Sundhedsminister vil afskaffe læger og sygeplejerskers pligt til at indberette egne fejl

Det har i to årtier været en del af en dansk succeshistorie om forbedret patientsikkerhed.

Men nu vil regeringen nedlægge det nationale system for de såkaldte utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet - fejl, begået af sundhedspersonale i arbejdet med patienter. 

Faktisk vil indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) helt afskaffe sundhedspersonalets pligt til at indrapportere egne fejl - sammen med regionerne og kommunernes pligt til at indsamle og analysere på fejlene.

Det fremgår af et udkast til et lovforslag, som ministeriet har offentliggjort i ly af finanslovsudspillet fredag sidste uge.

Også Dansk Patientsikkerhedsdatabase, som er drevet af Styrelsen for Patientsikkerhed, vil man lukke.

Forslaget kaldes “en bombe”, og kommer ud af det blå for flere centrale sundhedsaktører.

"Det vil gøre sundhedsvæsenet mere usikkert og utrygt for både patienter, borgere, og sundhedspersonale,” lyder det fra Inge Kristensen, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Afskaffes rapporteringspligten og Dansk Patientsikkerhedsdatabase, vil det fremover kun være, når patienten ender med at klage, eller når det bliver opdaget i et statsligt tilsyn, at utilsigtede hændelser bliver systematisk registreret.

Det nuværende system blev indført i 2004, hvor det som noget nyt blev obligatorisk for sundhedspersonalet at indberette utilsigtede hændelser til den lokale politiske ledelse - ikke for at skulle stå skoleret overfor nogen, men for at skabe en læringskultur, og en tryg åbenhed om egne fejl.

Og den tilgang til patientsikkerheden har ifølge Inge Kristensen været en dansk succeshistorie sammenlignet med udlandet. En position, man nu sætter over styr.

"Internationalt set vil det svare til, at man rykker FCK fra Superligaen ned i 4. division. Vi går tilbage til en tid, hvor vi alene har et sanktionerende system og alene belever os på nogle sporadiske tilsyn," siger hun.

Over for Altinget forsikrer Sophie Løhde (V) dog, at der ikke bliver slækket på patientsikkerheden, men at der er brug for at kunne tilpasse indsatsen til lokale forhold.   

"Der er heldigvis sket rigtig meget med patientsikkerheden de seneste 15-20 år, og i dag står vi et væsentligt bedre sted," udtaler hun i en sms til Altinget. 

Artiklen fortsætter under boksen.

At sejre sig ihjel

Læser man udkastet til lovforslaget, er det Sundhedsministeriets bærende argument, at rapporteringspligten ikke længere er nødvendig.

For ordningen har skabt den ønskede kultur med fokus på læring, og med åbenhed om fejl. Nu må det være op til regioner og kommuner at bevare den kultur af egen fri vilje, lyder logikken.

"Det er efter ministeriets opfattelse en kultur, der nu er fast forankret i sundhedsvæsenet, hvor der lokalt er etableret rum for arbejdet med læring, ligesom der er etableret arbejdsgange og procedurer, der understøtter dette arbejde. Det er ministeriets opfattelse, at driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte denne kultur og udvikling," lyder det i udkastet.

Men det argument giver Danske Patienters vicedirektør, Annette Wandel, ikke meget for.

"Det holder overhovedet ikke. En kultur skal jo vedligeholdes af praksis. I det her pressede system er det et enormt behov for at have fokus på, hvad der sker af utilsigtede hændelser, så vi kan lære af det," siger hun. 

Ministeriet påpeger også, at man med fordel kan afbureaukratisere hele indsatsen med håndteringen og læringen af fejl i sundhedsvæsenet, så det kan tilpasses de lokale forhold, "fremfor de nuværende centralt fastsatte regler og styring," som de skriver.

Systemet er nemlig blevet beskyldt for at være for tungt og bureaukratisk.

Men i Danske Patienter tror man det for regeringen mest handler om det tredje argument, som ministeriet kommer med i udkastets bemærkninger.

At en afskaffelse "vil bidrage til regeringens mål om en reduktion af statslige arbejdspladser," som det er formuleret.  

Og læser man listen over statslige opgaver, som regeringen vil nedlægge, er Patientsikkerhedsdatabasen da også nævnt. Den bliver i dag drevet af styrelsen for Patientsikkerhed, hvor ansvaret for Fagligt Forum for Patientsikkerhed er placeret, som man også nedlægger i udkastet.

"Som vi læser lovforslaget, så handler det om de her årsværk, der skal spares væk. Men hvad nytter det, hvis det betyder, at der er fejl, man ikke får opdaget, som er dyrt i ressourcer, for patienter og for det personale, der er involveret. Det virker irrationelt," spørger Anette Wandel.

Lyn fra en klar himmel

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til Altinget, at der allokeret cirka seks årsværk til arbejdet med Dansk Patientsikkerhedsdatabase(DPSD)/utilsigtede hændelser.

Til daglig beskæftiger cirka 12 medarbejdere sig med opgaver relateret til databasen og utilsigtede hændelser, ifølge styrelsen.

Hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed kalder man det for "dyrt sparede penge".

For selvom det nuværende rapporteringssystem er for "tungt" og "bureaukratisk", er det ikke løsningen bare at afskaffe det. 

"Det er rigtig dårlige penge at finde. Altså, det er bestemt muligt, at opgaven kan løses på en anden og bedre måde. Det synes jeg, man skal overveje. Men det bør gøres i samråd med kommuner og regioner, og med interessenter og videnspersoner på området. Det har man slet ikke gjort. Det er kommet ud af det blå, uden at der var nogen som helst, der var orienteret om det," siger hun. 

Også hos store og helt centrale sundhedsaktører som Dansk Sygeplejerråd, Lægeforeningen og Danske Regioner kommer forslaget som en overraskelse.

”Det er noget af en bombe, at man nu lægger op til at nedlægge Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Arbejdet med at forbedre patientsikkerhed gennem læring er en løbende proces - det er ikke noget, sundhedsvæsenet bliver færdigt med," siger camilla Ratchke, der er formand i Lægeforeningen. 

Også hos sygeplejerskerne er man stærkt kritiske.

"Det kommer bag på os," lyder det fra Harun Demirtas der er 1. næstforperson i DSR.

"Muligheden for at kunne indberette fejl uden at risikere sanktioner har stor betydning for den enkelte sygeplejerske. Det er unikt for Danmark og bidrager til, at vi kan lære af vores fejl," mener Harun Demirtas.

Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har på nuværende tidspunkt ikke en holdning til udkastet. 

wind@altinget.dk