Nu kommer Tinder til Folkemøde-segmentet

DATING: Deltagere på Folkemødet kan etablere nye kontakter med Tinderlignende app for netværkere. Folkene bag app'en kniber sig i armen over, at andre ikke har fået samme idé.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Swipe til højre, swipe til venstre.

Sådan har singler de senere år fundet dates via appen Tinder. Og nu kan folkemødedeltagere bruge samme metode til at etablere nye netværksmøder på Bornholm.

Holm Kommunikation har nemlig lanceret appen Mingla, der er målrettet ngo-ansatte, politikere, journalister og lobbyister.

”Vi synes, der mangler et simpelt værktøj, som folk kan bruge til at etablere nye kontakter,” siger Mads Keilberg Johansen, der er digital chef i Holm Kommunikation, som har udviklet appen.

Mingla er foreløbig konstrueret som en event-app. Det vil sige, at personer kan tilmelde sig eventet Folkemødet og bliver eksponeret for andre tilmeldte, der også deltager. Foreløbigt har Mingla omkring 700 tilmeldte, og over 3000 gange har to forskellige brugere swipet til højre.

”Vi er glade for, at der allerede er så mange brugere, og vi håber selvfølgelig på mange flere under folkemødet. Det er jo en nem måde at udvide sit netværk på uden at skulle bryde sit hoved med, hvad den originale icebreaker skal være,” siger Mads Keilberg Johansen.

”Og mange vil så spørge sig selv, om man har tid til et hurtigt møde. Men det er ofte, der opstår et hul, fordi et planlagt arrangement måske ikke var lige så interessant, som man havde håbet. Og så kan man lige tage et hurtigt møde, hvis der et match,” siger Mads Keilberg Johansen.

Eneste spiller på markedet
Brugerne bliver bedt om at lave en kort profilpræsentation, og den digitale chef medgiver, at ens titel betyder rigtig meget for, hvor mange der vil mødes med én.

”En CEO er bare mere interessant end en studentermedhjælper. Det er det svært at gøre noget ved,” siger Mads Keilberg Johansen, der har mødt godmodigt drilleri fra vennerne efter at have været med til at lancere appen.

”Jeg er jo i fast parforhold, så de kører lidt på, at jeg har udviklet Business-Tinder, så jeg kan få lov til at swipe, uden det er forbudt,” siger han med et smil.

Den digitale chef kniber sig i armen over, at der ikke er konkurrenter, der har fået samme idé som Holm Kommunikation.

”Det er jo ret oplagt at bruge swipe-metoden til at netværke med. Men vi har ikke hørt, der skulle være andre på markedet,” siger han.

Hvordan har folkene bag Tinder-appen reageret? Har de oplevelsen af, at I har kopieret deres forretningskoncept?
”Nej, vi har ikke hørt fra dem. Men jeg kan heller ikke se, hvordan man kan tage patent på at swipe i en app,” siger Mads Keilberg Johansen.

 

Forrige artikel Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata Næste artikel Ny bog: Gode råd til at hente penge hos virksomhederne Ny bog: Gode råd til at hente penge hos virksomhederne
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.