"Vildledende" og "klart ulovligt": Her er embedsværket på tynd is i instrukssagen

BERETNING: En ulovlig instruks i en telefonsamtale og flere vildledende folketingssvar sætter i kommissionsberetningen en streg under, hvor langt embedsværket strakte sig for at føje Støjbergs stærke ønske om at adskille alle unge asylpar.

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev tilbage i 2016 advaret af sit embedsværk om, at det ville være ulovligt uden undtagelser at adskille alle par, hvor en mindreårig asylansøger var indkvarteret sammen med en ægtefælle eller samlever.

Alligevel blev der udstukket en klar ulovlig ordre herom. Der blev administreret i strid med loven, hvilket “medførte en betydelig risiko for, at der blev truffet materielt forkerte afgørelser”. Og der blev givet misvisende oplysninger til flere vigtige demokratiske instanser.

I disse forløb spillede embedsværket i Udlændinge- og Integrationsministeriet en afgørende rolle. Det viser Instrukskommissionens mere end 1.800 siders delberetning.

Login