Claus Hjort-sag skal i Højesteret

Claus Hjort Frederiksen sætter nu sin lid til Højesteret, efter at både byretten og landsretten har afvist hans ønske om at føre kommende retssag for et nævningeting.

Højesteret skal nu tage stilling til, om Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksens kommende retssag, hvor han er tiltalt for at have røbet statshemmeligheder, skal føres for et nævningeting. Det oplyser den tidligere forsvarsminister på Facebook.

"Min sag skal nu for første gang i Højesteret. Det drejer sig om min begæring om at få sagen behandlet ved et nævningeting," skriver han.

Københavns Byret afviste i april den tidligere toppolitiker og forsvarsminister ønske om, at den forestående straffesag mod ham afgøres ved et nævningeting. I forsommeren stadfæstede landsretten den afgørelse.

Forskellen på de to procesformer ved retten er, at der ved et nævningeting er flere dommere. Her medvirker i alt ni dommere, hvoraf seks af dem er såkaldte lægdommere uden juridisk baggrund. De resterende tre er juridiske dommere. I en almindelig domsmandsag medvirker bare én juridisk dommer og to domsmænd.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen er sagen af politisk karakter, og derfor bør den behandles af nævninge.

Historisk sag

I straffesagen bliver Claus Hjort Frederiksen forsvaret af advokat René Offersen. Argumentet fra forsvarerens side er, at retsplejeloven foreskriver, at et nævningeting skal træffe afgørelse i sager "vedrørende politiske lovovertrædelser".

{{toplink}}

 I sit opslag fastholder Claus Hjort Frederiksen sin mening om, at sagen er af politisk karakter.

"Det er historisk, at Justitsministeren pålægger anklagemyndigheden at rejse straffesag mod en oppositionspolitiker for landsskadelig virksomhed efter straffelovens paragraf 109 ved angiveligt at have ytret sig om statshemmeligheder, der er opnået kendskab til som enten forsvarsminister eller medlem af Folketingets kontroludvalg," skriver han og fortsætter:

"Hvis ikke min sag angår en politisk lovovertrædelse, hvad er en politisk lovovertrædelse så," spørger han retorisk.

Den tidligere minister er dog "helt tryg ved", at Højesteret imødekommer hans begæring om et nævningeting. 

{{toplink}}

Forrige artikel 1.200 rykkere og et regelbrud: Her er tre nedslag i Rigsrevisionens gennemsyn af ministerierne for 2022 1.200 rykkere og et regelbrud: Her er tre nedslag i Rigsrevisionens gennemsyn af ministerierne for 2022 Næste artikel Christina Egelund: Der er sprækker i vores folkestyre, som ikke skal blive for dybe  Christina Egelund: Der er sprækker i vores folkestyre, som ikke skal blive for dybe