligt. En atomkrig kan ikke vindes, og den bør aldrig udkæmpes. Det har Rusland også altid erklæret sig enig i,” sagde generalsekretær Jens Stoltenberg onsdag.

Også det er en balancegang, som den amerikanske præsident og de andre vestlige ledere skal prøve at gå under torsdagens topmøder.

Præsident Bidens store europæiske dilemma

Joe Biden står desuden med et gigantisk politisk og diplomatisk dilemma, når han træder ud af Air Force One: for hvis det hele ikke var så forfærdeligt, så ville det faktisk være godt for ham som leder af den frie verden.

På den ene side kommer Biden hastende til det gamle kontinent på et tidspunkt, hvor Rusland har vendt bunden i vejret på både hans egen og den vestlige verdens sikkerhedspolitik.

På den anden side har Vladimir Putin styrket Nato og europæernes behov for USA i en grad, som næsten intet andet kunne have gjort.

”Biden kommer til Europa som den klare leder af en genoplivet transatlantisk alliance, som han aldrig havde forestillet sig kunne eksistere mere,” siger den amerikanske sikkerhedspolitiske ekspert Jeremy Shapiro, forskningsleder hos European Council on Foreign Relations (ECFR) i London:

”På trods af fire år med Donald Trump virker det nu igen som om, at næsten alle europæerne tørster efter amerikansk lederskab i denne krise. Og den amerikanske offentlighed elsker en god krigstidspræsident,” siger han.

thomas.lauritzen@altinget.dk