Danes Worldwide: Danskere i udlandet vil ikke længere være andenrangsdanskere

Der bor cirka 250.000 danskere uden for landets grænser. Det er mere end befolkningstallet i Odense, Danmarks tredjestørste by.

Vi kalder dem globale danskere, for et fællestræk er, at de er utrolig stolte over at være danskere og føler sig stærkt forbundet til Danmark og dansk kultur. De ser faktisk sig selv som repræsentanter for Danmark ude i verden.

Men en ny undersøgelse viser, at kærligheden langtfra føles gengældt.

Danes Worldwide gennemførte i juni 2024 en undersøgelse blandt 3.000 danskere i udlandet, og det generelle billede er, at globale danskere oplever, at danske regler og lovgivning – og en manglende forståelse for deres værdi for Danmark – gør det mere end svært at bevare tilknytningen til Danmark.

Regler spænder ben

Derfor samlede Danes Worldwide i august henved 500 globale danskere til 'De Globale Danskeres Parlament' på Christiansborg til en fælles samtale med politikere og organisationer om de vilkår og regler, der gælder for de globale danskere.

I vores øjne er regler og vilkår på en lang række områder, herunder statsborgerskab og stemmeret, ude af trit med den globale tidsalder, vi lever i, og heldigvis viste konferencen, at den erkendelse deles langt ind i regeringen og blandt Folketingets øvrige partier.

Alt for mange oplever at møde en mur i Danmark – i regler og love, hos myndighederne og hos arbejdsgiverne. Og alt for mange opgiver derfor at vende hjem til Danmark, selvom der er mere og mere brug for deres arbejdskraft og viden.

Problemerne spænder bredt: Det er svært at bevare deres eget og børnenes danske statsborgerskab, der i værste fald kan resultere i, at man i en periode kan stå uden gyldigt dansk pas.

Det er svært at flytte hjem med en udenlandsk ægtefælle, og når man vender hjem, skaber uklare skatteregler ofte en unødvendig usikkerhed om familiens økonomi.

Når børnene efter internationale gymnasieuddannelser vil fortsætte deres uddannelse i Danmark, oplever familierne en unfair karakteromregning fra udenlandske uddannelser til det danske uddannelsessystem.

Og endelig, men nok så væsentligt, giver Danmark, som det eneste vestlige land udover Irland, ikke sine medborgere i udlandet stemmeret udover de to første år.

Flere udlandsdanskere

Er det ikke ens eget problem, fordi man vælger at rejse ud af smørhullet? Jo, det har længe været den gængse opfattelse, men sådan har Danmark ikke 'råd' til at tænke længere.

Danmark har som lille åben økonomi hårdt brug for eksportindtægter og investeringer, som danskere i udlandet i den grad er med til at skaffe.

Og midt i en urolig verdensorden gør færre og færre danskere karriere i vigtige internationale organisationer som EU, Nato og FN, blandt andet på grund af de nævnte problemer, og fordi international erfaring ikke anerkendes på det danske jobmarked, når man en dag vender hjem.

{{toplink}}

Resultatet er svækket dansk indflydelse i vitale internationale organisationer, herunder EU, hvor 54 procent af al dansk lovgivning stammer fra.

Der er altså brug for, at flere rejser ud, selvom det så afgjort er nemmere at blive hjemme. 66 procent af de danskere, som er rejst ud, mener ikke, at Danmark gør nok for at gøre brug af dem og deres ressourcer.

Det skal altså i vores optik være meget nemmere for danskere at rejse ud, bo, studere og arbejde i udlandet og attraktivt at vende hjem igen. For at løse det, har Danes Worldwide en række politiske forslag, som også blev fremlagt på De Globale Danskeres Parlament.

Forslagene knytter sig især til at bevare tilknytningen til Danmark og mulighederne for at vende hjem til Danmark:

Risikabelt at stifte familie

Med faldende fødselsrater og en aldrende befolkning skriger det til himlen, at børn af udlandsdanskere har problemer med at bevare deres statsborgerskab, når de fylder 22 år.

I dag er sagsbehandlingstiden 13-15 måneder, selvom man først kan søge om at bevare statsborgerskabet fra den 21-års fødselsdag – altså året inden, at man mister statsborgerskabet ved 22-års fødselsdagen.

Derfor foreslår vi blandt andet, at ansøgningsvinduet udvides, så børn af udlandsdanskere nemmere kan ansøge om at beholde deres statsborgerskab, fra de er 18 år gamle.

22 procent af de globale danskere oplever problemer med at få en udenlandsk partner med hjem til Danmark. Det forhindrer mange i at rejse tilbage til Danmark med deres familie.

Der er også brændende behov for, at det danske uddannelsessystem i højere grad anerkender uddannelsesmeritter fra udlandet, så danske børn med baggrund i skoler fra resten af verden kan fortsætte deres uddannelse i Danmark, hvilket mange af dem gerne vil.

Danskere uden stemmeret

43 procent af udlandsdanskere betaler skat i Danmark, og de er påvirket af danske regler og love. Alligevel mister de stadig retten til at stemme ved folketingsvalg, når de har boet uden for Danmark i to år.

I næsten alle andre vestlige lande har statsborgere, der bor uden for landets grænser, mulighed for at stemme til deres lands parlament.

Selvom en komplet ligestilling af udlandsdanskere og borgere, der bor i landet, ville kræve en grundlovsændring, er det politik snarere end jura, der afgør, hvor længe man skal have været bosat i udlandet, før man mister sin stemmeret.

{{toplink}}

Grænsen for, hvordan "midlertidigt ophold i udlandet" kan forstås, er op til Folketinget, og dermed er det muligt at sikre alle danskere demokratisk indflydelse, hvis den politiske vilje er der.

Vi opfordrer til, at danskere, der bosætter sig i resten af verden, også får medindflydelse over det land, som de er statsborgere i.

Som flere af politikerne sagde på Parlamentet, så skal danskere kunne rejse ud i verden og vide, at de trygt kan vende hjem til Danmark igen – det er ikke tilfældet i dag, og ikke i Danmarks interesse. Så lad os komme i gang med arbejdet.

debat@altinget.dk