Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen

Q&A: Hvis din virksomhed har mere end ni ansatte, skal I have en arbejdsmiljøorganisation. Her er 12 spørgsmål og svar, der kan lede dig på rette vej mod et bedre arbejdsmiljø.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

1. Hvad er en AMO?
Har din organisation 10 eller flere ansatte, som udfører arbejde for en arbejdsgiver, kræver Arbejdstilsynet, at samarbejdet om arbejdsmiljø skal foregå i en såkaldt arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Det er en intern organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø, hvor nøglepersonerne er arbejdsgiveren, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

AMO er sat i verden for at arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø og skal dermed være det organ, der afdækker og løser de eksisterende arbejdsmiljøproblemer. Samtidig skal AMO arbejde med at forebygge, at nye problemer opstår.

2. Skal alle organisationer have en AMO?
Nej, organisationer med 1-9 ansatte skal ikke oprette en (AMO). Arbejdsgiveren skal i disse virksomheder sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet sker ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte.

3. Hvordan etableres en AMO?
Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Er I mellem 10 og 34 ansatte, skal AMO bestå af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren er formand.

Er I flere end 34 ansatte, skal arbejdsgiveren etablere en udvidet arbejdsmiljøorganisation, som består af en eller flere såkaldte arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.

4. Skal alle i organisationen samarbejde om arbejdsmiljøet?
Ja, alle organisationer med både lønnede og ulønnede ansatte er omfattet af reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed.  

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det arbejde, der udføres, foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ledelse og ansatte har pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøet.

5. Gælder reglerne for alle organisationer?
Reglerne gælder som udgangspunkt for alle organisationer med ansatte.

Når I skal finde ud af, om I har ansatte, og hvor mange I er, skal I vurdere, om I udfører arbejde for en arbejdsgiver.

Det gør I, hvis:

  • I er underlagt instruktion og kontrol under jeres arbejde.
  • I har pligt til at stille jeres personlige arbejdskraft til rådighed.
  • Hvis jeres arbejdsgiver stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til rådighed.
  • Hvis jeres arbejdsgiver bærer risikoen for arbejdsresultatet.

6. Tæller løstansatte med som ansatte?
Ja, når man skal opgøre antallet af ansatte i virksomheden, skal alle, der ikke er arbejdsledere, medregnes. Deltidsansatte, vikarer og løstansatte skal også tælles med. Og har I ansatte, der både er beskæftiget i udlandet og i organisationen i Danmark, regnes de også for ansatte.

7. Hvordan sammensætter man en fair AMO?
Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i AMO. Formålet er at sikre, at arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter deltager ligeværdigt i AMO-arbejdet.

8. Hvordan er ansvarsfordelingen i en AMO?
Arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren er formand i AMO. Personen skal derudover også sørge for, at virksomheden overholder arbejdsmiljøloven som helhed.

Arbejdsledere
Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne medlemmerne af AMO.

Funktionen som arbejdsleder i AMO skal varetages af en eller flere personer, der leder og fører tilsyn med arbejde, som udføres i virksomheden.  

Arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt de ansatte i virksomheden. Arbejdsmiljørepræsentanter repræsenterer de ansatte, deres viden og erfaring og skal være i kontakt med dem.

9. Hvem skal dække udgifterne?
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af AMO har tid til at udføre deres opgaver. Det betyder for eksempel tid til kontakt med de ansatte og tid til at deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Arbejdsgiveren skal betale AMO's udgifter til arbejdsmiljøuddannelse, som for eksempel kursusgebyr og rejse- og opholdsudgifter. Arbejdsgiveren skal også dække et eventuelt tab af indtægt og andre udgifter i forbindelse med, at medlemmerne deltager i arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at der bliver stillet de nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

10. Hvor meget magt har en AMO?
En AMO har til opgave at rådgive arbejdsgiveren i spørgsmål om arbejdsmiljøet og om samarbejdet om arbejdsmiljø.

Rådgivningen kan handle om alt fra at løse sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, og om hvordan arbejdsmiljø kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift til virksomhedens kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse.

11. Hvad gør en AMO, hvis arbejdsgiveren ikke vil lytte?
Hvis AMO rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet, har AMO ret til en begrundelse inden for tre uger. Giver AMO arbejdsgiveren flere råd, og arbejdsgiveren kun vælger at følge det ene, har AMO på samme måde ret til en begrundelse. 

12. Hvor meget skal AMO inddrages i den årlige arbejdsmiljødrøftelse og arbejdspladsvurdering?
AMO skal inddrages i og deltage i hele processen vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen samt ajourføringen af APV.

Og alle organisationer skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges, og hvor det seneste års arbejde i AMO tages op. Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, skal arbejdsgiveren skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

Kilde: Arbejdstilsynet, Videnscenter for Arbejdsmiljø

Forrige artikel Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Næste artikel Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.