Forskere: Storbritannien kan håbe på aftale som Canadas

Af Mads Dagnis Jensen og Jesper Dahl Kelstrup
Lektorer ved hhv. Copenhagen Business School og Roskilde Universitet

Det er nu godt to år siden, at briterne med et snævert flertal besluttede at forlade EU.

Beslutningen, der førte til David Camerons umiddelbare afgang, har efterladt May-regeringen med den komplicerede opgave at administrere den selvpålagte skilsmisse med EU.

Briternes farvel til EU har mange begrundelser, herunder ønsket om national selvbestemmelse, en frygt for migration, skepsis over for EU som et politisk projekt og en følelse af, at EU mest er en bureaukratisk kolos, der ikke løser almindelige menneskers problemer. 

Forhandlinger i slowmotion  
De mange forskellige motivationer for Brexit har tvunget May til at balancere imellem at vise et klart brud med EU og samtidig at tage højde for de økonomiske og politiske konsekvenser af Brexit.

Det sidste har blandt andet betydet en accept af en "farvel-regning" estimeret til 35-39 milliarder pund over en årrække og en søgen efter en farvel-plan, der ikke ofrer alle fordele ved Storbritanniens samhandel med andre EU-lande. Set fra Berlin og Paris er Brexit en vigtig, men langtfra den eneste udfordring i at få EU til at fremstå som et attraktivt samarbejde, som både medlemslande og ikke mindst EU's befolkninger kan spejle sig selv i.

Derfor har EU-27 i forlængelse af Brexit fundet sammen i et fælles forsvar af det indre marked og står stejlt over for Storbritanniens ønske om særlige fordele efter skilsmissen. Resultatet af positionerne på de to sider af den engelske kanal er, at Brexit-forhandlingerne er foregået i slowmotion.

Storbritannien forbereder sig på at stå uden aftale
6. juli fremlagde Theresa May den såkaldte "Chequers deal", som skulle bringe Storbritannien ud af den fastlåste situation. Ikke så snart aftalen var fremlagt, opstod der dog drama. Flere EU-skeptiske ministre forlod Mays regering, inklusive Boris Johnson og David Davis. Donald Trump, som var på besøg i Storbritannien, havde forinden givet et interview til The Sun, hvor han undsagde Theresa May og hendes Brexit-planer.

Endelig såede EU's chefforhandler, Michel Barnier, tvivl om Chequers-planen ved blandt andet at udtale, at EU på ingen måde kunne acceptere en aftale, hvor Storbritannien får lov til at frasige sig den fri bevægelighed af personer, serviceydelser og kapital, men ellers får fuld afgang til det indre marked for varer.

Med disse dystre udsigter, der reelt har taget livet af May-regeringens Brexitplan, er det ikke overraskende, at Westminister er begyndt at forberede sig på, at Storbritannien kan komme til at træde ud af EU 29. marts 2019 uden en aftale. Det sker bl.a. ved at Storbritanniens regering er begyndt at opbygge lagre af vital medicin af frygt for leveranceproblemer i tilfælde af "no deal".  

May kan få hjælp fra Merkel og Macron
På det seneste er der dog alligevel indikationer på, at en aftale er mulig. Tysklands kansler, Angela Merkel, har opblødt den hårde retorik over for Storbritannien og indikeret, at det skulle være muligt at finde et kompromis, som både Storbritannien og EU kan leve med.

Theresa May har også været på charmeoffensiv i Frankrig for at opbløde den franske præsident, Emmanuel Macron. Det skal ses i lyset af, at Frankrig historisk har haft et anstrengt forhold til briterne i EU-samarbejdet, og at der også på det seneste ses arbejdspladser flytte fra London til Paris.

Det afgørende spørgsmål i forhandlingerne er dog fortsat, om der i Storbritannien kan skabes opbakning til en løsning, som kan accepteres af EU. Det kunne være en frihandelsaftale a la Canada eller et medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som EU tidligere har lagt op til i forhandlingerne. Den type løsninger er dog svære at skabe opbakning til for en konservativ regeringsleder i Storbritannien, uanset om det vedbliver at være Theresa May.

Ikke usandsynligt med aftale som Canadas
På baggrund af de mange knaster i forhandlingerne er der blandede forventninger til det videre forløb af Brexit blandt EU-eksperter. I en ny undersøgelse foretaget af forskningsgruppen "UK in a Changing Europe" med over 100 internationale eksperter, vurderer et flertal på 64 procent, at det er usandsynligt, at EU og Storbritannien vil finde en løsning på Brexit allerede ved det næste Europæiske Rådsmøde i oktober.

Et flertal af eksperterne på 83 procent vurderer dog, at Storbritannien som planlagt vil forlade EU 29. marts 2019. Om det bliver med eller uden en aftale er mere usikkert. Omkring halvdelen af eksperterne vurderer, at no deal er mest sandsynligt, mens de, der vurderer en aftale som sandsynlig, ser en Canada-lignede aftale som den mest sandsynlige model.
 

debat@altinget.dk