Folkeuniversitet retter ind efter lovbrud for tusinder af ansatte

REAKTION: Altinget afslørede i sidste måned, at Folkeuniversitetet brød arbejdsmiljøloven. Det har siden fået dem til at reagere og søge hjælp til at få styr på tingene.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Siden det kom frem, at Folkeuniversitetet ikke har lavet arbejdspladsvurderinger (APV) for deres mere end 2.700 løst ansatte, har de hver især igangsat undersøgelser for at finde en løsning på problemet.

Folkeuniversitetet i København har reageret på tiltale og har ligesom to andre Folkeuniversitetsafdelinger valgt at tage kontakt til Arbejdstilsynet.

“Vi er i dialog med Arbejdstilsynet om, hvordan vi kan gennemføre en meningsfuld APV for og med vores mange løst tilknyttede undervisere,” udtaler rektor for Folkeuniversitet i København Bente Hagelund, som ikke har lavet APV for deres cirka 600 løst tilknyttede undervisere.

København står ikke alene. Det drejer sig om manglende gennemførte APV hos de fem administrative enheder i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense og en mere i København.

Troels Borring, formand for Folkeuniversitetsnævnet, der er økonomisk og fagligt ansvarligt for Folkeuniversitetet i Danmark, opfordrede i forbindelse med Altingets afsløringer til, at Folkeuniversitetets afdelinger skulle reagere.

“Folkeuniversitetet skal selvfølgelig leve op til loven på APV-området. Så enkelt er det.”

De har siden hver især igangsat undersøgelser for at finde ud af, hvordan de løser problemet.   

Arbejdstilsynet er kontaktet
“Vi er i gang med at undersøge sagen og er i kontakt med Arbejdstilsynet,” fortæller sekretariatsleder for Folkeuniversitetet i Odense Annette Hansen. De har ligesom afdelingen i København valgt at inddrage Arbejdstilsynet i sagen.

Aalborg havde som den eneste afdeling heller ikke gennemført APV’en for afdelingens to fastansatte og fem studentermedhjælpere. Det har de siden Altingets historie lavet om på.

“Vi er i gang med at lave en APV for vores fastansatte. Den er færdiggjort i næste uge,” fortæller sekretariatsleder i Aalborg Kristian Møller Andersen og fortsætter:

“Med hensyn til APV for vore undervisere afventer jeg retningslinjer fra folkeuniversitetsrektor Søren Eigaard fra Folkeuniversitetets Nævnssekretariat. Han kontakter Arbejdstilsynet i nær fremtid.”  

Ph.d. og stressforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis Andersen lægger vægt på, at det er vigtigt, at en APV ikke er et tomt ritual, der bare skal overståes. 

“APV’en er et lovpligtigt ritual, og hvis ritualer skal have en funktion, så er det rigtig vigtigt, at det gøres på en måde, så det føles meningsfuldt. Hvis man laver en APV, fordi det bare skal gøres, men at der ikke bliver reageret på de målinger, man laver, jamen så bliver det et tomt ritual,” pointerer Malene Friis Andersen.

Afventende handling
“Hvis de er ansat som undervisere, så er de omfattet af universitetets regler, og derfor er undervisere, uanset om de er ansat på 9 timer eller 15 timer, omfattet af APV-reglerne,” siger Nicole Christiansen, der har skrevet ph.d. om arbejdsmiljølovgivningen og arbejder som videnskabelig assistent på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Folkeuniversitetet i Aarhus og Komitéstyrelsen, der også fungerer som en selvstændig afdeling med ansatte og tilknyttede forelæsere, er de eneste to afdelinger, der ikke har henvendt sig direkte til Arbejdstilsynet.

Komitéstyrelsen havde ikke lavet APV for deres cirka 381 løst ansatte. “Sagen vedrørende APV for løst tilknyttede ansatte ved Folkeuniversitetet vil blive drøftet ved Komitestyrelsens førstkommende styrelsesmøde,” fortæller sekretariatsleder Carina Hellerup Vestergaard.

Også Folkeuniversitetet i Aarhus har taget kontakt internt for at få styr på tingene.

"Den ligger hos det Nationale sekretariat i Odense, som er i gang med at finde ud af, hvad der er op og ned, og hvad det er, vi skal gøre. Så vi venter svar på det," fortæller Sten Tiedemann, rektor på Folkeuniversitet i Aarhus. Aarhus havde ikke gennemført en APV for afdelingens cirka 1.100 løst ansatte undervisere.

Arbejdstilsynet kan hverken be- eller afkræfte, om de har fået henvendelser fra Folkeuniversitet.

"Da man skal kunne henvende sig til Arbejdstilsynet i fortrolighed, videregiver vi ikke oplysninger om, hvem der har henvendt sig. Vores call-center er behjælpelige med at løse de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheder ringer ind med, også når det gælder APV, ligesom der er tilgængelig information om APV på Arbejdstilsynets hjemmeside", oplyser Arbejdstilsynet til Altinget.   

, , ,

Forrige artikel Politikere kræver handling mod organisationers brud på arbejdsmiljøloven Politikere kræver handling mod organisationers brud på arbejdsmiljøloven Næste artikel Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven  Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.