Mail rejser ny tvivl om Forsvarsministeriets rolle i vildledning af Folketinget

Da regeringen i efteråret 2022 begyndte at overveje at donere tunge våben til Ukraine, blev Forsvarsministeriet advaret om, at det kunne skabe problemer i forhold til en verserende retssag med det israelske våbenfirma Elbit Systems.

Det viser en mail, som Altinget har fået aktindsigt i.

Alligevel fik Folketinget intet at vide om retssagen, da regeringen besluttede at donere våbene i januar 2023, eller da Folketinget i en hasteprocedure godkendte et nyt våbenkøb hos netop det samme våbenfirma

Som Altinget tidligere har beskrevet, blev Folketinget heller ikke oplyst om, at retssagen blev droppet med et forlig, kun få uger før at våbenkøbet faldt på plads.

{{toplink}}

Tidligere departementschef i Forsvarsministeriet Morten Bæk kritiserede ellers i august en af sine styrelser, nemlig Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), for ikke at have orienteret departementet "om de parallelle kontakter til Elbit Systems vedrørende indgåelse af et forlig i retssagen".

Både Forsvarsministeriet og FMI har over for Altinget afvist, at der eksisterer kommunikation mellem de to myndigheder om retssagen eller forliget.

Og mailen er kun kommet frem, fordi en tredje myndighed – Forsvarskommandoen, der er CC på den pågældende mail – har fundet og udleveret den til Altinget.

Mailen, der er sendt fra FMI til Forsvarsministeriet, viser altså, at navngivne topembedsmænd i Forsvarsministeriet var informeret om retssagen med det israelske våbenfirma.

For her citerer FMI sin advokat, Kammeradvokaten, for, at det ikke kan "udelukkes, at der – afhængig af den endelige løsning – vil være aspekter i forløbet", som Elbit Systems "vil kunne fremhæve til støtte for sin sag".

Ifølge Konservative finans- og forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, understreger de nye oplysninger i våbensagen, at man ikke kan stole på Forsvarsministeriet. 

"For hvis man foregiver at have været uvidende om sagen, er den påstand i hvert fald gennemhullet," siger han. 

Men Forsvarsministeriet har udelukkende sagt, at de ikke var blevet informeret om det endelige forlig. På den måde har de vel ikke sagt noget forkert?  

"Det er svært at vide, når vi ikke får sagen undersøgt ordentligt. Jeg stoler overhovedet ikke på Forsvarsministeriet i sagen. De er blevet taget så mange gange i at sige ting, der ikke passer," siger han.

{{toplink}}

Vidste mere 

Mailen, der nu er dukket op i sagen, er interessant, fordi den viser, at Forsvarsministeriets departement var advaret om, at retssagen kunne blive kædet sammen med våbendonationen til Ukraine. 

Det rejser nemlig også spørgsmålet om, hvordan ministeriet senere kunne stå helt uvidende om, at der var landet forlig i retssagen netop samtidig med beslutningen om et våbenkøb hos samme firma. 

En af modtagerne af mailen var Kasper Høeg-Jensen, der har haft en nøglerolle i hele forløbet op til, at Danmark valgte Elbit Systems som leverandør. Han er direktør for Center for Sikkerhed og Operationer, der har haft ansvaret for Forsvarsministeriets Ukraine-indsats, og han har derfor deltaget i flere centrale beslutningsmøder om våbenkøbet.  

"Det er interessant, at I nu kan finde yderligere underbyggende indicier på, at der har været et mere oplyst og fyldestgørende grundlag i departementet end det, der har været redegjort for tidligere. Men nu afventer vi advokatundersøgelsens konklusioner," siger Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach. 

{{toplink}}

Omstridt forlig 

Mailen er sendt, få måneder før Danmark i januar 2023 besluttede at donere alle sine artillerikanoner til Ukraine og derfor i al hast skulle ud og købe nye erstatningskanoner.  

I det forløb fik Folketinget ad flere omgange både forkerte og vildledende oplysninger, hvilket blandt andet har ført til departementschef Morten Bæks afgang og igangsættelsen af en advokatundersøgelse af sagen. 

Ét af de store kritikpunkter har været, at Folketinget ikke fik at vide, at FMI inden for få dage både anbefalede regeringen at placere en milliardordre hos Elbit Systems og indgik et forlig med samme våbenproducent. 

Og flere oppositionspolitikere har i forbindelse med våbensagen sagt, at det tidsmæssige sammenfald giver indtryk af, at der blev indgået en studehandel mellem FMI og Elbit Systems. 

Beskyldninger om en studehandel blev gentaget, da Altinget i august kunne afsløre, at Elbit Systems havde krævet danske ordrer for at droppe retssag, få uger før Danmark købte artillerikanoner og raketkastere for 1,7 milliarder kroner.  

Sagen havde kørt siden 2017, hvor Elbit Systems lagde sag an mod FMI, efter Danmark havde droppet et udbud, som israelerne ellers stod til at vinde. Men i januar 2023 indgik FMI og Elbit Systems så det omstridte forlig. 

FMI har dog afvist, at der er en sammenhæng mellem de to ting. 

For Rasmus Jarlov understøtter de nye oplysninger imidlertid "mistanken om, at man har valgt det israelske artilleri for at afslutte en strid".  

Er det en formildende omstændighed, at Kammeradvokaten skriver, at der er tale om en lille risiko?  

"Det ved jeg ikke. Det vigtigste her er, at man bliver gjort opmærksomme på retssagen og risikoen," siger han.

Altinget har spurgt Forsvarsministeriet, hvorfor ministeriet ikke selv spurgte ind til den dengang verserende retssag med Elbit Systems, når man var blevet gjort opmærksomme på, at den fandtes, og endda advaret om, at donationen kunne blive et problem.

Forsvarsministeriet oplyser i en mail, at "et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om at iværksætte en uvildig advokatundersøgelse, som skal undersøge de nærmere omstændigheder omkring Elbit-sagen herunder forliget mellem FMI og Elbit Systems".

katrine@altinget.dk, kafr@altinget.dk, ak@altinget.dk