Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret

Hver tredje organisation bryder arbejdsmiljøloven ved ikke at lave en arbejdspladsvurdering. Men hvem har egentlig ansvaret for jeres arbejdsmiljø? Her får I et overblik.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvad er der galt med disse svar?

“Det har ikke været relevant på grund af organisationens størrelse.”

“Vi er helt nye og har ikke resurser eller behov pt.”

“Vi har ikke haft tiden til at facilitere processen.”

“Vi har ikke fundet det nødvendigt.”  

De er allesammen ugyldige. Ordene kommer fra Altingets undersøgelse og er svarene fra nogle af de organisationer, som har brudt arbejdsmiljølovens krav om at lave en arbejdspladsvurdering (APV).

Som organisation har I måske allerede jeres egen måde at sætte trivsel på dagsordenen. Men arbejdsmiljøloven skal overholdes, og den kræver, at I laver APV.

Hvem har ansvaret for APV?
Det er ledelsens ansvar, at de ansatte arbejder i et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Det er derfor også ledelsens ansvar, at der bliver udarbejdet en APV. Vurderingen af arbejdsmiljøet skal dog laves i et samarbejde mellem ledelse og ansatte. Og det skal fremgå af den skriftlige APV.

Hvem gælder reglerne egentlig for?
I skal lave en APV, så snart I har én ansat, eller der er én, som udfører arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdsmiljøloven skal overholdes fra dag ét, men i praksis tager det et stykke tid at lave en god APV. Tre måneder er en meget naturlig frist.

Alle organisationer med ansatte, uanset om de er lønnet eller ej, skal følge loven og lave en APV. Når I skal finde ud af, hvor mange ansatte I er, så skal I sørge for at inkludere jeres frivillige. Frivillige organisationer er med andre ord ikke undtaget fra kravet.

Reglerne gælder også, selvom en ansat arbejder hjemmefra, hvis det for eksempel sker regelmæssigt eller i hele arbejdstiden.

Herudover skal I være opmærksomme på, at så snart I rammer ti ansatte, så er der krav om, at en såkaldt arbejdsmiljøorganisation skal medvirke i hele jeres arbejdsmiljøproces. En arbejdsmiljøgruppe er en formel gruppe, som laves, hvor ledelsen sammen med de ansatte arbejder for at styrke arbejdsmiljøet.

Udover APV’en er I forpligtet til at holde en arbejdsmiljødrøftelse mellem ledelsen og de ansatte hvert år. Her skal I sammen planlægge det kommende års indsatser på arbejdsmiljøområdet og kigge tilbage på året, der gik, med særligt fokus på, om I har nået jeres mål.

Ligesom med APV’en skal I kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Hvorfor overhovedet lave en APV?
Det kan blive rigtig dyrt for jer, hvis I ikke prioriterer jeres arbejdsmiljø. Helt konkret kan det føre til sygemeldinger og ringere arbejdskvalitet, hvis jeres medarbejdere ikke trives.

Det anbefales, at I indtænker arbejdsmiljø som en integreret del af dagligdagen og organiseringen af jeres arbejde, så det bliver et mindre forstyrrende element for jer.

Læs mere her om, hvordan I med bare fem trin kan lave en APV.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Videnscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøforsker og adjunkt ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Mette Mogensen, Formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen, Kontorchef i Arbejdstilsynet Anette Lerche & Ph.d og stressforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Malene Friis Andersen

Forrige artikel Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø Næste artikel Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.