Morten Helveg: Danmark er langt fra hjertet af EU

Danmark og danskerne er designet til samarbejde.

Vi er formet af Grundtvig, foreningsliv og gruppearbejde og opretholder et samfund med et højt niveau af tillid, hvor den økonomiske afstand mellem befolkningsgrupperne ikke er afgrundsdyb.

Vi elsker, når verden taler om vores fodboldlandshold, velfærdssystem, grønne virksomheder og hygge, men det ligger som bekendt ikke til os at kæfte alt for meget op.

I langt højere grad end at sætte egen dagsorden på den internationale scene er samarbejde Danmarks metier. Vi har jo hverken størrelse eller styrke til at begå os alene, så det er ubetinget den rigtige måde at søge indflydelse på, men vi må samtidig erkende, at vi i øjeblikket er et godt stykke fra – med statsminister Mette Frederiksens (S) ord – at "være i hjertet af vores eget kontinent".

Grøn økonomi er et gigantisk vækstpotentiale

Det blev skåret ud i pap, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) tidligere på måneden redegjorde for Danmarks asylplaner for Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg.

Her fik han læst og påskrevet af europaparlamentarikere fra hele kontinentet om, hvor fjernt dansk asylpolitik befinder sig fra de europæiske værdier.

Efter den omgang kan ingen være i tvivl om, at Danmark ikke kommer til at sætte en europæisk dagsorden på migrationsområdet, som er en hård og besværlig nød, der kun knækkes gennem en fælles asylpolitik.

Imellem de indvandringskritiske vælgere, som oftest sætter dagsordenen for dansk politik, og det danske retsforbehold, som gør det muligt for Danmark at gå enegang på området, er der langt til hjertet af Europa, desværre.

Vi er straks tættere på, når talen falder på klimaunionen, som stemmer langt bedre overens med dansk indenrigspolitik end asylpolitikken. Ambitionen for klimaunionen er et Europa, som er selvforsynende med grøn energi, der flyder frit over grænserne og handles på et fælles indre marked.

Den grønne økonomi tilbyder Europa et gigantisk vækstpotentiale, men kræver EU-investeringer for i omegnen af 4,000 milliarder kroner frem mod 2030.

Finansieringen kan delvist komme fra politikker som CO2-afgift og den såkaldte grænsejusteringsmekanisme, men vi kommer ikke uden om at stifte fælles gæld for at indfri de grønne ambitioner, og det er bestemt ikke regeringens kop te.

Den økonomiske integration er dog uundgåelig, og senest har den nye hollandske regering – en del af sparebanden med Danmark, Østrig og Sverige – blødt op på området, og det er også nødvendigt.

Skal vi se at komme afsted?

I det hele taget er yderligere europæisk integration blevet en tendens. Meldingerne fra de nye regeringer i Holland og Tyskland peger entydigt i den retning, og ikke overraskende var det også et af præsident Emmanuel Macrons budskaber, da det franske formandskab blev indledt.

De store udfordringer kan ikke løses uden mere europæisk samarbejde, og de danske forbehold kommer i modvind på den konto. Både Schengen-samarbejdet og Europol-forordningen er under revision i foråret, og det har direkte, negative konsekvenser for dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Forsvarsforbeholdet har samme udfordring. Det globale sikkerhedsbillede har forandret sig voldsomt, og netop nu er europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik vel mere i vælten end nogensinde, uden at Danmark har indflydelse på samarbejdet.

Forsvars- og sikkerhedssamarbejde bliver en prioritet for det franske formandskab, og Danmark bør da engagere sig i arbejdet med at modarbejde sådan noget som digitale sikkerhedstrusler.

Med den historik, som offentlige it-systemer har i vores lille land, er der givetvis ikke mange danskere, som føler sig trygge ved, at vi klarer den digitale sikkerhed selv.

Verden er bare ikke den samme, som den var for ti år siden. Det er tydeligere end nogensinde før, at et stærkt Europa er nødvendigt for at løse klimakrisen, migrationsudfordringerne og sikre danskerne en tryg hverdag.

Forud for nytårstalen var statsministeren vel nogenlunde Danmarks mest EU-kølige regeringschef i nyere tid, men det skal jeg ikke lægge Mette Frederiksen til last.

Hvis vi er enige om, at Danmark skal være i hjertet af EU, er der jo bare tilbage at sige: Skal vi se at komme afsted?

{{toplink}}

debat@altinget.dk