Konservativ debattør om Støjberg-opbakning: Har de borgerlige fuldstændig glemt Tamilsagen?

Jeg blev dybt rystet, onsdag morgen, da jeg i Altinget kunne læse, at 67 procent af de borgelige vælgere støtter Inger Støjbergs instruks, selvom den er i strid med lovgivningen.

Min borgerlige, politiske opdragelse er, at Danmark er en retsstat, og i en retsstat opfinder man ikke bare sine egne love. For det vil sætte vores demokrati ud af kraft og føre til lovløshed, anarki og kaos.

Så min første tanke var, har det borgerlige Danmark fuldstændigt glemt ulovlighederne omkring Tamilsagen?

For den politiske lære fra Tamilsagen er, at når borgerlige regeringer svigter retsstatsprincipperne og ikke følger loven, så tager det lang tid at genvinde befolkningens tillid og komme tilbage til regeringsmagten. 

Jeg har som borgerlig altid ment, at loven skal følges, og jeg går ikke ind for barnebrude. Jeg er principiel omkring begge forhold.

Jeg er derfor stor fan af topjurist Lykke Sørensen, som er forhenværende afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Lykke Sørensen har overfor Instrukskommissionen klart redegjort for, at Inger Støjberg, som tidligere udlændinge- og integrationsminister, fik tydelig besked om, at instruksen om at splitte asylpar uden individuel sagsbehandling var ulovlig.

Ligeledes har tidligere justitsminister Søren Pind på Twitter bekendtgjort at justitsministeriets indstilling var helt klar. 

Det ville være i strid med loven at splitte asylpar uden en individuel sagsbehandling. Jeg ser frem til at Søren Pind skal vidne i Instrukskommissionen 19. juni klokken 9.00.

Både embedsværket og Justitsministeriet viser hermed, at de som statsbærende institutioner har hukommelse. 

De husker Tamilsagen og de konsekvenser den fik både for Schlüter-regeringen, som måtte gå af, og for tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen som blev dømt i en rigsretssag.

Men de husker også konsekvenserne for de implicerede embedsmænd.

En række embedsmænd fik deres karrierer effektivt begrænset. At de ikke blev retsforfulgt for deres cover-up af Tamilsagen er alene et udtryk for, at dette cover-up ikke indgik i sagen mod Erik Ninn-Hansen, og at man dårligt kunne retsforfølge embedsmænd for noget chefen ikke blev sigtet for.

Som eksempel slap afdelingschef i Justitsministeriet Claus Tornøe officielt med en tjenestemandssag og en irettesættelse. Han blev forflyttet til det mindre prestigefyldte Trafikministerie og afsluttede karrieren som kommitteret i Kriminalforsorgen.

Den eneste af de involverede embedsmænd fra Justitsministeriet, der fik reddet sig igennem Tamilsagen var Frederik Schydt. Han fortsatte sin karriere som afdelingschef i Indenrigsministeriet, blev udnævnt som direktør for Beredskabsstyrelsen og endte som Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

I Niels Ufers skuespil om Tamilsagen, ”Mens vi venter på retfærdigheden” fortæller skuespiller Peter Larsen, i rollen som kultursociolog Jørgen Andersen om en hr. Schnydt. En person, der er fanget i et evigt opgør mellem loyalitet overfor sig selv og systemet.

En person, som skriver dagsbogsnotater, men ikke for alvor tager affære overfor den gamle Ronkador, justitsminister Erik Ninn-Hansen.

Men i Instrukskommissionen tager embedsværket i disse dage affære overfor Inger Støjberg. Jeg savner i den grad at borgerlige politikere også tager ved lære af historien og tager affære. 

Jeg har noteret, at MF Simon Emil Ammitzbøl-Bille fra Partiet Fremad fører en noget ensom borgelig kamp for retsstaten. Jeg savner klare udmeldinger fra både Venstre og Konservative. 

Hvad angår et forsvar for retsstaten er både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti desværre udenfor pædagogisk rækkevidde. 

Nogen kyniske borgerlige politikere vil måske mene, at når 67 procent af de borgerlige vælgere mener, at det er i orden at administrere ulovligt, så er der ingen stemmer i at tale imod Inger Støjberg og for retsstatsprincipper.

Men hvis vi ser videre på Altingets data så kan vi se, at det er 39 procent af alle af adspurgte, der støtter Inger Støjbergs ulovlige instruks.

Der er knapt tre år til næste valg, og jeg vil ikke afskrive, at vi får en rigsretssag og en dom samt, at det vil fylde massivt i medierne.

Udover det principielle retsstatsmæssige, så er det rent magtmatematisk ikke muligt at basere en borgerlig regering på 39 procent af stemmerne.

Det borgerlige Danmark, både vælgere og politikere, bliver nødt til at stå fast på lov og orden, alt andet fører til kaos.

Og som enhver politisk historieorienteret ved, så er der kun et alternativ til kaos, og det er Stauning, hvilket i dagens Danmark betyder mindst to valgperioder med Mette Frederiksen som statsminister.

-----

Lars Arne Christensen (født 1965) er borgerlig debattør, erhvervsmand og tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.