Her er "atombomben" i Vestens arsenal af sanktioner mod Rusland
Ét økonomisk våben vil ramme Rusland hårdere end alle andre i den værktøjskasse med sanktioner, som Vesten kigger ned i efter Ruslands invasion af Ukraine. Det er usexet, hjemmehørende i Belgien og uden for den amerikanske præsidents rækkevidde. Altinget tegner et portræt.
EU-landene, USA, Storbritannien og en række andre vestlige lande forventes at indføre hårde økonomiske sanktioner mod Rusland, efter at russiske tropper tidligt torsdag morgen invaderede Ukraine.
Der er ét redskab i sanktionsværktøjskassen, som ifølge internationale eksperter vil ramme suverænt hårdest.
Det er noget så usexet som en udelukkelse af russiske banker fra et internationalt kommunikationssystem for banker over hele verden. Det kaldes SWIFT-systemet. Og det gør det muligt at overføre meddelelser og penge på tværs af landegrænser.
Populært sagt er udelukkelsen fra SWIFT atombomben i Vestens arsenal af muligheder, som kan bruges til at straffe Rusland for torsdagens invasion af Ukraine. {{toplink}}
Store konsekvenser for handel
Konkret fungerer det sådan, at når eksempelvis en dansk virksomhed køber varer af en russisk virksomhed, overføres pengene, ved at den danske virksomhed indtaster modtagerens kontonummer og SWIFT-koden for den russiske virksomheds bank.
Uden SWIFT vil det være noget nær umuligt for russiske virksomheder at få betaling for deres salg af varer og tjenesteydelser til udlandet.
Det vil få store konsekvenser for Ruslands handel med omverdenen. Især for salget af russisk gas og olie, da den slags afregnes i amerikanske dollar.
Belgisk og europæisk lovgivning
Flere end 11.000 banker og finansielle institutioner er med i det privatejede The Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication, som bogstaverne SWIFT står for. Det blev oprettet i 1973. Og adskillige af de banker, som bruger SWIFT, er medejere – inklusiv flere russiske banker.
Rent fysisk holder SWIFT til i Bruxelles i Belgien. Og det har betydning for, om SWIFT bliver en del af ”sanktionspakken”. Det betyder nemlig, at organisationen er underlagt belgisk og europæisk lovgivning.
USA's præsident, Joe Biden, kan således ikke beordre SWIFT til at udelukke russiske banker. Men det kan EU's stats- og regeringschefer.
Til gengæld kan USA true SWIFT selv med direkte sanktioner. Det gjorde USA i 2012, da SWIFT tøvede med at udelukke iranske banker.
Dengang blev de iranske banker udelukket, efter at EU indførte sanktioner mod Iran på grund af landets atomenergiprogram. Iran mistede knap halvdelen af sine olieindtægter og 30 procent af sin udenrigshandel på grund af afkoblingen fra SWIFT.
Neutralt kooperativ
I april 2021 vedtog Europa-Parlamentet en ikke-bindende resolution om, at Rusland skulle udelukkes fra SWIFT-systemet, hvis de invaderede Ukraine.
Organisationen selv understreger, at det ikke er op til dem at afgøre, om russiske banker fortsat kan være med.
"SWIFT er et neutralt globalt kooperativ oprettet og drevet til den kollektive fordel for samfundet. Enhver beslutning om at pålægge lande eller individuelle enheder sanktioner påhviler udelukkende de kompetente regeringsorganer og gældende lovgivere," lød det i en udtalelse fra SWIFT i slutningen af januar.
Flere alternativer
Hvis russiske banker ikke længere kan være en del af SWIFT-systemet, har de flere alternativer.
Da Rusland i 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim, blev landet også ramt af sanktioner. Det fik de russiske banker til at etablere deres eget clearingsystem, SPFS, som ifølge den russiske centralbank i dag bruges af omkring 400 banker.
I Kina er man også ved at etablere et alternativ til SWIFT, kaldet Cross-Border Interbank Payment System (CIPS).
Begge systemer bruges dog primært af hjemlandenes banker og har slet ikke den globale udbredelse, som SWIFT har.
"Afskyeligt", "ubegrundet" og en "alvorlig trussel" mod europæisk sikkerhed: Her er reaktionerne på Putins invasion af Ukraine
Ødelagte huse, rester af missiler og ophold ved metrostationer: Se billeder fra situationen i Ukraine efter den russiske invasion
