Christel Schaldemose: ”At være i hjertet er EU betyder netop, at jeg skal være kritisk”

“Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent.”

Når statsministeren siger dette, så erklærer jeg mig helt enig. Det er der nok mange, der gør, men nu vil jeg prøve at beskrive, hvad det betyder set med mine briller efter 15 år i maskinrummet i Europaparlamentet.

At være i hjertet af vores eget kontinent betyder, at vi som land skal være en aktiv aktør og samarbejde tæt med andre lande om de spørgsmål, der afgør, om vi har fred, om vi har stabilitet, om vi kan beskytte vores klima, miljø og natur, og om vi sikrer rammer for en god økonomi for borgerne.

Kontinentet er selvfølgelig EU, men også mere end EU. EU består af 27 lande. Kontinentet består af langt flere lande.

For mig er det lige så naturligt, at vi både samarbejder tæt med EU, men også med dem, der ikke er i EU. Eksempelvis de øvrige nordiske lande, at vi kærer os om at skabe varig fred i Ukraine, at vi bekymrer os om og bidrager til at styrke rammerne for en mere fredelig udvikling på Balkan - også den del, der ikke er med i EU og end ikke er ansøgerland.

Altså at vi er optagede af at være med og påvirke udviklingen overalt i Europa i en fredelig, demokratisk og mere bæredygtig retning. Det gøres i EU, men det sikres også via Nato, OSCE og Europarådet. Stærke dialogfora for fredelig og bæredygtig udvikling på tværs af det europæiske kontinent.

{{toplink}}

Danmark skal blande sig, også selvom vi står uden for euroen

At være i hjertet af EU er afgørende vigtigt. Danmarks velstand kommer i meget stort omfang fra handlen med resten af EU. Det indre marked er motoren i EU-samarbejdet og bør være det også fremover. Og derfor skal vi være med og blande os i udviklingen. Og det kan vi sagtens gøre, også selvom vi ikke er med i euroen. Jeg ved ikke, hvor vi er henne om 10 eller 20 år, men som forholdene er nu, kan vi sagtens.

Der var for nogle få år siden et stort ønske blandt en række Europa-parlamentarikere om, at eurolandene skulle have sit eget parlamentariske forum. Det vil skabe en lukket klub. De ønsker har jeg heldigvis ikke hørt meget til siden coronakrisen.

Genopretningsfonden er heldigvis for alle, ikke kun for eurolandene. Genopretningsfonden var et godt værktøj i den forstand, at den er et opgør med den skadelige sparekur, som eurozonen udsatte sig selv for under finans- og statsgældskrisen for ti år siden

Investeringer i en krisetid er et godt værktøj. Og selvom jeg er skeptisk overfor fælles gældsstiftelse, så synes jeg, at de kloge krav til investering i grøn omstilling og digitalisering er den helt rigtige måde at gøre det på. På den måde sikrer vi arbejdspladser og genopretning nu - og bedre konkurrencedygtighed på sigt. Gældsstiftelse og EU-lån skal være med grønne modkrav. Vi skal investere klogt i krisetider - særligt med fælles EU-lån.

Vi skal ikke blindt følge Kommissionen og Parlamentet

At være i hjertet af EU er vigtigt, fordi vi kun sammen kan løse de store globale kriser. Eksempelvis klimakrisen. På de virkelige grænseoverskridende områder, giver et tæt og forpligtende samarbejde så meget mening. EU kan endnu mere på klimaet end vi har vist endnu. Og Danmark kan og bør bidrage.

Det er vores pligt som Europaparlamentarikere at hive EU-Kommissionen og Ministerrådet i en mere ambitiøs retning. Det er i de daglige sværdslag i forhandlingslokalerne, at det sker. Paragraf for paragraf - artikel for artikel. På den måde får vi tænkt klimapolitik ind i alle hjørner af den lovgivning, der sætter rammen for det indre marked.

Det er en bunden opgave - og her er Danmark og størstedelen af os danske MEP’ere helt med i front.

Nogle vil måske mene, at det at være i hjertet betyder at følge alt hvad Europa-kommissionen eller Europa-Parlamentet foreslår blindt. Intet kunne være mere forkert.

Netop fordi jeg er optaget af at være i hjertet, betyder det at jeg bliver nødt til at være kritisk. Netop fordi jeg gerne vil have at EU-samarbejdet fungerer optimalt, er jeg optaget af, at vi kun gør det sammen, som vi ikke kan løse hver for sig såsom klima-, miljø-, og tech-regulering.

Hvorfor lave fælles regler på alt, når vi netop er forenet i mangfoldighed? Jeg ser for eksempel ingen grund til, at EU skal lave fælles regler for hvordan vi indretter vores sundhedssystemer, så længe vi kan samarbejde. Og efter lidt begyndervanskeligheder, har vi jo vist, at det fungerede fint under coronaen.

{{toplink}}

Vi skal ikke opgive vores egne traditioner

Der er ikke ret mange områder, hvor ”one size fits all” er klædeligt - se bare på Kommissionens mindstelønsforslag. Men det er utroligt og nyttigt at ting kan fungere sammen, eksempelvis i forhold til det indre marked.

Nogle vil måske mene, at det at være i hjertet af kontinentet betyder, at vi skal opgive vores særkende eller egne traditioner. Det mener jeg ikke.

Jeg hører heller ikke franske kollegaer mene, at de skal blive mindre franske eller opgive deres måde at gøre tingene på, heller ikke italienerne eller finnerne.

Jeg mener at det at være i hjertet betyder at være med til at påvirke, tage stilling, hjælpe, samtale, bidrage, bøje sig mod hinanden for at få enderne til at nå sammen. Men det betyder ikke at vi skal være ens eller indrette vores samfund ens.

 

debat@altinget.dk