Her er fejlen, der fældede Ellemanns topembedsmand: Vildledning om tidsfrist opstod i hans eget departement

Det var tilsyneladende en strid om et simpelt udkast, der fredag fældede departementschef Morten Bæk i Forsvarsministeriet.

Et nyt dokument i sagen, som angiveligt først er dukket op i denne uge, viser nemlig, at det første udkast til aktstykkerne om våbenkøb ikke blev skrevet i en styrelse, men i selve Forsvarsministeriets departement.  

Og ikke nok med det: Det nye dokument afslører også, at Forsvarsministeriet holdt fast i nogle forkerte formuleringer, selv efter at folkene i den relevante styrelse havde gjort opmærksom på sagens rette sammenhæng.  

I den redegørelse, som departementschefen lagde frem tirsdag, skrev han ellers, at det første og fejlbehæftede udkast til aktstykkerne kom fra en styrelse – nemlig Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). 

"Det er meget beklageligt, at departementet ikke havde sikret, at redegørelsen afspejlede alle relevante oplysninger," skrev Jakob Ellemann-Jensen i sin korte redegørelse til Folketinget fredag eftermiddag, hvor han også meddelte, at han ikke længere har tillid til sin departementschef.

Udkastet er afgørende, fordi det kan vise, hvorfor Folketinget fik forkerte oplysninger. Eller sagt med andre ord: Hvem der skrev argumentet om en kort tidsfrist ind i et dokument til Folketinget, som blev bedt om at godkende våbenkøbet med ekspresfart.

{{toplink}}

På baggrund af de dokumenter, der nu er lagt frem i sagen, kan man omtrent rekonstruere forløbet, der førte til vildledning af Folketinget i forhold til den korte tidsfrist.  

Da det israelske våbenfirma Elbit Systems i begyndelsen af januar 2023 sendte Danmark et tilbud på nye våben, var tidsfristen juni 2023.  

Tilbuddet gjaldt to typer våben: Dels artillerikanoner af mærket ATMOS, som skulle erstatte de franske artillerikanoner, der nu skulle sendes til Ukraine. Dels raketkastere af mærket PULS, som Forsvaret ønskede at få med i købet, sådan at man hurtigt fik våbenkraft til de danske soldater.  

I et centralt notat og en efterfølgende mail fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse fremgik det klart, at tilbuddet skulle godkendes i januar, hvis raketkasterne af mærket PULS skulle leveres hurtigt.  

"Det aktuelle tilbud på raketkastersystemet med så kort leveringstid kan udelukkende lade sig gøre, fordi Elbit Systems i så fald vil båndlægge dele af en igangværende produktion, som var målrettet en anden kunde, til Danmark," hed det i en mail til ministeriet.  

Det var altså for raketkasterne, det var en betingelse, at ordren skulle lægges i januar. Derimod berettede dokumenterne tilsyneladende ikke om noget hastværk i forhold til de ATMOS-kanoner, som skulle erstatte de franske artillerikanoner.

Departementet laver første udkast

Men da ministeriet begyndte at skrive de aktstykker, som skulle fremlægges i Folketinget, fremgik det pludselig, at det var artilleriet ATMOS, det hastede med. 

Og i dag ved vi, at departementet selv skrev det første udkast 20. januar, der altså var udeladt af de første redegørelser. Her stod, at "kontrakten med leverandøren skal underskrives inden udgangen af januar. I modsat fald vil aftalen bortfalde."

Hvorfor det pludselig gjaldt ATMOS-artilleriet og ikke PULS-raketkasterne, er uklart. Men herefter fulgte en ny version af aktstykket – som ifølge redegørelsen var skrevet i FMI – hvor formuleringen var en helt anden: 

"Aktstykket haster, idet kontrakten med leverandøren skal underskrives snarest muligt af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig genopbygning af den operative kapacitet," stod der i aktstykket. 

Med andre ord: Forsvarsministeriets forkerte formulering om tidsfrist i januar var ændret til noget, der måske kunne misforstås, men som ikke var objektivt forkert.  

Ikke desto mindre foretog departementet endnu en ændring. Som Forsvarsministeriet selv skriver i sin redegørelse, blev detaljen "inden udgangen af januar" igen tilføjet til ikke bare det ene, men til begge aktstykker:

"Aktstykket haster, idet kontrakten med leverandøren skal underskrives snarest muligt og inden udgangen af januar af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig opbygning af den operative kapacitet," lød det nu for både ATMOS og PULS.

Fredag kunne Altinget ellers afsløre, at Forsvarskommandoen allerede 13. januar informerede embedsfolkene i Jakob Ellemann-Jensens departement om, at den reelle deadline for Elbits Systems tilbud var i juni og ikke i slutningen af januar.

De endelige aktstykker blev sendt til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg sammen med et såkaldt ministerblev fra Jakob Ellemann-Jensen, hvor Forsvarsministeriet også gentog den helt forkerte formulering:

"Tilbuddet fra leverandøren udløber ved udgangen af januar," stod der.  

{{toplink}}

Tilliden var væk

Hvem havde så ansvaret for, at aktstykkerne og ministerbrevet kom til at indeholde forkerte oplysninger? 

I de redegørelser, der blev lagt frem tirsdag, blev ansvaret primært placeret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.  

"Det fremgik af FMI’s udkast til aktstykket om erstatningsanskaffelsen af ATMOS-artillerisystemer, som PULS-aktstykket henviste til, at aktstykket hastede, idet kontrakten med leverandøren skulle underskrives snarest muligt af hensyn til tilbuddets gyldighed (…)," stod der i redegørelsen. 

Med andre ord: FMI skrev første udkast til aktstykket og havde dermed ansvaret for, at fejlen kunne opstå.  

Det anerkendte FMI da også selv i redegørelsen: "FMI anerkender, at styrelsen ikke var præcis i formuleringerne om tilbuddenes gyldighed i de fremsendte oplysninger til departementet."

Departementet tager til gengæld selv ansvaret for, at formuleringen i ministerbrevet blev skærpet yderligere.

Det nye dokument, som angiveligt først blev opdaget i denne uge, tegner imidlertid et andet billede.  

"Ved en beklagelig fejl er dokumentet og følgemailen ikke blevet journaliseret, og de blev desværre ikke lokaliseret i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen," hedder det i et notat, som Forsvarsministeriet lagde frem fredag. 

Det nye dokument viser helt enkelt, at første udkast til aktstykket blev skrevet i departementet og ikke i FMI. Som Forsvarsministeriet nøgternt konstaterer fredag: "I den konkrete sag var det således departementet, som skrev det første udkast til det ene af de to aktstykker."

Det udkast – og det faktum, at det ikke indgik i den første redegørelse – gjorde det fredag umuligt for Jakob Ellemann-Jensen at beholde sin departementschef.  

Eller som Ellemann kryptisk udtrykte det:  

"Med andre ord indeholdt redegørelsen om forkerte oplysninger forkerte oplysninger." 

Tilliden var væk.  

{{toplink}}

katrine@altinget.dk, jn@altinget.dk